Kort svar

Ondt i fodsålen skyldes oftest, at fodens sener, led eller fedtpude er overbelastet. Det kan komme af nye sko, mere gang eller løb, vægtøgning eller langvarig stående arbejde. Smerter under hælen om morgenen peger ofte på en irriteret senesplade, mens smerter under forfoden kan skyldes trykømhed eller nerveirritation. Hård hud, vorter og små skader kan også give ondt, når du går. Du bør søge læge, hvis du har sukkersyge, hvis foden er rød, varm og hævet, eller hvis smerten ikke bliver bedre efter nogle uger.

Sådan kan ondt i fodsålen føles

Hvor på fodsålen det gør ondt, og hvornår smerten kommer, siger meget om, hvad der kan ligge bag. Prøv at lægge mærke til følgende, før du taler med lægen:

  • Gør det mest ondt under hælen, især de første skridt om morgenen eller efter lang tids hvile? Det er et klassisk mønster ved irritation af senepladen under foden. Læs mere i artiklen om betændelse af hælpuden.
  • Er smerten placeret under forfoden bag tæerne, som om du går på en lille sten? Det kan skyldes trykømhed i forfodens led eller en nerve, der er irriteret mellem knoglerne.
  • Brænder, prikker eller sover foden? Så er det værd at tænke på nerverne. Læs om prikken og følelsesløshed i hænder og fødder.
  • Kommer smerten kun, når du står eller går, og forsvinder den i hvile? Det peger på overbelastning. Gør det ondt i hvile og om natten, bør du være mere opmærksom.
  • Er der hård hud, en vorte eller en lille revne netop dér, hvor det gør ondt? Så kan årsagen sidde i huden.
  • Har du nylig ændret noget: nye sko, mere træning, nyt gulv på arbejdet eller flere kilo på vægten?

Mulige årsager

Foden er bygget af mange små knogler, led, sener og en fedtpude under hælen og forfoden. Alt dette bærer hele kroppens vægt, og derfor kan mange forskellige ting give ondt i fodsålen. Redaktionens oversigt her er ikke en diagnose.

Irriteret senesplade (plantar fascie)

Under foden udspænder der sig en kraftig senesplade fra hælbenet frem mod tæerne. Den holder fodens hvælving oppe. Hvis den belastes mere, end den kan holde til, kan den blive øm og irriteret. Typisk gør det ondt under hælen eller på indersiden af hælen, og smerten er værst ved de første skridt efter hvile. Mange får det af at gå eller løbe mere end vanligt, af stive lægmuskler, af hårde gulve eller af sko uden støtte. Se også artiklen om bristning af hulfodssenen, hvis smerten opstod pludseligt.

Trykømhed under forfoden

Forfoden bærer meget af vægten, når du går og især når du løber. Hvis fedtpuden under forfoden bliver tynd med alderen, eller hvis du går i hårde sko med høj hæl, kan leddene bag tæerne blive trykømme. Smerten føles ofte som at gå på noget hårdt. Den kan sidde under en enkelt tå eller under flere.

Nerveirritation

Mellem knoglerne i forfoden løber små nerver. Bliver en nerve klemt eller irriteret, kan det give brændende, prikkende eller strømlignende smerter, som kan stråle ud i to tæer. Ofte lindres det, når du tager skoen af. Smerter fra nerver kan også stamme fra ryggen eller fra en nervesygdom, og derfor er det vigtigt at fortælle lægen, hvis smerterne ledsages af føleforstyrrelser.

Hård hud, ligtorne og vorter

Hård hud under foden opstår, hvor der er mest tryk. Hvis den bliver tyk, kan den selv gøre ondt, som om du står på en sten. En vorte på fodsålen vokser indad pga. trykket og kan være særligt smertefuld, især når man klemmer på den fra siden. Vorter skyldes en virus og kan smitte. En ligtorn har ofte en hård kerne, som trykker ind i huden.

Overbelastning af knogler og stressbrud

Hvis du hurtigt har øget mængden af løb, gang eller march, kan knoglerne i forfoden blive overbelastet. Et træthedsbrud giver typisk en smerte, der bliver værre og værre under aktivitet og ikke forsvinder i løbet af få dage. Læs mere i artiklen om træthedsbrud i foden.

Betændelse i led eller sener

Gigt kan ramme fodens led, især i storetåen og forfoden, og give smerte og hævelse. Hos nogle opstår der betændelse i senerne ved fodens underside. Er flere led ømme, og er du stiv om morgenen, bør du nævne det for din læge.

Sukkersyge og dårligt blodomløb

Ved sukkersyge kan nerverne i fødderne tage skade, så man får brændende smerter eller mister følelsen. Samtidig heler sår langsommere, og små skader kan udvikle sig til betændelse. Ved nedsat blodomløb kan smerten komme ved gang og forsvinde i hvile. Du kan læse mere i artiklen om lægkramper og vinduesgigt.

