Kort svar
Ved en kortisonindsprøjtning sprøjter lægen et lokalbedøvelsesmiddel og et kortikosteroid, et binyrebarkhormon, direkte ind i et smertefuldt, irriteret område. Patienthåndbogen skriver, at bedøvelsen lindrer smerten med det samme, mens steroidet dæmper betændelsen i længere tid. Behandlingen kan gives i led, slimsække og omkring sener, ledbånd og muskler. Komplikationer er ifølge Patienthåndbogen meget sjældne, men en infektion i leddet er alvorlig og skal behandles hurtigt.
Hvad er en kortisonindsprøjtning?
Lægehåndbogen skriver, at injektioner i slimsække, seneskeder, muskler og led ofte kaldes en blokade, men at udtrykket er uheldigt, fordi der ikke er tale om en nerveblokade, men om antiinflammatorisk behandling med glukokortikoid. Capio beskriver formålet som at mindske smerter og hævelse, så området kan hele, og du lettere kan vende tilbage til hverdagen eller træning. Patienthåndbogen understreger, at behandlingen kun bruges ved betændelse, som ikke skyldes bakterier eller andre mikroorganismer.
Hvornår bruges den?
Patienthåndbogen nævner disse tilstande:
- Slidgigt (artrose), typisk i hænder, hofter og knæ.
- Leddegigt (artrit), hvor immunsystemet angriber kroppens eget væv.
- Triggerpunkter, det vil sige hårde, smertefulde muskelknuder, typisk i nakke, skuldre og hofte, ofte efter gentagne belastninger.
- Senebetændelse, typisk ved overbelastning og hyppigst i skuldre, håndled, hæle og albuer.
- Slimsækbetændelse, hyppigst i skuldre, knæ, albuer og hofter.
Patienthåndbogen skriver, at behandlingen ikke altid er første valg. Lægen prøver ofte først smertestillende og betændelsesdæmpende tabletter og eventuelt fysioterapi. Du kan læse mere om enkelte af tilstandene i artiklerne om slidgigt, tennisalbue og kronisk polyartrit.
Forberedelse
Patienthåndbogen og Lægehåndbogen skriver, at der normalt ikke kræves særlig forberedelse. Capio skriver, at du må spise, drikke og tage din sædvanlige medicin som normalt, og at du skal fortælle personalet, hvis du er gravid eller kan være det, fordi behandling som udgangspunkt frarådes under graviditet. Bruger du blodfortyndende medicin, kan lægen ifølge Patienthåndbogen bede dig holde pause i nogle få dage for at mindske risikoen for blødning. Det er lægen, der afgør, hvad du skal gøre med din medicin. Capio anbefaler, at du som diabetiker taler med din læge, før du får blokaden.
Sådan foregår indsprøjtningen
Patienthåndbogen skriver, at indsprøjtningen gives i lægens konsultation. Placeringen er afgørende for resultatet og kan være svær, og ultralyd bruges ofte til at styre nålen præcist. Erfarne læger kan i større led som knæ og ankel sprøjte uden ultralyd og mærke nålens placering på den mindre modstand, når væsken går ind i leddet. Capio skriver, at blokaden ofte anlægges med ultralydvejledning. Du kan blive bedt om at ligge eller sidde i en stilling, der får de omkringliggende muskler til at slappe af.
Bedøvelsen bruges ifølge Patienthåndbogen både til at gøre indstikket mindre ubehageligt og til at bekræfte, at nålen sidder rigtigt. Hurtig smertelindring tyder på korrekt placering. Nogle gange gives først kun bedøvelse som test, og kortison gives først, hvis bedøvelsen har virket. Lægehåndbogen skriver, at indgrebet udføres under sterile forhold, hvor huden desinficeres to gange med sprit, og at lokalbedøvelse kan blandes med glukokortikoidet, hvilket kan mindske risikoen for hudfedtatrofi og smerter efter injektionen.
Virkning og varighed
Patienthåndbogen skriver, at bedøvelsen kun virker i nogle få timer, og at kortisonen typisk begynder at virke efter nogle dage. Capio angiver, at kortisonen begynder at virke efter 2-7 dage. Smertelindringen kan ifølge Patienthåndbogen vare flere måneder og i nogle tilfælde mange uger. Capio skriver, at virkningen varierer: Nogle får fuld lindring, andre delvis eller midlertidig lindring, og effekten kan vare flere måneder, kortere tid eller udeblive helt. Vender symptomerne tilbage, kan behandlingen gentages, eller anden behandling kan overvejes.
Efter indsprøjtningen
Capio skriver, at du som regel kan tage hjem med det samme, men skal skåne det behandlede område resten af dagen og derefter gradvist genoptage dine aktiviteter efter aftale med din læge. Lægehåndbogen skriver, at leddet gerne må bruges, men at overbelastning skal undgås de første par dage. Stedet kan være lidt ømt og hævet i en periode, og en ispakke kan lindre det, ifølge Patienthåndbogen. Smertefriheden kan give mulighed for fysioterapi og genoptræning, men Patienthåndbogen understreger, at det er vigtigt at følge lægens anvisninger, så området helbreder bedst muligt.
