Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at migræne uden aura er en moderat til kraftig hovedpine, som varer fra 4 til 72 timer. Hovedpinen ledsages af kvalme samt overfølsomhed for lys og lyd. Hvis anfaldet begynder med aura, altså forbigående syns-, følelses- eller taleforstyrrelser, varer auraen ifølge Lex typisk omkring 20 minutter og højst en time, før hovedpinen sætter ind. Hvor lang tid netop dit anfald varer, kan ikke siges på forhånd. Kilderne giver en ramme, ikke et sikkert tidspunkt for, hvornår det stopper.
Hvad regnes som et migræneanfald?
Lex beskriver migræne som anfald af kraftig hovedpine. Anfaldene opdeles i migræne med aura og migræne uden aura. Uden aura er hovedpinen ofte pulserende, den sidder ofte kun i den ene side af hovedet, og den forværres ved fysisk aktivitet. Patienthåndbogen beskriver den som dunkende hovedpine i den ene eller begge sider af hovedet, der forværres ved fysisk aktivitet, og som ledsages af kvalme, lysoverfølsomhed og lydoverfølsomhed.
Imellem anfaldene har man ifølge Patienthåndbogen ingen symptomer. Det er en væsentlig forskel fra mange andre former for hovedpine. Hvis din hovedpine er der hver dag, eller hvis du ikke kan mærke et tydeligt før og efter, kan der være tale om en anden type. Det kan du læse mere om i artiklen migræne eller spændingshovedpine.
Hvor længe varer anfaldet uden aura?
Patienthåndbogen opgiver 4 til 72 timer som varighed for et anfald af migræne uden aura. Det betyder, at nogle anfald er overstået samme dag, mens andre kan strække sig over flere døgn. Kilden skriver ikke, hvor mange der falder i hver ende af intervallet, så du bør ikke læse det som en prognose for dig selv.
Det er værd at være opmærksom på, at tallet gælder anfaldet uden behandling. Lex skriver, at der findes både smertestillende lægemidler og triptaner til anfaldsbehandling. Hvilken behandling der passer til dig, aftaler du med din læge. Denne side giver ingen råd om dosering.
Hvor længe varer auraen?
Lex oplyser, at omkring 30 % af dem, der har migræne, har indledende symptomer, kaldet aura. Cirka 90 % af dem har synsforstyrrelser. Føleforstyrrelser og taleforstyrrelser forekommer sjældnere, og oftest i kombination med synsforstyrrelser.
Lex beskriver forløbet af synsforstyrrelserne således: De starter som regel tæt ved centrum, breder sig gradvist ud gennem 5-10 minutter og varer 10-60 minutter, mest typisk 20 minutter. Der er en lysende, glimtende rand, og inden for den kan synet forbigående forsvinde, så der er et hul i synsfeltet. Føleforstyrrelserne starter ét sted, oftest i fingrene, og breder sig gradvist op ad armen, op i ansigtet og ofte ind i tungen. De kan ledsages af problemer med at finde de rigtige ord.
Patienthåndbogen skriver om migræne med typisk aura, at symptomerne udvikler sig gradvist over 20-25 minutter, og at hovedpinen oftest følger bagefter. Hovedpinen kan være mild, ligesom spændingshovedpine, eller svær og ledsaget af de samme symptomer som ved migræne uden aura. Nogle får kun synsforstyrrelserne, uden hovedpine.
Hvad sker der undervejs i et anfald?
De kilder, redaktionen har læst, beskriver ikke anfaldet i adskilte, officielle faser med faste tidsgrænser. Det, de beskriver, er et typisk forløb:
- Hos de cirka 30 %, der har aura, kommer først syns-, føle- eller taleforstyrrelser, som går over i løbet af en time eller mindre.
- Derefter kommer hovedpinen, ofte i den ene side af hovedet, dunkende og forværret af bevægelse.
- Kvalme, nogle gange opkast, og overfølsomhed over for lys og lyde følger med.
- Efter anfaldet har man ifølge Patienthåndbogen ingen symptomer, indtil næste anfald kommer.
Hvad man føler dagen efter, for eksempel træthed eller sløjhed, er ikke beskrevet i de to kilder, og det skriver redaktionen derfor ikke noget om.
Hvad påvirker, hvor længe anfaldet varer?
Patienthåndbogen skriver, at man ikke ved, hvad der starter et anfald. Lex skriver, at en række såkaldte triggere kan udløse anfald, blandt andet stærkt lys, alkohol, visse fødevarer, søvnmangel, sult og uregelmæssige måltider, stress og visse sanseindtryk som røg og stærk parfumelugt. Patienthåndbogen understreger samtidig, at samme person kan tåle for eksempel et glas rødvin eller stress ved andre tidspunkter uden at få anfald. Triggerlisten er derfor ikke et facit.
