Kort svar

Et håndledsbrud kræver oftest gips eller bandage i 4-6 uger, men det er ikke dér, helingen slutter. Patienthåndbogen skriver, at de fleste brud heler med god funktion efter nogle måneder, men at det endelige resultat typisk først ses efter cirka et år. Du skal altså regne med, at hånden kan føles stiv, svag og øm i en periode, efter gipsen er fjernet. For de fleste er prognosen god, hvis bruddet er sat rigtigt på plads.

Hvad er et håndledsbrud?

Et håndledsbrud er som regel et brud på underarmens spoleben (radius), lige over håndleddet. Lex skriver, at det kaldes et håndledsbrud i daglig tale, men at de fleste brud ikke rammer selve håndledet. Det klassiske brud sidder få centimeter over håndleddet, og knoglen er ofte forskudt. Det kaldes også Colles fraktur. Patienthåndbogen skriver, at bruddet oftest opstår, når man falder og støtter sig med hånden.

Bruddet er meget almindeligt. Lægehåndbogen oplyser, at der er cirka 15.000 tilfælde om året i Danmark, og at brudtypen udgør en tredjedel af alle brud hos ældre. Hos børn og unge er toppen mellem 10 og 15 år, og hos voksne er der en anden top efter 60-årsalderen ifølge Lex.

Sådan finder man ud af, om hånden er brækket

Hvis du har smerter og hævelse efter et fald, bør hånden undersøges. Lægehåndbogen skriver, at et brud diagnosticeres med røntgen i to planer. Ved mistanke om brud skal hånden holdes i ro og undersøges på en skadestue eller lignende. Er huden i stykker, så knoglen kan være blotlagt, skal såret dækkes med en steril forbinding. CT eller MR er ifølge Lex sjældent nødvendigt, men en CT-scanning kan af og til bruges, hvis bruddet er sammensat eller går ind i ledfladen, eller hvis en operation skal planlægges.

Indtil du er undersøgt, anbefaler Patienthåndbogen at holde hånden i ro, eventuelt i en tørklædearmslynge, og at lægge et kølende omslag for at dæmpe hævelsen. Hold hånden højt, og bevæg fingrene for at modvirke hævelse.

Hvor længe varer behandlingen med gips?

Tiden i gips afhænger af, hvordan bruddet ligger. Kilderne beskriver tre hovedsituationer:

  • Brud i god stilling: Patienthåndbogen skriver, at bandagen normalt fjernes efter 4-5 uger. Lægehåndbogen skriver, at gipsen ved brud, der ikke er forskudt, ofte fjernes efter 4 uger, men at den kan sidde længere hos ældre eller ved dårlig knoglekvalitet. Lex nævner 4-5 uger i gips ved brud, der ikke er forskudt.
  • Forskudte brud, der sættes på plads: Lægen sætter først knoglerne på plads i lokalbedøvelse, og derefter får du gips. Lægehåndbogen angiver gips i 4-6 uger. Patienthåndbogen skriver også 4-6 uger med røntgenkontroller undervejs og en afsluttende kontrol, når gipsen fjernes.
  • Brud behandlet med operation: Lægehåndbogen skriver, at immobiliseringen efter en operation med en skinne ofte kan begrænses til 2 uger.

Lægehåndbogen oplyser, at der ved brud, der sættes på plads, normalt er kontrol efter 10-14 dage, og at børn får røntgen efter 4-5 og 9-10 dage. Der er normalt også en afsluttende røntgen efter 4-6 uger. Ved brud, der ikke er forskudt, og hvor bruddet er helet efter klinisk vurdering, er en afsluttende røntgen normalt ikke nødvendig.

Hvornår skal et håndledsbrud opereres?

Patienthåndbogen skriver, at ustabile brud, knusningsbrud og brud, der påvirker ledfladen, kan kræve operation. Operationen foregår med metaltråde, skruer, en skinne eller et apparat uden på huden (ekstern fiksator). Lex skriver, at forskudte brud hos aktive voksne ofte opereres med en plade, der placeres under håndleddet. Lægehåndbogen nævner som tegn på, at et brud ikke er stabilt, blandt andet, at bruddet går mere end 2 millimeter ind i ledfladen, eller at knoglen ligger skævt med en vinkel på mere end 10 grader, og at man foretrækker en skinne med låsbare skruer.

