10.000 skridt er blevet et slags standardmål, som mange skridttællere og ure er sat til. Men hvor kommer tallet fra, og har du brug for at nå det? Se også lægens artikler om motion og hvor meget motion der anbefales.

Kort svar

10.000 skridt er et rundt tal fra et japansk salgstrick, ikke en videnskabelig grænse. Sundhedsstyrelsens anbefaling er mindst 30 minutters bevægelse hver dag og mindst 2 gange om ugen høj intensitet i mindst 20 minutter. Mere bevægelse hænger sammen med lavere dødelighed, så skridttallet kan være en hjælp, men ikke et krav.

Hvor kommer tallet fra?

Ifølge Videnskab.dk (2021) stammer tallet fra Japan omkring OL i Tokyo i 1964. Man mente dengang, at befolkningen var blevet for doven og tyk, og en skridttæller kaldet Manpo-Kei, cirka "10.000-skridt-måleren", blev solgt, og der opstod gå-klubber. Artiklen beskriver tallet som ret tilfældigt og mere en branding end en videnskabelig norm.

Hvad siger forskningen?

Forskning viser, at fysisk aktivitet kan forebygge sygdomme, og at personer, der bevæger sig mere, har markant lavere dødelighed. Det afhænger dog ikke kun af skridt, men også af resten af dagen, kosten og livsstilen. Kilden nævner, at forskellige anbefalinger spænder fra 7.500 til 18.000 skridt, og den angiver ikke, hvor gevinsten ved flere skridt flader ud. Det har redaktionen heller ikke kunnet finde i en kilde, vi har læst.

Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen?

  • Mindst 30 minutters bevægelse hver dag.
  • Mindst 2 gange om ugen høj intensitet i mindst 20 minutter.

Kilden bemærker, at man knap kan nå halvdelen af 10.000 skridt på 30 minutter, men at det stadig er langt bedre end ingenting. Læs mere om anbefalingerne for forskellige aldre i hvor meget motion der anbefales.

Ude eller inde?

Fysiologisk er det ligegyldigt, om du går udendørs eller på løbebånd. Udendørs gåture giver dog bedre mental trivsel, sollys og D-vitamin, og de ujævne underlag styrker balancen.

Hvornår skal du til læge?

Dette afsnit er redaktionens egen vurdering og ikke taget direkte fra kilden.

Er du i tvivl om, om du kan tåle mere motion, fordi du har en hjertesygdom, diabetes, ledproblemer eller andre kroniske sygdomme, så tal med din læge, før du øger mængden. Får du brystsmerter, svimmelhed eller usædvanlig åndenød, når du går, så stop og kontakt lægen. Er smerterne kraftige eller trykkende i brystet, så ring 112. Er du ny til løb, kan du læse start med at løbe.