Kort svar

Hvor meget man bør tage på i graviditeten afhænger af, hvad man vejede før. Patienthåndbogen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen angiver samme tal for en graviditet med ét barn: 12,5-18 kg, hvis du var undervægtig (BMI under 18,5), 11,5-16 kg, hvis du var normalvægtig (BMI 18,5-24,9), 7-11,5 kg, hvis du var overvægtig (BMI 25-29,9), og 5-9 kg, hvis du var svært overvægtig (BMI 30 og derover). BMI er kun et vejledende mål.

Tallene er anbefalinger og ikke krav. Sundhedsstyrelsen skriver, at raske gravide, der fødte børn på 3-4 kg, har haft en vægtøgning på mellem 7 og 18 kg. Siden er skrevet af Redaktionen og bygger på to kilder. Den erstatter ikke samtalen med din jordemoder eller læge, som kender din situation.

De anbefalede kilo, skrevet op

  • Undervægtig (BMI under 18,5): 12,5-18 kg
  • Normalvægtig (BMI 18,5-24,9): 11,5-16 kg
  • Overvægtig (BMI 25-29,9): 7-11,5 kg
  • Svært overvægtig (BMI 30 og derover): 5-9 kg

Sundhedsstyrelsen oplyser, at tallene gælder graviditet med ét barn, og at de er modificeret efter en amerikansk anbefaling fra Institute of Medicine fra 2009. BMI beregnes ud fra din vægt, før du blev gravid. Hvis den ikke kendes, bruges den første målte vægt i graviditeten. Hvis du vil regne din BMI ud, kan du læse mere i vores side om hvad et normalt BMI er.

Ingen af de to kilder, vi har læst, angiver anbefalinger for tvillingegraviditet. De kan derfor ikke bruges til det.

Hvad består vægtstigningen af?

Mange tror, at vægtstigningen er fedt. Patienthåndbogen skriver, at den fordeler sig på barnet, fostervandet, moderkagen, livmoderen, en øget blodmængde, fedtdepoter og eventuel væskeophobning hos moderen. Kilden angiver ikke, hvor mange kilo hver del udgør, så vi gengiver ikke den slags fordelinger. Pointen er, at en stor del af de kilo, du tager på, ikke er fedt, og at en del af dem forsvinder igen ved fødslen.

Skal man spise for to?

Nej, siger Patienthåndbogen. Energibehovet stiger under graviditeten, men ikke til det dobbelte, og myten om at spise for to er forkert. Kilden giver et billede af, hvor meget mere du har brug for, hvis du har en fortsat aktiv hverdag:

  • I 1. trimester svarer det ekstra behov cirka til 1-2 ekstra stykker frugt om dagen.
  • I 2. trimester svarer det cirka til 1 ekstra skive brød med ost og 1 stykke frugt om dagen.
  • I 3. trimester svarer det cirka til 2 ekstra skiver brød med pålæg og 1-2 stykker frugt om dagen.

Hvis du er fysisk inaktiv, er det ekstra energibehov minimalt. Sundhedsstyrelsen skriver, at ernæringsmæssigt ubalancerede eller lavkalorie-slankekure frarådes under graviditeten, og at kostomlægning efter de officielle kostråd anbefales i stedet. Borger.dk skriver om gravide og kost, at man bør følge de officielle kostråd, spise plantebaseret og varieret i moderate mængder og tage tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Gravide bør ifølge borger.dk også være aktive i mindst 30 minutter om dagen med moderat intensitet, og det kan deles op i for eksempel to omgange på 15 minutter. Vi har ikke læst nærmere om, hvilke tilskud eller hvor meget, og vi gengiver ikke doser.

Hvornår stiger vægten mest?

De to kilder, vi har læst, angiver ikke en uge-for-uge-kurve for, hvornår på graviditeten vægten stiger mest. Det eneste tidsbundne, Sundhedsstyrelsen skriver, er, at en stor vægtstigning før uge 20 forudsiger en stor vægtstigning resten af graviditeten. Hvis du er i tvivl om, hvad der er normalt for dig, så spørg din jordemoder eller læge.

Hvorfor gør det noget, hvor meget man tager på?

Patienthåndbogen beskriver risici både ved for stor og ved for lille vægtstigning.

