Redaktionen, 18. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvor mange løbere får skader?
Ifølge Patienthåndbogen får op til 70 % af løbere skader hvert år. Det skyldes blandt andet, at fødderne, afhængigt af din kropsvægt, skal kunne tåle en betydelig belastning for hver kilometer, du løber. Skaderne kommer oftest af overbelastning, og overbelastning skyldes ofte forkert træning: man løber for langt og for hurtigt, mens kroppen endnu ikke er vant til det.
Det er godt nyt, fordi forkert træning er noget, du selv kan ændre. Du behøver ikke løbe langt eller hurtigt for at få glæde af løb, og kroppen skal have tid til at vænne sig til belastningen.
Start let, og øg gradvist
Sundhedsstyrelsen skriver, at lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen fysisk aktivitet. Er du ved at komme i gang, anbefaler styrelsen at starte let ud og øge gradvist, hvor lang tid det tager, hvor hårdt det er, og hvor ofte det foregår. Den samme tankegang ligger bag rådet fra Patienthåndbogen om højst 10 % mere distance om ugen: Det er ikke kun længden, der tæller, men også tempoet og hvor tit du løber.
Patienthåndbogen peger desuden på, at dage med hård træning eller lange løb bør følges af dage med lettere træning. En rolig dag er altså en del af planen og ikke et tegn på, at du er bagud.
Hvor hårdt skal det føles?
Sundhedsstyrelsen beskriver to intensitetsniveauer. Ved moderat intensitet bliver du let forpustet, men du kan stadig føre en samtale. Ved høj intensitet bliver du forpustet. I hverdagen er det ifølge Sundhedsstyrelsen vigtigt, at man bliver let forpustet og indimellem også forpustet.
Som nybegynder er det derfor et godt pejlemærke, at du stadig kan tale i korte sætninger, mens du løber. Kan du ikke det, er tempoet højere, end det behøver være.
Løb er ikke det eneste, der tæller
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til voksne mellem 18 og 64 år er mindst 30 minutters fysisk aktivitet hver dag og aktiviteter, der styrker musklerne, mindst to gange om ugen. Styrelsen anbefaler også at begrænse den tid, man sidder stille. Løbeturene er altså kun en del af, hvad kroppen har godt af. Styrketræning af lår- og underbensmusklerne er desuden ifølge Patienthåndbogen en god metode til at forebygge skader.
Ømme muskler eller en skade?
Især i den første tid kan du blive øm og stiv. Patienthåndbogen skriver, at ømme muskler efter træning er et normalt og ufarligt fænomen. Når du træner, nedbrydes nogle muskelfibre, og kroppen reparerer dem bagefter, så musklerne bliver lidt stærkere og mere udholdende. Du kan forvente smerter eller ømhed i 1-2 dage. Efterhånden som du kommer i bedre form og musklerne vænner sig til træningen, aftager stivheden mere og mere.
En muskelskade føles anderledes. Patienthåndbogen beskriver, at skader i musklerne ofte giver stærke smerter og betydeligt nedsat bevægelighed, og at det kan være direkte pinefuldt og ikke kun ømt. Ved mange typer muskelskader får du også hævelse nær skaden, og det forekommer aldrig ved almindelige træningssmerter. Efter nogen tid med træning bliver det lettere at mærke forskel.
- Træningsømhed: Ømhed og stivhed i musklerne, som for det meste varer 1-2 dage.
- Mulig skade: Stærke smerter, tydeligt nedsat bevægelighed eller hævelse. Her skal du ikke løbe videre, men hvile og eventuelt kontakte lægen.
Du kan læse mere i artiklen om muskelømhed efter træning.
Hjælper udstrækning?
Mange tror, at udstrækning efter træning forhindrer, at man bliver stiv. Patienthåndbogen skriver, at det sandsynligvis ikke er helt korrekt, men at udstrækning kan give en god fornemmelse i trætte muskler. Om opvarmning med løbeøvelser og strækøvelser skriver Patienthåndbogen, at øvelserne typisk giver en god fornemmelse ved løbetræning, men at der ikke er dokumentation for, at de forebygger skader. Læs mere i artiklen om opvarmning og udstrækning.
Hvis du får ondt, mens du løber
Patienthåndbogen er tydelig: Forsøg ikke at løbe dig gennem smerten. Smerter er et tegn, som ikke bør ignoreres, og de betyder, at der er noget galt. Køl området med is, og hvil benene i 2-3 dage. Fortsætter smerten længere end 1 uge, bør du kontakte din læge.
Smerter ved løb kan have mange forskellige årsager. Hører du til dem, der får ondt i knæet, kan du læse om løberknæ. Sidder smerten bag i hælen, kan du læse om ondt i akillessenen. Et overblik over andre skader finder du i artiklen om smerter og skader ved løb og udholdenhedsidræt.
Må jeg løbe meget?
Patienthåndbogen anbefaler ikke at løbe mere end 75 km om ugen. Begrundelsen er, at der kun findes lidt dokumentation for, at man bliver bedre af at løbe mere end 75 km om ugen, mens der findes rigelig dokumentation for, at det øger risikoen for overbelastningsskader. Som nybegynder er du langt fra den grænse, men den viser, at mere ikke altid er bedre.
Hvor mange løbere får skader?
Ifølge Patienthåndbogen får op til 70 % af løbere skader hvert år, ofte fordi de løber for langt og for hurtigt, før kroppen er vant til det.
Hvor hårdt skal jeg løbe som nybegynder?
Sundhedsstyrelsen beskriver moderat intensitet som at blive let forpustet, men stadig kunne føre en samtale. Start let, og øg gradvist, hvor lang tid det tager, hvor hårdt det er, og hvor ofte det foregår.
Er det normalt at være øm efter en løbetur?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at ømme muskler efter træning er normalt og ufarligt, og at du kan forvente ømhed i 1-2 dage. Stærke smerter, tydeligt nedsat bevægelighed eller hævelse tyder på en skade i stedet.
Hvor meget skal jeg løbe i starten?
Kilden angiver ikke et fast startprogram, men skriver, at man skal have en træningsplan, der passer til niveau og kropsbygning, og at overbelastningsskader ofte skyldes, at man løber for langt og for hurtigt i den tidlige fase.
Hvor hurtigt må jeg øge distancen?
Patienthåndbogen anbefaler at øge løbedistancen med højst 10 % pr. uge og at have lettere træningsdage efter hård træning eller lange løb.
Hvilke sko og hvilket underlag er bedst?
Brug sko, der passer til underlaget, og skift dem for hver 1000 km, da slidte sko mister deres stødabsorberende evne. Det bedste underlag er blødt, fladt terræn. Der er ikke dokumentation for, at skoindlæg reducerer skaderisikoen.
Kan jeg forebygge skader?
Patienthåndbogen nævner styrketræning af lår- og underbensmuskler som en god metode. Opvarmning med løbe- og strækøvelser giver typisk god fornemmelse, men der er ikke dokumentation for, at det forebygger skader.
Hvad gør jeg, hvis det gør ondt?
Løb ikke gennem smerte. Kød området med is og hvil benene i 2-3 dage. Varer smerten længere end 1 uge, bør du kontakte din læge.