Redaktionen, 19. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Kilderne beskriver lymfedrænage forskelligt. Lex skriver, at lymfedrænage og cupping ikke har videnskabeligt belæg. Patienthåndbogen og Lægehåndbogen beskriver manuel lymfedrænage som en del af den samlede behandling hos fysioterapeut, sammen med bandagering og kompression. Tal med din læge og fysioterapeut om, hvad der passer til dig.
Akut tilstand: Bliver et hævet ben eller en hævet arm rød, varm og øm, eller får du feber, skal du søge læge akut. Ring til lægevagten på 1813, og ring 112, hvis du ikke kan komme af sted eller får åndenød (Patienthåndbogen).
Sådan opstår hævelsen
Lymfevæske løber normalt fra vævet gennem lymfebanerne til lymfeknuderne. Hvis væsken ikke kan løbe væk, siver den ud i underhuden, og armen, benet eller området hæver. Væsken giver ikke kun hævelse. Den irriterer også vævet, så der kommer inflammation, og til sidst dannes der arvæv (Patienthåndbogen).
Lymfødem kan være primært eller sekundært. Ved det primære, medfødte lymfødem opstår hævelsen uden kendt årsag, ofte meget tidligt i livet. I sjældne tilfælde mangler man helt dele af de normale lymfebaner. Nogle sjældne former er arvelige og viser sig i barne- eller ungdomsårene. Det sekundære lymfødem kan komme efter en operation, en infektion eller en anden kendt årsag, og det er langt det mest almindelige i vores del af verden (Patienthåndbogen).
Hvem rammes?
Sekundært lymfødem ses især efter behandling for brystkræft. Her får cirka hver fjerde kvinde mere eller mindre udtalt lymfødem af armen på samme side. Efter behandling for underlivskræft, urinvejskræft og modermærkekræft opstår lymfødem hos 10-15 procent, især hvis lymfeknuderne er fjernet under operationen eller bagefter er strålebehandlet, for eksempel i lysken (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at næsten alle tilfælde i den vestlige del af verden følger efter behandling for kræft, mens rundormeinfektionen filariasis er den hyppigste årsag på verdensplan (Lægehåndbogen).
Du kan læse mere om kræftformen bag mange tilfælde i artiklen om brystkræft.
Hvordan udvikler lymfødem sig?
Normalt rammes kun armen, benet eller det berørte sted. Der er ingen smerter eller ømhed, men lymfødem er ofte forbundet med tyngdefornemmelse og ubehag (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen beskriver fire stadier:
- I starten er lymfødemet ikke synligt.
- Næste stadie viser pitting, altså et fingeraftryk i huden, men hævelsen forsvinder, når armen eller benet løftes.
- I senere stadier forsvinder hævelsen ikke ved at løfte, og underhuden begynder at fortykkes. Der er ikke længere pitting.
- Til sidst er hævelsen betydelig med forandringer i huden, og man kan have haft gentagne infektioner.
Har lymfødemet stået på meget længe, kan huden blive fortykket, den såkaldte elefanthud. Der kan komme sprækker i huden og skællende sår (Patienthåndbogen).
Sådan stiller lægen diagnosen
Lægen kan normalt stille diagnosen ud fra sygehistorien og de typiske fund. Ofte sker det ved, at andre kendte årsager til en hævet arm eller et hævet ben udelukkes. En ultralydsskanning af et hævet ben kan for eksempel være nødvendig for at udelukke en blodprop eller åreknuder (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen beskriver, at omfanget måles på begge arme eller ben på standardiserede steder. Er forskellen sædvanligvis større end 2 centimeter, er der tale om lymfødem. Har du tidligere haft kræft, er det vigtigt at undersøge, om kræften er vendt tilbage, fordi et nyt lymfødem også kan være et tegn på det. Ved tvivl kan en særlig skanning af lymfekarrene, lymfoscintigrafi, bekræfte mistanken. En skanning med kontraststoffet indocyanin-grønt kan vise lymfesystemet og er værdifuld, hvis der kan blive tale om operation (Patienthåndbogen, Lægehåndbogen).
