Akut: Bløder såret voldsomt, eller er personen bevidstløs eller stærkt påvirket, så ring 112. Ellers skal bidsår ses af en læge: kontakt egen læge eller lægevagten på 1813 (Region Hovedstaden) eller det nummer, der gælder, hvor du bor.

Et bid fra en hund eller kat ser ofte uskyldigt ud, men kan udvikle sig til en alvorlig infektion. Her gennemgår vi, hvad Lægehåndbogen skriver om dyre- og menneskebid. Du kan også læse om sårpleje, stivkrampe, hugormebid og flåtbid.

Kort svar

Rens og skyl såret, læg en bandage på, og hold stedet i ro, indtil det kan ses af en læge. Bidsår er svært forurenede, og målet med behandlingen er at forhindre infektion og skæmmende ar. Lægehåndbogen anbefaler som regel grundig rensning af såret, vurdering af antibiotika og af behov for stivkrampeforebyggelse.

Hvor stor er risikoen for infektion?

  • Kattebid inficeres hyppigst, op til 80 %.
  • Hundebid inficeres i 5-25 % af tilfældene.
  • Menneskebid inficeres i 15-25 % af tilfældene.
  • Bid på hænder er mere udsat (36 %) end bid andre steder (20 %).

Tegn på infektion bliver først synlige efter mere end 6 timer. Bakterierne tilhører dyrenes normale flora, og blandingsinfektioner er almindelige. Kattebid er specielle, fordi de spidse tænder kan føre bakterier dybt ind, selv om såret er lille.

Tegn på infektion

  • Rødme, hævelse, varme og ømhed omkring bidstedet.
  • En rød stribe i huden ved bidstedet (lymfangit), som kan være en fare for spredning til blodet.
  • Feber med kulderystelser og dårlig almentilstand, som kan være tegn på blodforgiftning.

Søg læge hurtigt ved disse tegn. Øgede smerter, hævelse eller cellulitis efter behandling kan føre til indlæggelse.

Hvem er særligt udsat?

Risikoen for infektion er større ved bid på hænder eller ved led, dybe sår og knusningsskader, nedsat immunforsvar, diabetes, leversygdom, alkoholisme og ledimplantater eller kunstige hjerteklapper. Dybe bidsår kan også give tetanus. Kattebid giver mere risiko ved alder over 50 år.

Hvad gør lægen?

Lægen vurderer sårets størrelse og dybde, om der er dødt væv, og om led, sener, nerver eller knogler er involveret. Såret renses grundigt med børste og/eller skylning, og fremmedlegemer og dødt væv fjernes. Om såret kan lukkes med sting, afhænger af alder på såret, placering og risikofaktorer. Håndskader lukkes som regel ikke straks, og sår i ansigtet efter hundebid bør behandles af en erfaren plastikkirurg. Lægen vurderer, om der er behov for forebyggende antibiotika, og om stivkrampevaccination er nødvendig. Der kan tages en prøve fra såret, og røntgen bruges, hvis knogle eller led er påvirket. Det er lægen, der afgør behandlingen.

Stivkrampe og rabies

Lægen vurderer, om du har brug for stivkrampeforebyggelse ud fra din vaccinationshistorie. Rabies spiller kun en rolle i særlige tilfælde. Ved bid i Danmark gives forebyggelse mod rabies udelukkende efter bid af flagermus. Ved bid i udlandet skal risikoen for rabies vurderes.

Kattekradssyge

Kattekradssyge overføres ved bid eller kradsning af katte, især killinger under 12 måneder. Det er en forholdsvis godartet, selvbegrænsende sygdom med hævede lymfeknuder og ofte langvarig feber. De allerfleste bliver raske inden for tre måneder. Hos huskatte i Norden forekommer den meget sjældent.

Forløb og forebyggelse

De allerfleste bidskader forløber ukompliceret, når de behandles korrekt, og prognosen er god. Komplikationer kan være sårinfektioner, blodforgiftning og alvorlige hånd- og fingerinfektioner. Skæmmende ar efter dyrebid kan henvises til plastikkirurgi eller anden arbehandling. For at undgå dyrebid anbefaler Lægehåndbogen god opdragelse af husdyret, valg af et dyr med godt gemyt, at være god mod dyret og at undgå voldsom leg, som dyret kan opfatte som truende. Bidsår udgør omkring 1 % af henvendelserne til danske skadestuer.