Kort svar

Hæmoglobin er det protein i de røde blodlegemer, der binder ilt i lungerne og fører det ud til kroppen. Det er også hæmoglobin, der gør blodet rødt. Tallet kaldes i daglig tale blodprocent og angives i enheden mmol/L (millimol pr. liter). Ifølge Patienthåndbogen er normalværdien for voksne mænd 8,3-10,5 mmol/L og for voksne kvinder 7,3-9,5 mmol/L. Lex angiver grænserne 8-10,5 for mænd og 7-9,5 for kvinder. Kilderne er altså ikke helt enige om den nedre grænse, og det afspejler, at laboratorier bruger lidt forskellige referenceintervaller.

Normalværdier for voksne

Normalværdier kaldes også referenceintervaller. De er det område, som langt de fleste raske mennesker ligger inden for. Patienthåndbogen opgiver disse værdier for personer på 18 år og derover:

  • Mænd: 8,3-10,5 mmol/L
  • Kvinder: 7,3-9,5 mmol/L

Lex opgiver for voksne kvinder 7-9,5 mmol/L og for voksne mænd 8-10,5 mmol/L. Øverste grænse er den samme i begge kilder, mens den nedre grænse ligger lidt lavere i Lex. Når du får et svar fra din læge eller fra sundhedsportalen, står der som regel et referenceinterval ved siden af tallet. Det er det interval, som det laboratorium, der målte din prøve, bruger, og det er det, du skal sammenligne med.

Normalværdier for gravide og efter fødslen

Under graviditeten fortyndes blodet, fordi blodvolumen stiger. Patienthåndbogen angiver derfor et lidt lavere normalområde for gravide: 7,0-9,1 mmol/L. For fødende angives 6,7-9,7 mmol/L, og i de første 2 døgn efter fødslen 5,9-9,2 mmol/L. Patienthåndbogens artikel om blodmangel skriver desuden, at blodmangel under graviditet ofte blot skyldes fortynding af blodet, og nævner et ideelt niveau på over 6 mmol/L for gravide. Hvis du er gravid og bekymret for dit tal, er det jordemoderen eller lægen, der kan vurdere det i forhold til din graviditet.

Normalværdier for børn og unge

Hos børn ændrer normalværdien sig meget med alderen. Patienthåndbogen opgiver blandt andet:

  • Nyfødte de første 7 dage: 9,4-14,4 mmol/L
  • 2 til under 6 måneder: 5,7-8,8 mmol/L
  • 6 måneder til under 8 år: 6,6-8,3 mmol/L
  • 8 til under 12 år: 7,3-9,2 mmol/L
  • 12-19 år, piger: 7,0-9,8 mmol/L
  • 12-19 år, drenge: 7,8-10,6 mmol/L

Lex angiver for spædbørn 9-15 mmol/L, for børn fra 1 måned til 1 år 6-10 mmol/L og for børn fra 1 til 7 år 6,5-9 mmol/L. Tallene stemmer ikke helt overens mellem kilderne, fordi aldersgrupperne er inddelt forskelligt. Det er altid barnets læge, der vurderer et tal i forhold til alder.

Hvad betyder et lavt hæmoglobin?

Et for lavt hæmoglobin kaldes blodmangel eller anæmi. Patienthåndbogen beskriver blodmangel som for lidt hæmoglobin i blodet, så kroppen får mindre ilt. Man inddeler blodmangel i grader:

  • Let blodmangel: fra 6,0 mmol/L og op til den nedre normalgrænse
  • Moderat blodmangel: 5-6 mmol/L
  • Alvorlig blodmangel: under 5 mmol/L

Symptomerne kan være blek hud, træthed, øget søvnbehov, nedsat kondition, hurtig forpustethed ved anstrengelse, svimmelhed, hjertebanken, hovedpine og øresusen. Patienthåndbogen understreger, at symptomerne også kan skyldes mange andre ting, og at blodmangel kan forløbe helt uden symptomer, især hvis den har udviklet sig langsomt. Du kan læse mere om symptomer og årsager i artiklen om anæmi (blodmangel).

