Hos den ødematøse patient ses lokalt ødem som opstår pga. beskadigelse af kapillærmembranen.
Ses ved lokal inflammation. (allergisk, toksisk, traumatisk) eller stase pga. obstruktion i vener eller lymfekar.
Ødemer opstår når kapillærernes trykforhold ændres i retning af øget ultrafiltration af plasma. Hjerte-, nyre- og leversygdomme giver hyppigt anledning til ødemer. Sjældnere ses ødemer ved myksødem, hyperaldosteronisme, sult, beriberi og lakridsspisning.
Hos kvinder ses ødemer ved graviditet, præeklampsi/eklampsi, præmenstruelt og idiopatisk.
Medicamina f.eks. calciumantagonister, østrogener og nonsteroide antireumatika samt efter seponering af diuretika.
Symptomer
Lokale ødemer skyldes ofte lokale årsager, f. eks. ved forbrænding og Nældefeber (urticaria).
Generelle ødemer skyldes grundlidelsen. Ved organspecifikke sygdomme har ødemerne dog ofte et prædilektionssted, f. eks. ascites ved leverlidelser, lungeødem ved hjertelidelser og perifere ødemer ved nefrotisk syndrom. Pga. tyngdekraften lejres perifere ødemer deklivt.
Behandling
Vigtigst er behandling af grundlidelsen. Som symptomatisk behandling kan anvendes diuretika, og saltfattig kost.
Dosis af diuretika afhænger af hastigheden hvormed ødemerne dannes og nyrernes evne til at udskille den overskydende væske.
