Kort svar
Migræne og spændingshovedpine er to forskellige typer hovedpine, og de kan føles meget forskellige. Patienthåndbogen beskriver migræne uden aura som en moderat til kraftig, dunkende hovedpine, som varer fra 4 til 72 timer, og som er ledsaget af kvalme samt lys- og lydoverfølsomhed. Spændingshovedpine beskrives som oftest en mild til moderat, trykkende hovedpine i hele hovedet, som mange sammenligner med et bånd omkring hovedet. Den vigtigste praktiske forskel er, hvordan hovedpinen reagerer på bevægelse: migrænen bliver værre, når man er fysisk aktiv, mens spændingshovedpine er uændret eller kan blive bedre, hvis man går en tur.
Siden er skrevet af redaktionen og bygger på to artikler i Patienthåndbogen. Den kan ikke stille en diagnose. Er du i tvivl om, hvilken type hovedpine du har, er det lægen, der skal vurdere det.
Forskellene på et øjeblik
Herunder kan du se de vigtigste forskelle, ordnet efter de spørgsmål, de fleste stiller sig selv, når hovedet gør ondt.
Hvordan føles smerten?
- Migræne uden aura: en moderat til kraftig dunkende hovedpine i den ene eller begge sider af hovedet.
- Spændingshovedpine: en trykkende hovedpine, som oftest sidder i hele hovedet. Den føles, som om det spænder eller trykker omkring hovedet, og beskrives tit som et trykkende bånd.
Hvor længe varer den?
- Migræne uden aura: et anfald varer 4-72 timer.
- Spændingshovedpine: kilden angiver ikke en bestemt varighed for et enkelt tilfælde. Den skriver, at nogle har få dage med hovedpine gennem livet, andre har episoder, der varer lidt længere, og enkelte har en vedvarende (kronisk) spændingshovedpine med kun få dage uden smerter. Hvis du vil vide mere om varigheden, kan du læse siden om hvor længe spændingshovedpine varer.
Hvad sker der, når du bevæger dig?
- Migræne uden aura: hovedpinen forværres ved fysisk aktivitet.
- Spændingshovedpine: den er uændret eller kan endda bedres, hvis man bevæger sig eller går en tur.
Er der kvalme eller lysfølsomhed?
- Migræne uden aura: ja, hovedpinen er ledsaget af kvalme samt lys- og lydoverfølsomhed.
- Spændingshovedpine: kun meget sjældent. Kilden skriver, at kvalme eller øget følsomhed for lys dog kan ses ved den kroniske form.
Hvor hyppig er den?
- Migræne uden aura: forekommer 2-3 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd og opstår typisk før 40-årsalderen. De fleste har få eller sjældne anfald.
- Spændingshovedpine: den hyppigste form for hovedpine. Cirka en tredjedel af befolkningen har den flere gange om måneden, cirka 10 % har den ugentligt, og cirka 3 % har den kronisk.
Migræne uden aura: sådan forløber et anfald
Patienthåndbogen skriver, at man ved migræne uden aura får anfald fra tid til anden og ikke har symptomer imellem anfaldene. Man ved ikke præcis, hvad der starter et anfald. Smerterne kommer fra nervefibre, som ligger rundt om de tilførende blodårer, arterierne, i hjernehinderne. Kilden nævner, at molekylerne CGRP og PACAP har en central rolle i at fremprovokere anfald.
Anfaldet er typisk en moderat til kraftig dunkende hovedpine, der forværres ved fysisk aktivitet, og som følges af kvalme og følsomhed over for lys og lyd. Den varer 4-72 timer. Hos børn er anfaldene ofte kortvarige, og søvn lindrer i mange tilfælde.
Migræne er arvelig. Forældre, søskende og børn til personer med migræne uden aura har øget risiko for selv at få den. Kilden skriver, at både genetiske og individuelle miljøfaktorer har betydning, og at nyere genetiske studier har fundet flere gener, som giver en lille øget risiko, men at betydningen af fundene endnu ikke er endeligt klarlagt.
Mange spørger, hvad der udløser et anfald. Patienthåndbogen skriver, at en lang række faktorer er mistænkt, for eksempel rødvin og stress. Samtidig understreger kilden, at den samme person på andre tidspunkter kan drikke et glas rødvin eller være udsat for tilsvarende stress uden at få et anfald. Det er altså ikke så ligetil at pege på én bestemt udløser. Du kan også læse mere i lægens artikel om migræne og i vores side om hvor længe et migræneanfald varer.
Spændingshovedpine: sådan føles og forløber den
Patienthåndbogen kalder spændingshovedpine for den hyppigste type hovedpine. Det er oftest en mild til moderat, trykkende hovedpine i hele hovedet. Den kan starte med smerter i nakken eller tindingerne, som i løbet af dagen breder sig jævnt ud på begge sider af hovedet. Smerten starter som regel i nakken og breder sig frem til panden, hvor den ofte er mest intens, og der kan også være udstråling til skulder og arm.