Hvad kan årsagen til lavt hæmoglobin være?

Patienthåndbogen skriver, at den hyppigste årsag er jernmangel, typisk på grund af blødning. Kraftig menstruation og sygdomme i mave-tarm-kanalen er eksempler. Mindre hyppige årsager er mangel på vitamin B12 eller folinsyre, dårlig kost, stort alkoholforbrug, graviditet og kroniske betændelsestilstande eller sygdomme som nyresvigt, leversygdom og lavt stofskifte. Sjældne årsager er øget nedbrydning af røde blodlegemer, knoglemarvssvigt, arvelige sygdomme som thalassæmi og seglcelleanæmi samt visse former for blod- og lymfekræft. Patienthåndbogen oplyser, at den praktiserende læge i mere end 80 % af tilfældene kan finde årsagen.

Hvis jernmangel er mistanken, kan du læse om jernmangel og kost og om ferritin i blodprøven, som viser kroppens jernlagre. Om B12 kan du læse i artiklen om B12-mangel.

Hvad betyder et højt hæmoglobin?

Patienthåndbogen nævner, at høje værdier kan skyldes sygdomme med mange røde blodlegemer, for eksempel polycytæmi vera, eller svær kronisk hjerte- eller lungesygdom. Væskemangel kan også give et højt tal, men det er forbigående, indtil væskebalancen er genoprettet. Et højt tal er altså ikke i sig selv en diagnose, men et fund, som lægen vurderer sammen med dine symptomer og andre prøver.

Hvordan måles hæmoglobin?

Ifølge Patienthåndbogen tages prøven som en almindelig blodprøve fra en vene på et hospitalslaboratorium, eller som en kapillærblodprøve, for eksempel fra fingeren hos egen læge. Du behøver ifølge de læste kilder ikke at forberede dig særligt. Det fremgår ikke af de kilder, vi har læst, om man skal faste før prøven, så spørg lægen eller laboratoriet, hvis du er i tvivl.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen skriver ikke en fast grænse for, hvornår et tal kræver handling, og understreger, at et svar uden for normalområdet ikke nødvendigvis betyder alvorlig sygdom. Det er den læge, der har bestilt prøven, som vurderer svaret ud fra dine symptomer og andre undersøgelser. Artiklen om blodmangel anbefaler at kontakte lægen, hvis du:

  • er unormalt træt eller sover mere end normalt
  • har nedsat kondition eller hurtigt bliver forpustet ved anstrengelse
  • er bleg
  • har en kronisk sygdom og samtidig disse symptomer
  • er usikker på årsagen, eller symptomerne er tydelige og generende

Ved blod i urinen, uregelmæssig menstruationsblødning eller blod i afføringen skal du altid kontakte lægen. Læs mere i artiklen om blod i urinen. Ved akut åndenød, brystsmerter eller besvimelse skal du ringe 112, og uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvilket referenceinterval bruger laboratoriet, og hvor ligger mit tal i forhold til det?
  • Hvad tror du er årsagen til, at mit tal er lavt eller højt?
  • Skal der tages flere prøver, for eksempel for jernlagre, B12 eller folinsyre?
  • Hvornår skal prøven tages igen?
  • Er der noget i min kost, min menstruation eller min medicin, der kan have betydning?

Hvad er ikke verificeret her

Siden gengiver normalværdierne fra Patienthåndbogen og Lex. De to kilder afviger lidt fra hinanden, og et laboratoriums eget referenceinterval kan afvige fra begge. Vi har ikke fundet tal for, hvor mange der har lavt eller højt hæmoglobin i Danmark, og vi har ikke læst kilder om, hvordan dit tal påvirkes af for eksempel kost, tilskud eller træning. Siden er almen information og kan ikke erstatte en lægelig vurdering af dine egne prøvesvar.