Karpaltunnelsyndrom opstår ved påvirkning af medianus-nerven, hvor den går igennem karpaltunnelen.
Hyppigste perifere neuropati.
Årsag
Der findes flere forskellige årsager. Flexorsene tenosynovit, fraktur følger, bestående ledsygdom i håndleddet. Ses hyppigst ved Reumatoid artritis (RA) og hos raske gravide. Hypotyroidose og DM er også disponerende faktorer.
Symptomer
Sovende, snurrende og prikkende fornemmelse i den mediane nerve i innerversionsområde, dvs. digitus 1, 2, 3 og radiale del af 4.
Typisk afbrydes nattesøvnen af symptomerne. Der kan komme sensibilitetsnedsættelse i tenar muskulaturen, der atrofierer.
Diagnostik
Tinels tegn består i at undersøgeren prikker/banker i ½-1 minut med pegefingeren over medianus nerven i karpaltunnelen, hvilket udløser paræstesier.
Ved Phalens test holdes håndleddet i maksimal (ubelastet) fleksion i 1 minut. Og hvis de typiske paræstesier opstår er testen positiv.
Ofte klinisk diagnose. Ultralydsscanning kan vise ødem eller tenosynovit i karpaltunnelen, eller tenosynovitten og en evt. hævelse af nerven, hvor dens omkreds er øget. EMG kan påvise ændrede nerveledningshastigheder.
Behandling
Fjerne udløsende årsager. Evt. aflastende skinne/natskinne i nogle uger. Evt. kortvarig NSAID i akutte stadier.
Effekten af injektion af steroid i karpaltunnelen er størst ved tegn på inflammation. Injektionen foretages ulnart for palmaris longussenen og proksimalt for håndleddet. Ultralydsvejledt injektion kan være en fordel.
Operation kan komme på tale ved behandlingsresistente tilfælde og resultaterne er gode.
Se tillige kapitlet Hjerne og nerver i Lægens Leksikon: Sovende fingre (karpaltunnelsyndrom)