Operation er ikke altid det rigtige. Lægehåndbogen skriver, at man kan fravælge operation, hvis funktionsniveauet er lavt, og at man ikke ser nogen gevinst ved operation hos personer over 65 år med et forskudt brud, der ikke går ind i leddet, og som har begrænset funktionsniveau. Hos børn retter et håndledsbrud sig ifølge Lex ofte selv, selv om der er tydelig fejlstilling, så operation er mindre almindelig.

Hvad kan jeg selv gøre, mens gipsen sidder på?

Lægehåndbogen skriver, at du de første dage skal holde hånden højt og bevæge fingrene livligt. Flittig brug af fingrene mindsker hævelse og smerter. Kontakt lægen, hvis gipsen strammer, for eksempel hvis fingrene hæver eller gør ondt. Patienthåndbogen understreger, at du skal søge læge hurtigt, hvis fingrene sover, hvis bandagen bliver for løs, flytter sig eller går i stykker, fordi bruddet så kan flytte sig. Vedvarende hævelse og smerte, der bliver værre, når du bruger hånden, er også et tegn på, at du skal have det undersøgt.

Hvad sker der, når gipsen er af?

Når gipsen er taget af, er hånden sjældent som før. Lægehåndbogen skriver, at begrænset bevægelighed, nedsat kraft og lettere ømhed er forventeligt og ikke i sig selv en grund til at blive henvist. Gener med nedsat kraft og bevægelighed kan vare op til et år og aftager derefter gradvist. Patienthåndbogen peger på, at det endelige resultat typisk først kan vurderes efter cirka et år.

Lægehåndbogen anbefaler ikke rutinemæssig henvisning til fysioterapi eller ergoterapi. I stedet bør alle tilbydes vejledning i egen træning. Dagligdags aktiviteter som leg, sport og håndarbejde er ofte den bedste træning. Hvis der ikke er fremgang et par uger efter, at gipsen er fjernet, kan henvisning til genoptræning være en god idé. Der er altså ikke ét fast forløb, og du kan spørge lægen, hvad der er rigtigt for dig.

Kilderne angiver ikke, hvornår du kan vende tilbage til arbejde, køre bil eller dyrke idræt. Det afhænger af dit brud, din behandling og dit arbejde. Spørg lægen, der kontrollerer dig, om det (redaktionens eget råd).

Mulige komplikationer

De fleste får et godt forløb, men der kan opstå komplikationer. Patienthåndbogen skriver, at det hyppigste er, at bruddet heler i fejlstilling, og at væskesamling kan give tryk på nerverne ved håndleddet. Lægehåndbogen nævner desuden:

  • Langvarig smerte og hævelse (CRPS eller refleksdystrofi): beskrevet hos 10-20 % i nogle materialer, oftest hos de ældste og hos dem, der har mest smerte de første dage efter gipsning.
  • Karpaltunnelsyndrom: ses hos 5-10 % ved behandling uden operation, oftest når håndleddet står bøjet i bandagen.
  • Seneskade: en sene til tommelfingeren kan briste uger til måneder efter, at bruddet er helet.
  • Nerveskader, fejlstilling og slidgigt samt, i sjældne tilfælde, trykstigning i musklerne under huden. Hos børn kan vækstskader i sjældne tilfælde give en fejlstilling, der forværres over tid.

Lægehåndbogen skriver, at prognosen almindeligvis er god, men at knogleskørhed øger risikoen for komplikationer. Derfor bør man hos ældre overveje forebyggelse af fald og knogleskørhed, og ved lavenergibrud bør der normalt foretages en undersøgelse for knogleskørhed. Du kan læse mere om brud generelt i artiklen om knoglebrud: typer, symptomer og helingstid.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Kontakt lægen hurtigt, hvis du under gipsbehandlingen oplever, at:

  • fingrene hæver, bliver blå eller kolde, eller du mister følelsen
  • smerterne tager til i stedet for at aftage
  • gipsen bliver for løs, flytter sig eller knækker
  • du efter gipsen ikke bliver bedre i løbet af et par uger

Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer (redaktionens eget råd). Har du ondt i håndleddet uden et brud, kan du læse artiklen om ondt i håndleddet.

Hvad er ikke undersøgt her?

Redaktionen har læst de tre kilder som resuméer og ikke som fuld, ordret tekst. Kilderne angiver ikke, hvornår man kan arbejde, køre bil eller dyrke sport igen, og de angiver ingen faste kontroltider ud over røntgenkontrollerne ovenfor. Tallene for komplikationer kommer fra Lægehåndbogen og kan variere mellem undersøgelser.