Kort svar

Ondt i akillessenen skyldes oftest langvarig overbelastning. Patienthåndbogen skriver, at der opstår små rifter i senen og irritation omkring senens skede, og at tilstanden er hyppigst hos ældre sportsudøvere og kondiløbere. Den er ikke farlig, men kan være langvarig, og genoptræningen tager ofte flere måneder. Hvis du derimod pludselig får stærke smerter i læggen, måske med et smæld, og ikke kan stå på tæer, kan akillessenen være revet over, og så skal du altid søge læge. Resten af siden gennemgår forskellen, hvad du selv kan gøre, og hvornår du skal kontakte lægen.

Hvad er akillessenen?

Akillessenen er senen til den store lægmuskel på underbenet. Patienthåndbogen skriver, at du kan føle den som en tyk streng på bagsiden af anklen. Den er let at se lige ovenfor hælen og er fæstnet til hælbenet. Når lægmusklen og akillessenen trækker sig sammen, bøjes foden nedad, ligesom når du står på tæerne. Senen bruges derfor i næsten al gang, løb og hop, og den er udsat for stor belastning.

Akillessenebetændelse: overbelastning over tid

Patienthåndbogen beskriver akillessenebetændelse som en kronisk tilstand af irritation i og omkring akillessenen og dens fæste på bagsiden af benet. Artiklen forklarer, at senebetændelsen som regel udvikler sig på baggrund af langvarig belastning. Efter nogen tid dannes små rifter i senen, som giver mikroskopiske blødninger. Blodet skaber irritation, og der udvikles en betændelsestilstand, som altså skyldes overbelastning og ikke bakterier eller virus.

Hovedsymptomet er smerter ved den nederste del af senen eller bagpå hælen. Smerterne kommer, når man begynder at bruge hælen aktivt, fx under løb. De aftager i reglen efter nogen tids aktivitet, for så bagefter at blive værre. Der er ofte smerter og stivhed, også når man ikke bevæger sig. Nogle gange er der hævelse omkring senen, og senen kan blive tykkere.

Tilstanden ses oftest hos personer, der dyrker idræt, midaldrende motionister og ældre mennesker. Løbere er specielt udsatte, især hvis de løber meget på hårdt underlag.

Hvem er i størst risiko?

Ifølge Patienthåndbogen er risikoen for betændelse og slidforandringer i og omkring akillessenen større:

  • når du bliver ældre, fordi høj alder er forbundet med reduceret styrke i senevævet,
  • ved løbetræning,
  • ved meget løb på hårdt underlag,
  • hvis du løber med gamle eller ikke-fjedrende løbesko,
  • hvis du er platfodet. Foden er så vredet lidt udad, hvilket giver øget træk og belastning på indersiden af akillessenen og efter en periode kan give slidforandringer.

Du kan læse mere om fødder og løb i artiklerne om smerter i hælen om morgenen, ondt i fodsålen og sådan kommer du sikkert i gang med at løbe.

Brist på akillessenen

Hvis akillessenen er helt eller delvist revet over, er billedet et andet. Patienthåndbogen skriver, at det starter pludseligt med stærke smerter i læggen. Ofte fortæller patienterne, at de hørte eller følte et smæld, i det øjeblik senen blev revet over. Ved en helt overrevet sene kan man ofte mærke en defekt i senen og en tilsvarende hævelse på læggen, og der kan være tegn på blødning. Man kan ikke løbe, gå på trapper eller stå på tæerne.

Hvis senen kun er delvist revet over, har man ofte kun få smerter efter skaden. Der er ømhed ved belastning, smerten kan mærkes, når man starter en aktivitet, aftager efter nogen tid og kommer tilbage mod slutningen af aktiviteten, og der er typisk smerter og stivhed om morgenen. Her kan diagnosen være sværere at stille.

Skaden rammer særligt mænd mellem 30 og 60 år og opstår som regel i forbindelse med fysisk aktivitet. Den er særlig hyppig inden for håndbold, badminton og squash. Er du i dårlig form og overbelaster hælen, eller ændrer du pludseligt træningsform, er risikoen større. Patienthåndbogen skriver, at skaden i en del tilfælde kan skyldes forudgående generende betændelse i akillessenen og eventuelt flere kortisonindsprøjtninger i senen. Du kan læse mere om det i artiklen om kortisonindsprøjtning i led og sener.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen giver disse anvisninger:

  • Altid ved mistanke om brist. Du skal altid søge læge ved denne type skade, og hvis du pludselig får smerter i akillessenen og ikke kan støtte ordentligt på foden.
  • Ved smerter, der varer ved. Hvis du har haft tendens til smerter i akillessenen under sport i mere end 3-4 uger.