Andre årsager til hævelse, som lægen tænker på
Lymfødem skal overvejes ved enhver hævelse, der kun sidder på den ene arm eller det ene ben. Lægehåndbogen nævner som andre mulige årsager til hævelse på den ene side blandt andet svigtende vener og en blodprop i benet. Hævelse på begge arme eller ben kan ses ved sygdom i nyrer, hjerte eller lever, som bivirkning til medicin, ved graviditet og ved overvægt (Lægehåndbogen). Om almindelige hævede ben kan du læse i artiklen om ødemer, og om venerne i artiklen om åreknuder.
Behandling i hovedtræk
Lymfødem kan ikke helbredes, kun lindres. Behandlingen kan mindske hævelsen og tyngdefornemmelsen og dermed hjælpe bevægeligheden og livskvaliteten (Lægehåndbogen). Ofte opnår man stor bedring med kompressionsbehandling hos en fysioterapeut kombineret med den behandling, man selv kan give (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen anbefaler, at den ikke-kirurgiske behandling begynder, så snart diagnosen er stillet. Den kaldes kompleks dekongestiv terapi og består af manuel lymfedrænage og bandagering, derefter kompressionsærme eller kompressionsstrømpe og eventuelt fortsat lymfedrænage. Bagefter følger vedligeholdelsesbehandling med ærme eller strømpe. I særligt svære tilfælde kan man få udstyr i form af en maskine (intermitterende pneumatisk kompression), som meget effektivt mindsker væskemængden i armen eller benet (Lægehåndbogen, Patienthåndbogen). Vanddrivende medicin virker ikke på hævelse, der skyldes lymfødem (Patienthåndbogen).
Operation
I sjældne tilfælde kan man tilbyde operation. I Danmark sker det på Odense Universitetshospital og Herlev Hospital efter meget strikse kriterier og nøje udvælgelse. Lægehåndbogen beskriver blandt andet bypass mellem lymfebaner og vener, overflytning af lymfeknuder til armhule eller lyske, hvor knuderne er fjernet, og fedtsugning. Fedtsugning kræver livslang kompressionsbehandling bagefter. Kirurgi bør altid forudgås af ikke-kirurgisk behandling, så væskemængden er mindsket mest muligt. Nyere studier viser, at en del af patienterne efter operation kan undgå at bruge kompression hele tiden (Patienthåndbogen, Lægehåndbogen).
Det kan du selv gøre
- Læg den hævede arm eller det hævede ben højt, når du har mulighed for det. Du kan for eksempel hæve fodenden af sengen eller lade armen hvile på en pude.
- Motion fremmer afløbet af lymfen. Moderat motion og træning med armen eller benet er af størst vigtighed.
- Brug kompressionsbandage eller kompressionsstrømpe. Bandagen hindrer, at væske siver ud i vævet i løbet af dagen.
- Pas på huden. Når huden hæver, sprækker den lettere, og det kan give bakterier adgang og føre til rosen. God hygiejne og fugtighedscreme er derfor vigtigt, især hvis der kommer sår eller rifter.
(Patienthåndbogen, Lægehåndbogen.) Du kan læse mere om hudbetændelsen i artiklen om rosen.
Patienthåndbogen skriver, at hverken flyrejser, blodtryksmåling eller hudpunktur på armen på samme side som en brystkræftoperation har betydning for, om man får eller forværrer lymfødem.
Hvornår skal du søge læge?
Søg læge akut ved rødme, yderligere hævelse og nye smerter, for det kan være rosen. Det samme gælder, hvis hævelsen forværres akut, eller der kommer en pludselig hævelse. Ved nye smerter, rødme eller hævelse skal du i det hele taget søge hjælp, så en mulig betændelse kan behandles (Patienthåndbogen). Er lymfødemet opstået i forbindelse med eller efter kræftbehandling, er det meget vigtigt, at lægen undersøger, om kræften er kommet tilbage (Patienthåndbogen).
