Kort svar

Ondt i håndleddet skyldes ofte, at senerne omkring leddet er blevet overbelastet. Det gør ondt, når du bruger hånden, og mange af den slags gener går over af sig selv eller med aflastning. Sover fingrene samtidig, især om natten, kan en nerve være i klemme. Er du faldet, kan der være et brud. Og er håndleddet rødt, varmt og tiltagende smertefuldt, skal du til læge med det samme.

Søg læge med det samme ved rødme, varme, tiltagende smerter og eventuelt feber. Det er tegn på infektion (Patienthåndbogen). Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten eller 1813.

Hvorfor kan håndleddet gøre ondt?

Patienthåndbogen forklarer, at hånden består af knogler, mange led, muskler, sener, ledbånd og mange nerver, og at de alle kan give smerter. Årsagen sidder som regel der, hvor det gør ondt. Smerter fra håndleddet kan dog stråle op mod albuen, og Lægehåndbogen tilføjer, at lidelser i skulder, albue og underarm omvendt kan give smerter i hånden.

Begge kilder skriver, at lægen ofte kan stille diagnosen ud fra din beskrivelse og en undersøgelse af hånden. Fordi mange gener skyldes overbelastning og hurtigt forsvinder, opsøger de færreste læge.

De almindeligste årsager

Senebetændelse i håndleddet

Patienthåndbogen nævner senebetændelser i håndleddet først blandt de hyppige årsager. De opstår ofte ved akut eller gentagen overbelastning. Smerterne kommer særligt, når du bruger hånden, og funktionen bliver nedsat. Lægehåndbogen beskriver, at senebetændelser i håndleddet ofte har en kort sygehistorie, men giver markante smerter og funktionstab, og at smerten kommer, når den ramte sene bliver aktiveret.

En særlig variant sidder i senerne til tommelfingeren og hedder de Quervains seneskedebetændelse. Lægehåndbogen beskriver smerte og ømhed over senerne på håndleddet og en test, hvor du knytter hånden om tommelfingeren, og lægen fører hånden mod lillefingersiden. Giver det en kraftig smerte, taler det for diagnosen. Læs mere om smerter ved tommelfingerroden (de Quervain).

Karpaltunnelsyndrom: en nerve i klemme

Ved karpaltunnelsyndrom er medianusnerven afklemt ved håndleddet. Lægehåndbogen kalder det den hyppigste afklemning af en nerve. Patienthåndbogen beskriver symptomerne sådan:

  • smerter, prikken og sovende fornemmelse på håndfladesiden
  • i tommelfinger, pegefinger, langfinger og den halve ringfinger
  • ofte værst om natten, eller når armen holdes i ro
  • det hjælper at ryste eller massere hånden
  • musklerne svækkes efterhånden

Lægehåndbogen tilføjer, at følesansen i fingerspidserne bliver dårligere, så små genstande som nåle bliver svære at håndtere, og at det kan være svært at vride en klud. Lægehåndbogen skriver også, at personer med diabetes oftere får karpaltunnelsyndrom. Læs mere om sovende fingre og karpaltunnelsyndrom og om prikken og følelsesløshed i hænder og fødder.

Seneknude (ganglion)

Et ganglion er ifølge Patienthåndbogen en rund, geléagtig, godartet svulst på 0,5-2,0 cm, som udgår fra en ledkapsel eller seneskede. Lægehåndbogen skriver, at det er den hyppigste svulst i håndregionen, og at den oftest sidder på håndryggen eller ved pulsåren på håndleddet. Et ganglion kan have været der længe og kun give beskedne gener. Læs mere om seneknude (ganglion).

Brud efter fald

Er smerterne kommet efter et fald på hånden, skal lægen tænke på brud. Patienthåndbogen skriver, at tegnene er fejlstilling efter skaden og ømhed på brudstedet. Lægehåndbogen beskriver, at lægen ved smerter i håndleddet spørger efter fald og trykker på bådbenet, som er en af de små knogler i håndroden. Læs om brud på bådbenet i håndroden.

Leddegigt og slidgigt

Leddegigt er en kronisk betændelsessygdom i de små led, især i hænder og fødder. Patienthåndbogen skriver, at den rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst kvinder. Den starter snigende og er som regel ens på begge hænder. Leddene er hævede, varme, smertefulde og mindre bevægelige, og morgenstivhed er et typisk tegn. Patienthåndbogen skriver morgenstivhed i over en time, mens Lægehåndbogen skriver over 30 minutter. Læs mere om leddegigt.