Smerterne skyldes hyppigst spænding i muskulaturen. Kilden nævner, at muskelspændingerne kan opstå som følge af en forkert arbejdsstilling, ensidig fysisk belastning og en uregelmæssig livsstil med blandt andet dårlig søvn og ændrede måltids- og motionsvaner, som for eksempel kan ses ved stress. Hos enkelte kan en uhensigtsmæssig bidfunktion eller skæren tænder spille en rolle. Hvis hovedpinen er kronisk, mener man ifølge kilden, at der også er sket en forandring i den måde, nervesystemet opfatter smerten på.
Arvelighed spiller en mindre rolle for spændingshovedpine end for migræne. Kilden skriver, at den kroniske form ser ud til at skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer, mens den episodiske form primært skyldes miljøfaktorer og ikke er arvelig. Spændingshovedpinen er godartet og kan forsvinde uden behandling.
Har du ofte ondt i nakke og skuldre sammen med hovedpinen, kan du læse mere i vores sider om muskelspændinger i nakke og skuldre og hovedpine i tindingerne.
Hvordan stilles diagnosen?
For begge typer gælder, at lægen stiller diagnosen ud fra de symptomer, du beskriver. Ved migræne uden aura stiller lægen diagnosen ud fra oplysninger om sygehistorien og ved at undersøge nervesystemet. Ved spændingshovedpine er den måde, symptomerne viser sig på, ofte nok til, at lægen kan stille diagnosen.
Begge artikler nævner en hovedpinedagbog. Nogle gange kan det være nødvendigt at udfylde en sådan ved migræne, og hvis du er usikker på hovedpinetypen, kan du med fordel over nogle uger registrere hovedpinen i en dagbog, som du kan tage med til lægen. Er der tvivl om diagnosen ved spændingshovedpine, vil lægen undersøge dig og eventuelt også udføre andre undersøgelser for at være helt sikker på, at der ikke er andet galt (redaktionens eget råd: skriv ned, hvornår hovedpinen kommer, hvor længe den varer, om du har kvalme, og hvad du har gjort lige før).
Hvad hjælper på de to slags hovedpine?
Behandlingen er forskellig, fordi årsagerne er forskellige. Siden giver ikke doser, og lægen vælger medicin ud fra din situation.
Ved migræne uden aura
Patienthåndbogen skriver, at man ved akut anfaldsbehandling starter med almindelige smertestillende midler som NSAID og/eller paracetamol, eventuelt suppleret med et kvalmestillende middel. Migrænemedicin af typen triptan er også en mulighed. Tidlig behandling af anfaldet er vigtig, for medicin taget sent i forløbet har ofte dårlig eller ingen effekt. Fordi kvalme og opkastning skyldes nedsatte bevægelser i mave-tarm-kanalen, kan medicinen med fordel tages som næsespray eller indsprøjtning i stedet for som tablet, hvis man har udtalt kvalme. Kilden skriver også, at medicin mod migræne kan svigte fra tid til anden, og at akut anfaldsmedicin bør afprøves mindst tre gange, før man konkluderer, at den ikke virker, medmindre man har væsentlige bivirkninger.
Ved mange og langvarige anfald kan forebyggende behandling overvejes. Patienthåndbogen nævner, at hyppige anfald med behov for flere doser akut medicin over 2-3 dage indebærer en risiko for at udvikle kronisk migræne og medicinoverforbrug. Forebyggende medicin bør som minimum fortsætte i tre måneder, hvis man ikke har væsentlige bivirkninger, og det kan være hensigtsmæssigt at holde pause efter et halvt til et helt år. Af ikke-medicinske tiltag skriver kilden, at fysioterapi ser ud til at kunne forebygge migræne, at biofeedback-terapi har effekt, at kiropraktik har samme effekt som placebo, og at akupunktur ikke har dokumenteret effekt.
Ved spændingshovedpine
Patienthåndbogen skriver, at det først og fremmest er vigtigt at undgå de forhold, der giver øget spænding i musklerne eller et uhensigtsmæssigt livsmønster. Målet er at lindre generne og forebygge nye. Kilden nævner udspænding af muskler, motion, rigeligt med væske og regelmæssig søvn. En fysioterapeut kan hjælpe med holdningskorrektion og vise, hvordan man optimerer sine arbejdsstillinger.
Smertestillende medicin kan lindre. Har man hovedpine i mindre end 2 dage om ugen, kan man ifølge kilden forsøge med almindelig håndkøbsmedicin. NSAID bør kun bruges i lavest mulig dosis og i kortest mulig tid på grund af risiko for mavesår og blodpropper, og hos ældre bør NSAID helt undgås. Kilden advarer også om, at stærk smertestillende medicin giver høj risiko for afhængighed og medicinudløst hovedpine, og at morfin helt skal undgås. Ved kronisk spændingshovedpine har det vist sig gavnligt med træning i håndtering af smerte og stress.