Forløb og udsigter
Lymfødem er en varig tilstand. Personer med lymfødem er påvirket i forskellig grad, så generne varierer meget fra person til person. Som regel bliver det bedre, hvis man følger rådene om kompression, motion, løft og hudpleje. Det er ekstremt sjældent, at sygdommen udvikler sig ud af kontrol. Der er en meget lille risiko for en særlig form for kræft (kutant angiosarkom) knyttet til lymfødem (Patienthåndbogen).
Kan man forebygge lymfødem?
Kompressionsstrømpe eller -bandage, motion og høj lejring af den hævede arm eller det hævede ben kan bidrage til, at tilstanden ikke forværres. Det er også vigtigt at pleje huden på det berørte område (Patienthåndbogen).
Almen praksis skal ifølge Lægehåndbogen sikre, at andre årsager til hævelsen er udelukket, støtte patienten i den fysiske træning og hjælpe med at søge kommunalt tilskud til kompressionsbandage og eventuelt udstyr til intermitterende pneumatisk kompression. Kræftens Bekæmpelse udgav i 2025 en statusrapport om lymfødem i forbindelse med kræft (Lægehåndbogen).
Hvad er årsagen til lymfødem?
Lex skriver, at lymfødem kan være medfødt, men oftere skyldes andre årsager. Oftest er lymfekarrene tilstoppet af en kræftsvulst eller af fibrose efter strålebehandling eller operation. Fjernelse af alle lymfeknuder i armhule eller lyske ved kræftbehandling er særligt tilbøjeligt til at give lymfødem.
Hvilke symptomer giver lymfødem?
Ifølge Lex er hævelsen det dominerende symptom. Huden bliver gerne spændt og kan virke glinsende, og et tryk med en finger efterlader et aftryk. Man kan føle spænding og tyngde, især ved anstrengelse eller varme.
Hvordan stilles diagnosen?
Lex skriver, at diagnosen næsten udelukkende stilles klinisk, altså ud fra sygehistorie og lægeundersøgelse.
Hvordan behandles lymfødem?
Behandlingen består ifølge Lex af flere elementer: kompression med bandager eller kompressionsstøvler, fysisk aktivitet med tilstrækkelig kompression og sårbehandling ved sår.
Hjælper lymfedrænage?
Lex skriver, at behandling med lymfedrænage og cupping ikke har videnskabeligt belæg.
Er lymfødem farligt?
Nej, det er ekstremt sjældent, at sygdommen udvikler sig ud af kontrol. Ifølge Patienthåndbogen er der en meget lille risiko for en særlig form for kræft (kutant angiosarkom), og lymfødem er en varig tilstand. Sker der pludselig forværring, rødme eller smerter, skal du søge læge, fordi det kan være rosen.
Kan lymfødem blive helbredt?
Patienthåndbogen og Lægehåndbogen skriver, at lymfødem ikke kan helbredes, men at generne kan lindres. Med kompression, motion, løft af arm eller ben og hudpleje bliver det som regel bedre. I nogle tilfælde kan operation mindske lymfødemet.
Hvor mange får lymfødem efter brystkræft?
Ifølge Patienthåndbogen får cirka hver fjerde kvinde mere eller mindre udtalt lymfødem af armen på samme side efter behandling for brystkræft. Efter behandling for underlivskræft, urinvejskræft og modermærkekræft opstår det hos 10-15 procent.
Virker vanddrivende medicin mod lymfødem?
Nej. Patienthåndbogen skriver, at vanddrivende medicin ikke virker på hævelse, der skyldes lymfødem.
Må jeg flyve eller få målt blodtryk på den side, hvor jeg er opereret for brystkræft?
Patienthåndbogen skriver, at hverken flyrejser, måling af blodtryk eller hudpunktur på armen på samme side som brystkræftoperationen har betydning for, om man får eller forværrer lymfødem.
Hvad kan jeg selv gøre for at få mindre hævelse?
Løft armen eller benet højt, når du hviler, motioner, brug kompressionsbandage eller strømpe, og pas på huden med god hygiejne og fugtighedscreme (Patienthåndbogen).