Redaktionen, 18. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad sidder der og er galt?
Tommelfingerens sener løber gennem en stram kanal på tommelfingersiden af håndleddet. Lægehåndbogen kalder kanalen første kulisse. Her ligger senerne fra to muskler, extensor pollicis brevis og abductor pollicis longus. Når de hæver og glider dårligere i den trange seneskede, giver det smerter, hver gang du bevæger tommelen (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen beskriver det som en indeklemning af senerne. Tilstanden blev første gang beskrevet i 1895 af den schweiziske læge Fritz de Quervain, som den er opkaldt efter.
Hvem rammes?
Ifølge Lægehåndbogen er de Quervains sygdom den mest kendte af seneskedebetændelserne i håndleddet. Den er hyppigere end intersektionssyndromet, som sidder lidt højere oppe på underarmen. Den forekommer ofte hos mødre med spædbørn i 6-12 måneders alderen. Patienthåndbogen oplyser, at op mod 0,3 % af alle kvinder hvert år søger læge for tilstanden, selv om symptomerne ofte forsvinder hurtigt, eller ikke er så generende, at man går til læge. Den rammer også ikke-ammende kvinder og mænd. Her er årsagen oftest overbelastning, ofte ved ensidigt gentagne bevægelser (Patienthåndbogen).
Hvordan mærkes det?
- Smerterne kommer gradvist over uger og sidder ved håndleddet på tommelfingersiden.
- Det kan være svært at gribe og klemme, og i udtalte tilfælde er hånden for øm til at bruge (Lægehåndbogen).
- Smerten kan stråle ud i tommelfingeren eller op i underarmen og i nogle tilfælde helt til skulderen.
- Tilstanden rammer ofte begge håndled (Patienthåndbogen).
- Ifølge Lægehåndbogen starter det ofte akut efter uvant eller langvarig belastning.
Sådan undersøger lægen
Lægen spørger ind til dine smerter og mærker på håndleddet. Patienthåndbogen skriver, at lægen ofte kan føle en fortykket sene, og at test, som belaster de betændte sener, udløser smerter. Lægehåndbogen nævner Finkelsteins test: Lægen bøjer håndleddet passivt mod lillefingersiden, mens tommelfingeren holdes bøjet, og det fremkalder typisk smerten. Lokal hævelse og ømhed ved trykket på senen hjælper med at placere betændelsen. Lægehåndbogen skriver, at billeddiagnostik normalt ikke er nødvendig, men at røntgen kan være aktuelt ved mistanke om slidgigt. Du kan læse om slidgigt i fingrene hos os.
Andre tilstande, der kan ligne
Lægehåndbogen peger på, at lægen skal udelukke blandt andet slidgigt i tommelens grundled, irritation af den nerve, der løber langs underarmens radialside (Wartenbergs syndrom), og seneskedebetændelse højere oppe på underarmen, intersektionssyndromet. Som mulige differentialdiagnoser nævnes nervekompression, artrose og generel inflammatorisk sygdom. Har du i stedet snurren og følelsesforstyrrelser i fingrene, kan du læse om karpaltunnelsyndrom.
Hvad hjælper, og hvad hjælper ikke?
Patienthåndbogen skriver, at tilstanden i de fleste tilfælde går over af sig selv, og at symptomerne aftager, når amningen eller overbelastningen ophører. Behandlingsmulighederne er aflastning, betændelsesdæmpende medicin (NSAID), indsprøjtning med binyrebarkhormon, fysioterapi og eventuelt kirurgi.
- Aflastning og støttebind: Ro og aflastning er det vigtigste. Lægehåndbogen skriver, at 2-3 ugers aflastning kan være nødvendig, og at det ikke altid er effektivt.
- Betændelsesdæmpende medicin: I den akutte fase kan NSAID være til hjælp, og Patienthåndbogen nævner også gel eller creme på det sted, hvor det gør mest ondt. Spørg lægen eller apoteket til råds om, hvad der passer til dig.
- Støtteskinne: Patienthåndbogen skriver, at en støtteskinne (ortose), som aflaster tommelen, kan blive nødvendig.
- Indsprøjtning: Ifølge begge håndbøger lindrer en korrekt placeret indsprøjtning med binyrebarkhormon symptomerne hos 80-90 % og giver varig bedring hos omkring 50 %. En ny indsprøjtning mindst en måned senere giver permanent lindring hos 40-45 % af de resterende.