Om triggere også påvirker, hvor længe et anfald varer, siger kilderne ikke noget om. Det, Patienthåndbogen fremhæver, er, at medicinen virker i kort tid, og at et anfald kan vende tilbage, hvis det er langvarigt. Patienthåndbogen nævner også, at akut anfaldsmedicin bør afprøves flere gange, før man konkluderer, at den ikke virker, og at manglende virkning af én slags ikke udelukker effekt af en anden. Det taler for at tale med lægen, hvis dine anfald ofte trækker ud.
Hvornår er det ikke bare migræne?
Patienthåndbogen nævner en række symptomer, du bør være opmærksom på, og hvor det kan være en god idé at kontakte din læge:
- anfald, som ikke reagerer på akut anfaldsbehandling
- hyppige anfald, som ikke reagerer på forebyggende medicin
- pludselig voldsom hovedpine
- hovedpine, som forværres over uger
- symptomer på migræne, der opstår første gang efter 40-årsalderen (migræne uden aura) eller hovedpine med aura, der opstår efter 50-årsalderen
- hovedpine, der ikke skifter placering fra anfald til anfald (nævnt ved migræne med aura)
Har du pludselig meget voldsom hovedpine, kan du læse om tordenskraldshovedpine og om faresignaler og alarmtegn ved hovedpine. Ved akut livstruende sygdom ringer du 112. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl.
Hvornår er det kronisk migræne?
Lex definerer kronisk migræne som hovedpine i mindst 15 dage om måneden, hvoraf mindst 8 dage skal være med migræne, i over tre måneder. Det er ikke det samme som et enkelt langvarigt anfald, men tilstanden, hvor man har hovedpine mange dage. Lex skriver, at personer med fire anfaldsdage eller mere om måneden får forebyggende behandling, mens personer med sjældnere anfald får anfaldsbehandling. Patienthåndbogen skriver tilsvarende, at forebyggende behandling bør overvejes ved mange og langvarige anfald, men at den ofte ikke er nødvendig, hvis man har et par anfald om måneden og god og hurtig effekt af den akutte behandling.
Hvordan stilles diagnosen?
Patienthåndbogen skriver, at lægen stiller diagnosen ud fra sygehistorien og en undersøgelse af nervesystemet, og at man nogle gange skal udfylde en hovedpinedagbog. Lex skriver, at scanning ved typiske symptomer ikke er nødvendig, men kan blive det ved atypiske symptomer eller fund. En hovedpinedagbog gør det lettere at svare på, hvor længe anfaldene varer. Skriv for hvert anfald, hvornår det begyndte, om der var aura, hvornår det ophørte, og hvad du tog. Så har lægen noget konkret at arbejde med.
Bliver anfaldene kortere med tiden?
Patienthåndbogen skriver, at migræne uden aura normalt bliver mindre hyppig med alderen, og at anfaldene bliver mildere. Perioder med mange anfald kan ifølge kilden afløses af perioder med få anfald. Lex skriver, at man som regel har migræne i årtier, men at den kan være mere kortvarig, og at der også kan være lange pauser, hvorefter migrænen kommer igen. For kvinder skriver Lex, at migræne uden aura ofte er knyttet til menstruation, og at den ofte bliver meget bedre eller helt forsvinder i de sidste seks måneder af en graviditet. Patienthåndbogen nævner, at de fleste gravide får færre eller ingen anfald.
Patienthåndbogen anbefaler en regelmæssig døgnrytme, hvor man står op og går i seng på nogenlunde samme tidspunkter, også i weekenden. Det er en generel anbefaling og ikke et løfte om, at anfaldene bliver kortere. Du kan læse mere om hovedpine og kvalme i artiklen hovedpine og kvalme, og om selve sygdommen i migræne.
Hvad er ikke verificeret?
Følgende har redaktionen ikke kunnet finde i de læste kilder, og det skrives derfor ikke som en oplysning: hvor mange af anfaldene der varer under 4 timer eller over 72 timer, hvor længe man typisk er træt efter et anfald, om en bestemt behandling forkorter anfaldet i timer, og hvornår præcis et langvarigt anfald bør føre til kontakt til lægevagt eller sygehus. Er du i tvivl, eller varer et anfald længere end dit sædvanlige, er det rigtige at tale med din læge. Patientforeningen Hovedpineforeningen kan også være en støtte, hvis du vil møde andre med hovedpine.