For stor vægtstigning. Især hos kvinder, der var overvægtige før graviditeten, kan en for stor vægtstigning øge risikoen for spontan abort, graviditetsbetinget diabetes, højt blodtryk og brystkræft hos moderen. Du kan læse mere om graviditetsdiabetes i vores side om graviditetsdiabetes: test, kost og kontrol. Sundhedsstyrelsen skriver desuden i et andet afsnit, at nogle kvinder efter en eller flere graviditeter får så stor vægtøgning, at det øger risikoen for infektioner, hjerte-kar-sygdom, diabetes og muskel-skeletsygdomme.

For lille vægtstigning. En for lille vægtstigning kan ifølge Patienthåndbogen øge risikoen for lav fødselsvægt, som igen kan påvirke barnets helbred i den første tid og øge risikoen for livsstilssygdomme senere i livet. Hos undervægtige gravide er tilstrækkelig vægtøgning ifølge Sundhedsstyrelsen særlig vigtig.

Sundhedsstyrelsen tilføjer en nuance for gravide med overvægt: Hos dem har lav vægtstigning ikke vist sig at påvirke graviditetens udfald. Hvis fostret vokser normalt, og kvinden spiser sundt og tilstrækkeligt, er der ikke evidens for at anbefale mere vægtøgning. Det er en vurdering, som jordemoder og læge skal foretage sammen med dig, og det er ikke noget, du skal afgøre alene med et tal.

Bliver man vejet i graviditeten?

Ja. Sundhedsstyrelsens anbefalinger skriver, at alle gravide tilbydes rutinemæssig vejning cirka én gang pr. trimester og oftere ved behov, og at man om muligt bruger samme vægt. Ved første konsultation hos den praktiserende læge noteres både den vægt, du selv oplyser fra før graviditeten, og den målte vægt. Formålet med vejningen er ifølge kilden at identificere væsentlige afvigelser. Det er altså ikke meningen, at du skal pege på hvert enkelt kilo, men at jordemoderen og lægen kan opdage, hvis noget afviger meget.

Kvalme og tab af vægt i begyndelsen

Nogle gravide tager slet ikke på i begyndelsen, fordi de har kvalme og opkastninger. De to kilder, vi har læst her, siger ikke noget om, hvor meget man kan tabe i den situation, så vi giver ingen tal. Læs i stedet om kvalme i graviditeten og hyperemesis og om, hvornår det er tid til at kontakte lægen eller jordemoderen.

Efter fødslen

Patienthåndbogen nævner kun, at kiloene skal tabes igen efter graviditeten, men giver ingen konkrete råd om hvordan eller hvor hurtigt. Vi gætter derfor ikke på tal. Vores side om vægttab: hvad virker, og hvad er realistisk handler om vægttab generelt, men ikke specielt om tiden efter en fødsel. Tal med din jordemoder, sundhedsplejerske eller læge om, hvad der giver mening for dig.

Hvornår skal du kontakte jordemoder eller læge?

Hverken Patienthåndbogens artikel om kost eller Sundhedsstyrelsens afsnit om vægt og vejning angiver et bestemt antal kilo, der skal få dig til at ringe. Derfor kan vi ikke skrive en grænse. Du kan altid kontakte din jordemoder eller læge, hvis:

  • du er bekymret for, at du tager for meget eller for lidt på
  • du ikke tager på i en længere periode, eller vægten falder
  • du har svært ved at spise eller drikke, for eksempel på grund af kvalme
  • du har andre bekymringer om din graviditet

Disse punkter er vores egne forslag til, hvornår det giver mening at spørge, og ikke et råd, som kilderne giver. Du kan læse mere om graviditet i vores oversigt graviditet.

Gode spørgsmål til jordemoderen eller lægen

  • Hvad er min BMI, og hvilket spænd for vægtstigning gælder for mig?
  • Hvor tit bliver jeg vejet, og hvad ser I efter?
  • Hvordan kan jeg spise rigtigt og sundt uden at spise for to?
  • Hvor meget motion kan jeg have i min graviditet?
  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tager mere eller mindre på, end der er anbefalet?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på Patienthåndbogens artikel om graviditet og kost, afsnit 6.2 (Vægt og vejning) i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen fra 2022 samt kostrådene på borger.dk. Vi har ikke læst Lægehåndbogen, Lex eller patientforeninger til denne side. Tallene gælder kun graviditet med ét barn. Vi har ikke tal for tvillingegraviditet, for hvor meget vægten stiger i hvert trimester eller for, hvor hurtigt man typisk taber sig efter fødslen. Kilderne angiver ikke en grænse for, hvornår man skal kontakte læge eller jordemoder på grund af vægten. Vi gengiver ikke doser af tilskud. Siden er almen information og ikke et kostråd til dig personligt.