Ring 112 eller 1813 med det samme

Redaktionens eget råd (står ikke i de læste kilder). De fleste fodsmerter er ikke akutte. Men disse tegn bør tages alvorligt:

  • Pludselig, voldsom smerte i foden efter et fald eller en skade, hvor du ikke kan støtte på foden, eller foden er skæv eller meget hævet. Det kan være et brud, og du bør søge skadestue eller lægevagt.
  • Foden er rød, varm, hævet og øm, og du har feber eller føler dig syg. Det kan være en infektion, som skal behandles hurtigt.
  • Foden bliver pludselig kold, bleg eller blå, og smerten er kraftig. Det kan skyldes, at blodforsyningen er afbrudt.
  • Du har sukkersyge og et sår, en blister eller en infektion på foden, som ikke ser ud til at hele.

Redaktionens eget råd (ikke fra kilden): Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer.

Kontakt egen læge i den nærmeste tid

Du bør kontakte din egen læge, hvis et eller flere af disse forhold gælder:

  • Smerten har varet i flere uger og bliver ikke bedre, selvom du har skånet foden og skiftet til bedre sko.
  • Smerten er så stærk, at du halter eller undgår at gå.
  • Du har sukkersyge, nedsat følesans eller dårligt blodomløb, og du får ondt i foden.
  • Foden prikker, brænder eller er følelsesløs i længere tid.
  • Du får smerter i begge fødder uden en tydelig grund, eller flere led er ømme og stive.
  • Smerten vækker dig om natten eller er der i hvile.
  • Du har en vorte eller hård hud, der gør så ondt, at du ændrer din gang.

Hvad sker der hos lægen?

Lægen vil spørge til, hvor på foden det gør ondt, hvornår smerten kom, hvad du laver i hverdagen, og hvilke sko du går i. Derefter undersøger lægen foden: Hvor er du øm, hvordan er hvælvingen, og hvordan er bevægeligheden i ankel og tæer? Lægen vurderer også, om du har normal følelse i foden, og om blodomløbet ser fornuftigt ud.

Ofte er der ikke brug for røntgen eller scanning. Hvis lægen mistænker et brud, en knogleskade eller en anden bestemt årsag, kan der blive tale om billeddiagnostik. Mange henvises til en fysioterapeut eller en fodterapeut, som kan hjælpe med øvelser, indlæg eller behandling af hård hud og vorter. Hvis lægen finder tegn på sukkersyge eller nervesygdom, kan der blive tale om blodprøver og yderligere udredning.

Hvad kan du selv gøre, mens du venter?

Mange kan lindre en overbelastet fod ved at give den lidt mere ro, så smerten ikke bliver ved med at blive provokeret. Det kan betyde at gå kortere, at vælge en blødere underlag og at undgå at gå barfodet på hårde gulve. Sko med god støtte og en blød eller dæmpende sål kan aflaste. Nogle har gavn af at strække lægmusklerne forsigtigt, fordi stramme lægge kan trække i hælen og senepladen.

Undgå sko, der klemmer, og sko med meget høj hæl, hvis du har ondt under forfoden. Er det hård hud, der gør ondt, bør du ikke skære i den selv, hvis du har sukkersyge eller nedsat følesans. Gå i stedet til en fodterapeut. Brug ikke stærke syreholdige midler uden at tale med en fagperson, især hvis du har dårligt blodomløb eller nedsat følelse i foden.

Smertestillende håndkøbsmedicin kan bruges efter anvisningen på pakningen og i samråd med apoteket, hvis du har andre sygdomme eller tager anden medicin. Den fjerner ikke årsagen, og du bør ikke bruge den dag efter dag uden at få smerten undersøgt.

Børn, ældre og gravide

Børn og unge kan få ondt i foden i forbindelse med vækst og meget idræt. Hvis et barn halter eller klager over smerter i foden i længere tid, bør lægen se barnet. Smerter hos børn bør ikke bare afskrives som vokseværk, hvis de er ensidige, kraftige eller kommer om natten.

Hos ældre bliver fedtpuden under foden tyndere, og fødderne kan blive mere trykømme. Ældre har oftere sukkersyge og dårligt blodomløb, og derfor er det ekstra vigtigt, at småskader og vorter bliver set af en fagperson.

Gravide kan få ondt i fødderne, fordi vægten stiger, og fordi kroppens led bliver blødere. Nogle får hævede fødder og ankler. Pludselig kraftig hævelse eller smerte i den ene læg bør dog vurderes hurtigt, fordi det kan være tegn på en blodprop. Læs mere i artiklen om blodprop i benet.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvor på foden sidder problemet, og hvad tror du, det kan skyldes?
  • Skal jeg have taget billeder af foden, eller kan vi vente og se, om det går over?
  • Hvilke sko og indlæg kan være en fordel for mig?
  • Kan jeg blive ved med at løbe eller træne, og hvordan skal jeg i givet fald gøre?
  • Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis smerten ændrer sig?
  • Skal jeg til fysioterapeut eller fodterapeut?

Om siden og kilderne

Redaktionen har skrevet siden som en generel oversigt. Varighed og råd om, hvornår du skal kontakte læge, er sammenholdt med kilden nævnt nederst på siden (Patienthåndbogen, læst 14/11-2026; emne: hælspore (plantar fasciitis)). Det øvrige er redaktionens almindelige oversigt og er ikke belagt ord for ord i en læst kilde. Råd om at ringe 112 eller 1813 er redaktionens eget, medmindre kilden er nævnt. Siden indeholder ingen doseringer og erstatter ikke en vurdering hos din egen læge.