Nedsat natrium i blodet [Hyponatriæmi]

Nedsat natrium i blodet [Hyponatriæmi]

Hyponatriæmi (mangel på salt i kropsvæsken) er en tilstand hvor kroppen mangler natrium.

Årsag 

P-natrium < 136 mmol/l. Det totale natrium indhold i kroppen kan være nedsat, normalt eller øget. Nedsat totalt natrium (TN) ses ved renale tab, oftest pga. af diuretika eller gastrointestinale tab pga. af opkastninger og/eller diarre.

Øget TN ses ved levercirrose, hjerteinsufficiens, nefrotisk syndrom og nyreinsufficiens.

Normalt TN ses ved SIADH (inappropriate secretion of antidiuretic hormone) og stor ølindtagelse.

Hyponatriæmi er en hyppig diagnose på indlagte patienter. Thiazider og antidepressiva af gruppen SSRI kan inducere hyponatriæmi. 

Symptomer

Utilpashed, krampetendens, kvalme, konfusion stigende til koma. Symptomerne skyldes ofte cerebralt ødem. Ses oftest ved akut hyponatriæmi og sjældent ved plasma værdier over 125 mmol/l.

Behandling

Afhænger af hastigheden hvormed hyponatiæmien er udviklet.

Behandling af akut symptomatisk hyponatriæmi kræver indlæggelse på medicinsk afdeling. Serum natium bør korrigeres langsomt, maksimalt 8-10 mmol/l pr. dag. For hurtig korrektion giver risiko for osmotisk demyelinisering (central pontinmyelinolyse). Serum natrium kan dog korrigeres hurtigere ved akut opståede symptomer.

Ved SIADH behandles med væskerestriktion eventuelt kombineret med diuretika.

Hyponatriæmi udløst af diuretika eller andre lægemidler kræver seponering af medikamentet.

Artiklen er opdateret, og nedenstående afsnit er ikke skrevet af samme læge.

Hyponatriæmi: Nedsat Natrium i Blodet

Hyponatriæmi er en elektrolytforstyrrelse, hvor koncentrationen af natrium i blodet er lavere end normalt (P-natrium < 136 mmol/l). Natrium er essentielt for opretholdelsen af kroppens væskebalance, nervefunktion og muskelsammentrækninger.

En ubalance kan derfor have betydelige fysiologiske konsekvenser.

Årsager

Hyponatriæmi kan opstå af forskellige årsager, som kan kategoriseres baseret på det totale natriumindhold (TN) i kroppen:

  • Nedsat TN:

    • Renale tab: Ofte forårsaget af diuretika, især thiazider, som øger udskillelsen af natrium gennem urinen.
    • Gastrointestinale tab: Opkastning og diarré kan medføre betydeligt natriumtab.
  • Øget TN:

    • Leversygdomme: Tilstande som levercirrose kan føre til væskeophobning og fortynding af natrium i blodet.
    • Hjerteinsufficiens: Hjertesvigt kan resultere i væskeophobning og efterfølgende hyponatriæmi.
    • Nefrotisk syndrom: Nyresygdomme kan påvirke kroppens evne til at regulere natrium.
  • Normalt TN:

    • SIADH (Syndrome of Inappropriate Antidiuretic Hormone Secretion): En tilstand med uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon, hvilket fører til vandretention og fortynding af natrium.
    • Overdreven væskeindtagelse: Indtagelse af store mængder væske uden tilsvarende natriumindtag kan fortynde natriumkoncentrationen i blodet.

Visse medikamenter, såsom antidepressiva (især SSRI’er), antiepileptika og NSAID’er, kan også inducere hyponatriæmi, især hos ældre patienter.

Symptomer

Symptomerne på hyponatriæmi varierer afhængigt af sværhedsgraden og udviklingshastigheden:

  • Milde tilfælde:

    • Kvalme og opkastning
    • Hovedpine
    • Nedsat appetit
  • Moderate tilfælde:

    • Forvirring eller desorientering
    • Muskelkramper eller svaghed
    • Irritabilitet
  • Alvorlige tilfælde:

    • Krampeanfald
    • Bevidstløshed eller koma
    • Respirationsstop

Hurtig udvikling af hyponatriæmi kan føre til cerebralt ødem, hvilket øger risikoen for alvorlige neurologiske symptomer.

Diagnose

Diagnosen stilles ved måling af serum-natriumkoncentrationen. Yderligere tests kan inkludere:

  • Vurdering af væskestatus (hypovolæmi, euvolæmi eller hypervolæmi)
  • Måling af urin-natrium og -osmolalitet
  • Vurdering af nyre-, lever- og hjertefunktion
  • Hormonelle undersøgelser for at udelukke binyre- eller thyreoidealidelser

Behandling

Behandlingen afhænger af årsagen, sværhedsgraden og symptomernes varighed:

  • Akut symptomatisk hyponatriæmi: Kræver hurtig indlæggelse og forsigtig korrektion af natriumniveauet. For hurtig korrektion kan medføre osmotisk demyelinisering, en alvorlig neurologisk komplikation.

  • Kronisk hyponatriæmi: Natriumkorrektion bør ske langsomt, med en stigning på maksimalt 8-10 mmol/l pr. dag, for at minimere risikoen for neurologiske skader.

  • SIADH: Behandles primært med væskerestriktion og eventuelt medicin, der hæmmer virkningen af antidiuretisk hormon.

  • Medikamentinduceret hyponatriæmi: Kræver seponering eller justering af det udløsende lægemiddel.

Forebyggelse

For at forebygge hyponatriæmi bør man:

  • Overvåge og justere medicinforbrug, især hos ældre og patienter med flere lægemidler.
  • Sikre passende væske- og saltindtag, især under forhold med øget væsketab som ved diarré eller opkastning.
  • Regelmæssigt monitorere elektrolytbalancen hos patienter med risikofaktorer.

Tidlig identifikation og behandling af hyponatriæmi er afgørende for at forhindre alvorlige komplikationer og sikre en god prognose.

Læs mere om blodtrykket

Øvrige artikler i kapitel