Kort svar
Ifølge Patienthåndbogen regnes menstruationscyklussen fra første dag i en menstruation til første dag i den næste. Gennemsnittet er 28-29 dage, og kilden angiver, at alt mellem 23 og 35 dage, eller 24 til 38 dage i en anden tekst, er normalt. Selve blødningen varer for de fleste 3-5 dage, men kan oftest vare 4-7 og op til 8 dage. Der er store variationer i, hvor kraftige blødninger kvinder har.
Hvad sker der i cyklussen?
Patienthåndbogen forklarer, at en kvindes æggestokke indeholder cirka 1 million æg, som er dannet allerede ved fødslen og forbliver inaktive frem til puberteten. Her begynder hypofysen at danne hormoner, som stimulerer æggestokkene til at producere østrogen og progesteron. Mod slutningen af puberteten begynder pigen at få ægløsning, ca. en gang om måneden midt i cyklussen. Ægløsningen sker typisk omkring dag 14. Fra ægløsningen og 2 uger frem vokser slimhinden i livmoderen og gøres klar til et befrugtet æg. Sker der ingen befrugtning, opløses slimhinden og udstødes gennem livmoderhalsen. Det er menstruationen. Blodet består af blod og slimhindevæv.
Tallene på ét sted
- Cykluslængde: gennemsnit 28 dage og normalt mellem 23 og 35 dage ifølge teksten om menstruationscyklus. Gennemsnit 29 dage og normalt mellem 24 og 38 dage ifølge teksten om uregelmæssig menstruation.
- Blødningens længde: 3-5 dage for de fleste ifølge den ene tekst. Oftest 4-7 dage og op til 8 dage ifølge den anden.
- Blødningsfri periode: kan svinge op til 9 dage fra gang til gang.
- Ægløsning: typisk omkring dag 14.
- Klumper og trevler: små klumper og trevler i blødningen er normalt.
Hvis du vil se, hvor du ligger, kan du notere første blødningsdag hver måned i en kalender eller app. Patienthåndbogen nævner, at en sådan notering er en rigtig god hjælp for lægen.
Hvornår er svingninger normale?
Patienthåndbogen skriver, at det kan tage op til to år fra den allerførste menstruation, til der kommer regelmæssige menstruationer, og at det hos unge piger er normalt, at cykluslængden svinger meget. Blødninger, der er uregelmæssige omkring puberteten, bliver oftest regelmæssige inden for 1-2 år. Kvinder oplever ofte, at deres cyklus bliver kortere med alderen. I overgangsalderen er det normalt, at der kan gå længere tid mellem blødningerne, og uregelmæssighederne stopper med menopausen. Kilden skriver, at uregelmæssig menstruation er meget almindeligt og oftest rammer teenagere og kvinder i 40-50-årsalderen.
Hvad kan give uregelmæssig menstruation?
Den mest almindelige årsag er ifølge Patienthåndbogen hormonforstyrrelser, hvor ægløsningen udebliver eller kommer på et andet tidspunkt end sædvanligt. Kilden nævner som mulige årsager blandt andet polycystisk ovariesyndrom (PCOS), stofskifteproblemer, spiseforstyrrelser, over- eller undervægt, meget fysisk træning eller stress. Det kan også være en bivirkning til p-piller eller spiral. Betændelse i livmoderhalsen eller livmoderhulen, for eksempel med klamydia, kan give uregelmæssige blødninger. Polypper, muskelknuder og celleforandringer kan give hyppigere og kraftigere blødninger eller pletblødninger. Jo ældre man er, desto hyppigere kommer muskelknuder og polypper. Uregelmæssig menstruation er ikke arvelig. Læs mere i lægens artikler om kraftig menstruation, blødning mellem menstruationer og udeblevet menstruation.
Er behandling nødvendig?
Patienthåndbogen skriver, at det oftest er helt ufarligt at have uregelmæssige menstruationer, og at behandling ikke er nødvendig. Hvis blødningerne generer dig, findes der forskellige muligheder alt efter årsagen. Ved hormonforstyrrelser kan det være hormontilskud som hormonspiral eller p-piller, som regulerer både blødningens mængde og tidspunkt. Polypper og muskelknuder kan nogle gange fjernes ved kikkertoperation, og ved celleforandringer eller kræft er behandlingen oftest operation. Kilden skriver, at både over- og undervægt kan give menstruationsproblemer, så det er fornuftigt at holde vægten inden for det normale. Hvis du gerne vil være gravid, kan uregelmæssige menstruationer gøre det sværere, og lægen kan undersøge hormonbalancen med blodprøver og ultralyd.
Hvad undersøger lægen?
Lægen spørger ifølge Patienthåndbogen ofte, hvordan dine blødninger har været i den seneste tid. Hvis lægen skønner det nødvendigt, laves en gynækologisk undersøgelse. Der tages ofte en graviditetstest, og der kan tages blodprøver for at udelukke blodmangel og hormonforstyrrelser. Det kan også være aktuelt med ultralyd og prøver fra livmoderslimhinden.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen peger på, at du skal være særligt opmærksom, hvis du får vedvarende uregelmæssige blødninger og blødning efter samleje, og så skal du kontakte lægen. Hvis din menstruation udebliver, og du er seksuelt aktiv, skal du tage en graviditetstest, også hvis du bruger prævention. Redaktionens eget sikkerhedsråd, som ikke står i kilderne: hvis du bløder usædvanligt kraftigt, bliver svimmel eller får kraftige smerter, skal du kontakte lægevagten på 1813 eller 112, hvis du føler dig meget dårlig.
Gode spørgsmål til lægen
- Er min cyklus og blødning inden for det normale for min alder?
- Skal der undersøges for hormonforstyrrelse, blodmangel eller stofskifte?
- Kan p-piller, spiral eller stress være årsagen?
- Hvad skal jeg holde øje med de næste måneder?
- Påvirker min cyklus mulighederne for at blive gravid?
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på to tekster fra Patienthåndbogen, som ikke er helt enige om gennemsnit og grænser for cykluslængden (28 dage og 23-35 mod 29 dage og 24-38) eller blødningens længde (3-5 mod 4-7 dage). Vi har ikke afgjort, hvilke tal der er mest brugt i praksis, og har ikke læst Lægehåndbogen eller Sundhedsstyrelsen for denne side. Dine egne tal kan afvige uden at være unormale. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse.