Løb er en enkel måde at komme i gang med motion på, men mange får skader i opstarten. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om at undgå dem. Se også lægens artikler om idrætsskader og hvor meget motion der anbefales.

Kort svar

Hav en plan, der passer til dit niveau, og øg distancen med højst 10 % om ugen. Skift løbesko for hver 1000 km, løb helst på blødt og fladt underlag, og løb ikke gennem smerte.

Sådan bygger du løbetræningen op

  • Hav en træningsplan, der passer til dit niveau og din kropsbygning.
  • Forøg løbedistancen med højst 10 % pr. uge.
  • Efter dage med hård træning eller lange løb bør du have lettere træningsdage.
  • Styrketræn lår- og underbensmuskler for at forebygge skader.

Sko og underlag

Brug sko, der passer til underlaget, og skift dem for hver 1000 km. Det bedste underlag er blødt, fladt terræn. Vær forsigtig på skrå og ujævne flader. Er du i tvivl om dine fødder, fx ved overpronation (platfod), kan sko med optimeret støtte til svangen være relevante.

Hvornår skal du til læge?

Dette afsnit er redaktionens egen vurdering og ikke taget direkte fra kilden.

Kontakt lægen, hvis smerten varer længere end 1 uge efter 2-3 dages hvile. Er du over 40, har hjerte-kar-sygdom, diabetes eller andre kroniske sygdomme, eller får du svimmelhed eller usædvanlig åndenød under løb, så stop og tal med lægen, før du fortsætter. Får du kraftige eller trykkende smerter i brystet, så stop med det samme og ring 112. Det er redaktionens råd, ikke kildens. Se også idræt og hjertesygdomme.