Ved akut skade giver Patienthåndbogen disse almindelige førstehjælpsregler: aflast benet, nedkøl med is, komprimér med en stram bandage og hæv benet over hjertehøjde. Ispose eller lignende lægges på den skadede muskel i mindst 20 minutter, men vær opmærksom på faren for forfrysning ved for lang og for kold behandling. Ved svære smerter, eller hvis du er i tvivl om, hvor alvorlig skaden er, kontakt lægen med det samme (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Læs om andre skader i læggen i artiklen om ondt i læggen.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved akillessenebetændelse spørger lægen, hvordan generne opstod, hvilke belastninger dine fødder udsættes for, og hvor meget og hvordan du træner. Lægen undersøger hælen, og hvis der er ømhed og hævelse på et område af senen, kan diagnosen stilles. Lægen vurderer også, om en fejlstilling af foden øger risikoen. Patienthåndbogen skriver, at det ikke er nødvendigt at tage blodprøver, og at billedundersøgelser normalt heller ikke er nødvendige. Er lægen i tvivl, er ultralyd den bedste undersøgelse.

Ved brist stilles diagnosen som regel ud fra sygehistorien og lægens undersøgelse. Hvis senen er helt revet over, er der sjældent tvivl. Er lægen i tvivl, kan ultralyd eller MR-skanning være nødvendig.

Behandling af akillessenebetændelse

Patienthåndbogen skriver, at det ofte er tilstrækkeligt med udstrækninger af lægmuskulaturen, alternativ træning og eventuelt brug af medicin, der dæmper betændelsen. En indlægssål i hældelen af skoene, som løfter 0,5-2 cm, kan aflaste senen og lindre smerterne. Den bør bruges, indtil der er væsentlig forbedring, og det kan tage 3-12 måneder. Det kan være nødvendigt at gennemføre et træningsprogram sammen med en fysioterapeut. Ved akut opståede gener bruges ofte en type medicin, som dæmper betændelsen og tager smerterne, men effekten er tvivlsom, hvis du har haft gener i lang tid. Indsprøjtning af kortikosteroider bruges normalt ikke, selvom enkelte eksperter mener, at det kan have effekt.

Udstrækning skal ifølge artiklen udføres regelmæssigt, 2 gange dagligt 7 dage om ugen i 3 måneder, med gradvis øget belastning. Det kan ske stående på en trappe med hælene udenfor trinnet, hvor man sænker hælen langsomt. Hver udstrækning bør vare 20-30 sekunder og gentages flere gange.

Hvis du bliver ved med at have gener, kan operation komme på tale. Patienthåndbogen nævner operation ved langvarige betændelser, hvor anden behandling ikke har givet fremskridt, og hvor det er vigtigt for den enkelte at fortsætte sin idræt. Efter operationen aflastes med krykker i 2 uger, og løbetræning tillades normalt efter cirka 3 måneder.

Behandling af brist

Hvis senen er helt revet over, kan det blive nødvendigt med operation, men Patienthåndbogen skriver, at den også kan behandles med gips eller bandage, hvor foden holdes i spidsfodsstilling, og senen som regel vokser sammen af sig selv. Operation medfører øget risiko for infektion og problemer med såret. Resultaterne af behandling med gips har på mange måder vist sig at være på højde med operation, og den bruges i tiltagende grad også hos yngre.

Efter gips eller bandage bør man bruge en indlægssål under hælen i cirka 4-8 uger og derefter ofte gå til genoptræning hos en fysioterapeut. Man kan først forvente at dyrke sport efter cirka 4-6 måneder. Risikoen for at rive senen over igen er op til 5 % hos dem, der er opereret, og op til 20 % hos dem, der er behandlet uden operation. Det er vigtigt at være tålmodig under genoptræningen, fordi for hurtig øgning af belastningen øger risikoen for ny overrivning.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen råder til at reagere hurtigt på smerter i akillessenen i forbindelse med og efter sport, og til at bruge godt, stødabsorberende fodtøj, der løfter hælen. For lidt ældre konditionsløbere kan det hjælpe at få justeret løbeskoene og aflaste senen med sko, der løfter hælen blot en lille centimeter. Mod brist anbefales grundig opvarmning før sport, der kræver kraftigt afsæt over ankelleddet, som badminton, og at man er varsom med pludselig at starte en ny sportsgren. Patienthåndbogen skriver, at akillessenebetændelse ikke er farlig, men at man godt kan få den flere gange.

Hvordan går det bagefter?

Ved akillessenebetændelse er chancen for hurtigt at blive rask god, hvis du aflaster, og tilstanden forbedres normalt i løbet af nogle dage til uger. Genoptræningen tager dog ofte flere måneder. Enkelte får komplikationer, så generne bliver kroniske, og en sjælden gang kan en svækket sene blive revet over. Efter en brist bliver de fleste velfungerende, hvis de behandles hurtigt og genoptrænes rigtigt. Nogle får tilbagevendende senebetændelse, de fleste kan mærke en fortykkelse, hvor senen er groet sammen, og underbenets muskulatur kan være lidt tyndere selv efter endt træning.

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen, om akillessenebetændelse og om brist af akillessenen. Vi har ikke kunnet læse artiklen om slimsækbetændelse ved hælbenet, fordi siden ikke længere findes, og vi har derfor ikke skrevet om den. Kilderne har ikke et samlet tal for, hvor mange der får smerter i akillessenen, og vi har derfor ikke skrevet et sådant tal. Siden er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.