- Fysioterapi: Patienthåndbogen skriver, at almindelig fysioterapi ser ud til at være uden effekt ved de Quervains sygdom. Lægehåndbogen oplyser, at der ikke er evidens for tværmassage og ultralydsbehandling, men at instruktion i arbejdsergonomi har effekt.
Operation
Hvis behandlingen ikke har virket efter 4-6 måneder, kan det blive nødvendigt at operere. Kirurgen åbner seneskeden i lokalbedøvelse, så senen får mere plads. Ifølge Patienthåndbogen kræver indgrebet ikke indlæggelse, du er i normal aktivitet efter 2-3 uger, og det er vellykket hos omkring 90 %. Lægehåndbogen oplyser, at de fleste kan behandles i almen praksis, og at man henviser til specialafdeling, hvis konservativ behandling ikke virker, eller hvis diagnosen er usikker.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du får smerterne ved bestemte aktiviteter, for eksempel sport, bør du så vidt muligt undgå dem, til smerterne er væk (Patienthåndbogen). Patienthåndbogen medgiver, at det kan være svært at holde hånden i ro, men at du øger chancen for, at symptomerne helt forsvinder, hvis du indretter dine aktiviteter, så smerterne ikke udløses. Opstår generne i forbindelse med arbejde, anbefaler Lægehåndbogen, at du er opmærksom på arbejdsergonomien. Kommer smerterne i håndleddet af andre årsager, kan ondt i håndleddet give et overblik over andre muligheder.
Kan det komme igen?
Prognosen er god, og du genvinder fuld funktion, når betændelsen går tilbage. Vedvarende symptomer er meget sjældne (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen advarer dog om, at patienter, der har haft en seneskedebetændelse i håndleddet, har stor risiko for tilbagefald, når arbejdet eller den udløsende aktivitet genoptages. Det gælder også, hvis du genoptager sport, der belaster håndleddet (Patienthåndbogen).
Læs også
Skader i tommelfingeren og hånden: skader på ledbåndet i tommelfingerens grundled og ondt i hånden. Du kan også læse om seneskedebetændelse i håndleddet.
Hvad er de Quervains seneskedebetændelse?
Patienthåndbogen skriver, at to seneer til tommelfingeren klemmes i en trang seneskede på håndleddet. Overbelastning er den typiske årsag, især ved ensidigt gentaget arbejde eller belastning.
Hvordan mærker man det?
Ifølge Patienthåndbogen er der smerter på tommelfingersiden af håndleddet, som udvikler sig over uger. Det kan blive svært at gribe og klemme, og smerten kan udstråle til tommelfingeren, underarmen eller skulderen.
Hvordan behandles det?
Patienthåndbogen skriver, at ro og aflastning af tommel og håndled i 2-3 uger, kombineret med støttebind, regnes for den vigtigste behandling. Varer betændelsen mere end et par uger, kan en indsprøjtning overvejes. Ved kroniske tilfælde, hvor behandlingen ikke har virket efter 4-6 måneder, kan operation være nødvendig.
Er det farligt eller smitsomt?
Patienthåndbogen skriver, at tilstanden er generende, men ikke farlig, at den ikke er bakteriel og ikke smitter, og at der ikke er tegn på, at den er arvelig.
Kan det komme igen?
Ifølge Patienthåndbogen kan tilstanden komme igen, især hvis den udløsende belastning ikke fjernes. Lægehåndbogen skriver, at risikoen for tilbagefald er stor, når arbejdet eller den udløsende aktivitet genoptages.
Går de Quervains seneskedebetændelse over af sig selv?
Patienthåndbogen skriver, at den i de fleste tilfælde går over af sig selv, og at symptomerne aftager, når overbelastningen eller amningen ophører. Lægehåndbogen skriver, at de fleste tilfælde har en god prognose og forsvinder på konservativ behandling.
Hjælper en indsprøjtning?
Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen skriver, at en rigtig placeret indsprøjtning med binyrebarkhormon lindrer symptomerne hos 80-90 % og giver varig bedring hos omkring 50 %.
Hjælper fysioterapi?
Patienthåndbogen skriver, at almindelig fysioterapi ser ud til at være uden effekt. Lægehåndbogen skriver, at instruktion i arbejdsergonomi har effekt, men at der ikke er evidens for tværmassage og ultralydsbehandling.
Hvor hurtigt er man i gang igen efter en operation?
Ifølge Patienthåndbogen kræver operationen ikke indlæggelse. Du er i normal aktivitet efter 2-3 uger, og indgrebet er vellykket hos omkring 90 %.