Bivirkninger og risici
Patienthåndbogen skriver, at komplikationer er meget sjældne. De nævner:
- Ledinfektion: sjælden, men alvorlig. Den kan kræve operation og hurtig behandling for at undgå varig skade.
- Skade på sener eller nerver, hvis kortison sprøjtes direkte ind i dem.
- Vævsdød i huden, hvis injektionen gives i huden.
- Påvirket blodsukker i nogle dage ved diabetes.
- Knogleskørhed: risikoen stiger ved langvarig og meget hyppig brug.
Lægehåndbogen og Capio nævner derudover, at ledgener kan blusse op flere timer efter injektionen og typisk varer fra timer til et døgn. Længere varighed bør give mistanke om infektion. Ansigtsrødme er ifølge Lægehåndbogen ikke sjælden og forbigående. Capio nævner også forbigående menstruationsforstyrrelser. Både hud og underhud kan blive tyndere eller lysere i området, især ved gentagne eller overfladiske injektioner. Lægehåndbogen skriver, at der ikke er dokumentation for, at glukokortikoid forårsager seneruptur, men at det formentlig ses ved injektion omkring en irriteret sene, der er tæt på at briste. Derfor er gradvis genoptræning og undgåelse af maksimal belastning vigtig.
Patienthåndbogen skriver, at systemiske bivirkninger, som man kender fra kortisontabletter i høje doser over lang tid, er en mindre risiko ved indsprøjtning, fordi mængden er lille, og virkningen primært er lokal. Lægehåndbogen beskriver, at fedtatrofi ses ved gentagne injektioner i fedtvæv eller tæt på huden og ofte forsvinder af sig selv, men kan vare flere år, og at hudatrofi kan opstå ved overfladisk injektion, særligt omkring epikondylerne. Derfor er det vigtigt, at lægen kommer ned under fascien.
Hvor ofte må man få det?
Patienthåndbogen skriver, at lægen som udgangspunkt begrænser antallet af injektioner over en given periode, og at ekspertmeningerne varierer. Capio angiver ikke en fast hyppighed eller et maksimalt antal behandlinger og skriver kun, at behandlingen i nogle tilfælde kan gentages, hvis symptomerne vender tilbage. Lægehåndbogens tekst angiver ikke et maksimalt antal. Hvor ofte netop du kan få behandlingen, afgør din læge.
Hvem bør ikke få behandlingen, eller bør være særligt forsigtig?
Lægehåndbogen beskriver to grupper. Absolutte kontraindikationer er infektion i leddet, over indstiksstedet eller i kroppen, og en ledprotese. Relative kontraindikationer er manglende effekt af tidligere injektion, koagulationsforstyrrelser eller blodfortyndende behandling som warfarin, dårligt reguleret diabetes og manglende samarbejde. Lægehåndbogen skriver, at blodpladehæmmende medicin alene ikke i sig selv er en relativ kontraindikation. Patienthåndbogen nævner desuden personer, der allerede har fået mange injektioner i samme område, da vævet svækkes lidt.
Eksempel: slidgigt i knæet
Patienthåndbogens artikel om slidgigt i knæet skriver, at medicin kun lindrer symptomerne og ikke ændrer sygdommens forløb. Indsprøjtning i knæet med binyrebarkhormon, og i enkelte tilfælde hyaluronsyre, kan give midlertidig bedring ved at dæmpe irritation og hævelse. Samme artikel fremhæver, at vægttab og træning, som styrker de forreste lårmuskler, er blandt det vigtigste, du selv kan gøre. En kortisonindsprøjtning er altså ét blandt flere redskaber og afløser ikke de øvrige. Du kan læse mere om, hvordan slidgigt behandles, i artiklen hvordan behandles slidgigt.
Hvornår skal du kontakte læge?
Patienthåndbogen anbefaler at kontakte læge, hvis symptomer varer ved eller begynder senere end 48 timer efter indsprøjtningen, hvis du får feber eller kuldegysninger, hvis stedet bliver rødt, hævet, ømt eller varmt, eller hvis der siver pus. Capio nævner tiltagende rødme, hævelse, varme, stærke smerter eller feber, som kan være tegn på infektion. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813. Ring 112 ved akut livstruende sygdom.
Gode spørgsmål at stille
- Hvorfor foreslår du kortisonindsprøjtning i min situation, og hvad prøver vi først?
- Hvor længe kan jeg regne med, at effekten varer, og hvad gør vi, hvis den udebliver?
- Hvilken betydning har min medicin eller min diabetes?
- Hvad må jeg belaste området med de første dage, og hvornår kan jeg træne igen?
- Hvilke tegn skal få mig til at ringe til dig?