Slidgigt giver derimod smerter ved belastning og sidder oftest i de yderste fingerled og i tommelfingerens rodled. Lægehåndbogen bruger netop den forskel: morgenstivhed og smerter i hvile tyder på leddegigt, mens smerter kun ved belastning tyder på slidgigt. Læs om slidgigt i fingrene.

Sjældnere årsager

  • Tryk på ulnarisnerven. Nerven kan skades ved håndleddet eller ved tryk på lillefingersiden af hånden. Begge kilder nævner cykelryttere. Symptomerne er smerter og følelsesløshed i ring- og lillefinger (Patienthåndbogen).
  • Lokalt smertesyndrom efter en skade. Patienthåndbogen beskriver, at det kan opstå efter for eksempel et brud på underarmen. Smerten er vedvarende og brændende, står ofte ikke i forhold til skaden og bliver værre ved bevægelse eller stress.
  • Infektion. Giver rødme, ømhed, hævelse, smerter og nedsat funktion. Lægehåndbogen understreger, at en infektion efter et lille sår er mindst lige så alvorlig som en infektion i et større sår, for eksempel et bid, og at den kan blive hurtigt værre, hvis den når ned til led eller sener.
  • Overrevet sene. Sjældent i hånden. Giver fejlstilling, nedsat bevægelse og nedsat kraft (Patienthåndbogen).

Det kan du selv gøre

Patienthåndbogen skriver, at de fleste ikke har brug for speciel behandling ud over information og råd. Mange gener er små og forsvinder af sig selv eller med ro og aflastning, for eksempel med et støttebind eller en blød håndledsbandage.

Lægehåndbogen har en vigtig tilføjelse: Undgå total passivitet, for eksempel at have armen i slynge hele tiden. Det handler altså om at skåne håndleddet for det, der udløser smerten, uden at holde op med at bruge hånden. Begge kilder henviser til et øvelsesprogram med tre øvelser for hånd og fingre.

Læg mærke til, hvad der udløser smerten. Lægen vil spørge om det, og svaret peger ofte direkte på årsagen.

Hvornår skal du til læge?

  • Med det samme: ved tegn på infektion, altså rødme, varme, tiltagende smerter og eventuelt feber (Patienthåndbogen). Det gælder også, når det begyndte med et lille sår eller et stik.
  • Efter et fald eller slag: få håndleddet undersøgt, hvis det står forkert, eller der er tydelig ømhed over knoglen. Det er tegn på brud (Patienthåndbogen), og Lægehåndbogen skriver, at brud og mistanke om infektion i led eller sener skal henvises akut.
  • Bestil tid hos egen læge: hvis generne varer ved (Patienthåndbogen). Det gælder for eksempel sovende fingre om natten eller hævede led med morgenstivhed, som er beskrevet ovenfor.

Hvad gør lægen?

Patienthåndbogen beskriver, at lægen spørger til, hvor længe du har haft generne, og hvordan de begyndte, om der har været en skade eller overbelastning, om generne kommer ved brug, om der er stivhed i leddene, om begge hænder er ramt, om der er følelsesløshed eller prikken og i hvilke fingre, og om andre i familien har lignende gener.

Derefter undersøger lægen hånden for knuder og hævelser, leddenes bevægelighed, kraften i sener og muskler, følesansen og tegn på muskelsvind. Lægehåndbogen nævner et simpelt holdepunkt: Er kraften i dit håndtryk normal, er ledbetændelse i håndleddet meget usandsynlig.

Ved mistanke om karpaltunnelsyndrom kan lægen banke over håndleddets inderside eller bede dig holde håndleddet helt bøjet i 30-60 sekunder for at se, om symptomerne kommer frem. Lægehåndbogen skriver, at begge test har en træfsikkerhed (sensitivitet og specificitet) på cirka 40-80 %, så de kan ikke stå alene.

Blodprøver kan være relevante, hvis lægen leder efter en underliggende sygdom som gigt. Røntgen kan være relevant efter en skade. Patienthåndbogen skriver, at de fleste tilstande kan behandles af egen læge, og at henvisning til en ortopædkirurg eller håndkirurg kan komme på tale, hvis symptomerne bliver ved.

Behandling

Behandlingen afhænger af årsagen. Lægehåndbogen nævner, at ergoterapi kan prøves ved senebetændelse, for eksempel med en tilpasset skinne og instruktion i øvelser, at gigtmedicin af typen NSAID kan have god effekt ved betændelsestilstande, og at en indsprøjtning med binyrebarkhormon kan komme på tale ved senebetændelse i håndleddet og ved karpaltunnelsyndrom. Hvad der er rigtigt for dig, afgør du sammen med din læge. Læs om seneskedebetændelse i håndleddet.