Vigtigt for begge: for meget smertestillende medicin kan selv give hovedpine
Begge artikler peger på medicinudløst hovedpine. Ved spændingshovedpine skriver kilden, at man ved hovedpine mere end 2 dage om ugen skal undgå smertestillende medicin i håndkøb, fordi det kan medføre medicinudløst hovedpine, og i stedet kan forsøge sig med receptpligtig forebyggende medicin efter aftale med lægen. Ved migræne skriver kilden, at for hyppig brug af triptan kan føre til medicinudløst hovedpine. Du kan læse mere i vores side om hovedpine af for meget smertestillende medicin.
Hvad kan du selv gøre?
Her er de råd, kilderne giver, ordnet efter hovedpinetype.
- Ved spændingshovedpine: sørg for at få sovet nok, spis og drik regelmæssigt, og hold dig i god form. Kend din krop, og vær bevidst om, hvad der giver dig hovedpine. Regelmæssige øvelser, hvor du afspænder musklerne i nakke og skulder, kan hjælpe.
- Ved migræne uden aura: de fleste kan med fordel have en regelmæssig døgnrytme, hvor man står op og går i seng på nogenlunde samme tidspunkt, også i weekender. Er man disponeret for migræne, kan man ifølge kilden ikke undgå at få anfald fra tid til anden, og hyppigheden kan variere gennem livet.
Hvordan udvikler hovedpinen sig over tid?
Patienthåndbogen skriver, at migræne uden aura normalt bliver mindre hyppig med alderen, og at anfaldene bliver mildere med årene. De fleste bliver bedre til at behandle symptomerne, men mange ældre har stadig anfald, og kvinder kan fortsat have anfald efter overgangsalderen. De fleste gravide med migræne uden aura får færre eller ingen anfald under graviditeten.
For spændingshovedpine er udsigterne gode, hvis man kun har enkeltstående dage med hovedpinen. Selv ved hyppigere forekomst kan man komme langt ved at undgå de udløsende faktorer og huske regelmæssige øvelser. Kronisk spændingshovedpine er derimod vanskelig at behandle, men det kan hjælpe at behandle forebyggende med medicin samtidig med, at man er opmærksom på afspænding og livsstil.
Tegn på, at du skal kontakte lægen
Patienthåndbogen nævner for migræne uden aura nogle symptomer, som man skal være særligt opmærksom på, og hvor det kan være en god idé at kontakte sin læge:
- anfald, som ikke reagerer på akut anfaldsbehandling
- hyppige anfald, som ikke reagerer på forebyggende medicin
- hvis du er over 40 år og får symptomer på migræne uden aura
- pludselig voldsom hovedpine
- hovedpine, som forværres over uger
For spændingshovedpine skriver kilden, at man med fordel kan tage en hovedpinedagbog med til lægen, hvis man er usikker på hovedpinetypen, og at man ved hovedpine mere end 2 dage om ugen skal undgå håndkøbsmedicin og i stedet kan forsøge sig med receptpligtig forebyggende medicin, som lægen vurderer (redaktionens eget råd: det er et godt tidspunkt at kontakte lægen). Du kan læse mere om faresignaler på siden om hvornår du skal til læge med hovedpine og om hovedpine hver dag.
Ved pludselig, voldsom hovedpine eller andre alvorlige symptomer kan du uden for lægens åbningstid ringe til lægevagten på 1813, og ved akut fare ringer du 112 (redaktionens eget råd).
Gode spørgsmål til lægen
- Ligner min hovedpine migræne, spændingshovedpine eller en blanding?
- Skal jeg føre en hovedpinedagbog, og hvad skal jeg skrive i den?
- Hvor ofte må jeg tage smertestillende medicin, uden at jeg risikerer at få medicinudløst hovedpine?
- Kan det hjælpe mig at få forebyggende behandling eller at gå til fysioterapeut?
- Hvilke tegn betyder, at jeg skal kontakte dig hurtigere end planlagt?
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen: Migræne uden aura (opdateret 27.08.2025) og Hovedpine af spændingstype (opdateret 18.03.2024). Vi har ikke læst Patienthåndbogens artikel om migræne med aura, kronisk migræne eller andre hovedpinetyper, heller ikke Lægehåndbogen eller Sundhedsstyrelsens vejledninger. Siden handler derfor kun om migræne uden aura. Kilderne angiver ingen varighed for et enkelt tilfælde af spændingshovedpine og siger ikke noget om, hvor ofte man har begge typer samtidig. Vi har bevidst ikke gengivet doser og maksimale mængder medicin. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse hos lægen.