Redaktionen, 19. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut tilstand: Er et led pludselig hævet, varmt, rødt og meget ømt, skal det ses af en læge med det samme. Det er ikke altid til at se forskel på reaktiv gigt og en bakteriel ledinfektion, og derfor skal et smertende, varmt og rødt led altid vurderes straks (Patienthåndbogen). Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813. Har du så kraftige smerter, at du ikke kan komme af sted, eller bliver du dårligere hurtigt, ringer du 112.
Hvad er reaktiv artritis?
Reaktiv artritis er en inflammatorisk gigtform, som oftest kommer efter en infektion. Patienthåndbogen beskriver, at det typisk sker efter en infektion i halsen, tarmen, underlivet eller urinvejene. Tilstanden er immunudløst og godartet og giver kun i meget få tilfælde varige problemer. Lægehåndbogen regner den med til den gruppe af gigtsygdomme, der kaldes spondylartritis, og den er knyttet til vævstypen HLA-B27.
Ledbetændelsen skyldes ikke, at bakterierne sidder i leddet. Patienthåndbogen skriver, at man antager, at immunsystemet efter infektionen overreagerer og angriber nogle af kroppens egne proteiner. Det er dog kun en teori, og der er flere teorier om, hvorfor det sker.
Hvilke infektioner kan udløse den?
De mest almindelige udløsere er ifølge Patienthåndbogen tarmbakterier som shigella, salmonella, yersinia og campylobacter samt bakterier fra urinveje og kønsorganer som klamydia og gonokokker. Du kan læse mere i vores artikler om klamydia, gonore og salmonella. Omkring halvdelen kan fortælle, at de har haft en tarm-, urinvejs- eller underlivsinfektion 1-4 uger før ledbetændelsen. Resten har sandsynligvis haft en infektion, som de ikke har bemærket.
Lægehåndbogen oplyser, at 1-2 % af dem med de nævnte infektioner udvikler reaktiv artritis, og at risikoen stiger til ca. 20 % hos personer med vævstypen HLA-B27. Samme kilde skriver, at 60-80 % af dem med reaktiv artritis er HLA-B27-positive, og at tilstanden først og fremmest ses i aldersgruppen 20-40 år.
Hvem rammes?
- Efter en tarminfektion rammes mænd og kvinder lige hyppigt (Patienthåndbogen).
- Reaktiv artritis efter seksuelt overført sygdom ses først og fremmest hos unge mænd. Underlivsinfektioner hos kvinder giver ofte få symptomer og overses, og det er sandsynligvis grunden til, at diagnosen stilles sjældnere hos kvinder (Patienthåndbogen).
- Hvor ofte sygdommen forekommer i alt, er ikke kortlagt (Patienthåndbogen).
Typiske symptomer
Sygdommen begynder ofte med akut hævelse, ømhed, varme, rødme og nedsat bevægelighed i et eller flere store led. Knæ og ankel er involveret i 80 % af tilfældene, og omtrent halvdelen har ledbetændelse i skulder, albue eller håndled (Patienthåndbogen).
- 25 % klager over smerter i lænderyggen, hvilket tyder på betændelse i bækkenleddene.
- Mange har smerter, hvor hælsenen og hulfodssenen hæfter på fodens knogler.
- Gener fra hud og slimhinder er almindelige. Lægehåndbogen nævner, at sår i munden ofte ses og kan være smertefrie.
- I den akutte fase kan du føle dig sløj og træt, have feber, tabe dig og have nedsat appetit.
En lille gruppe har samtidig betændelse i urinrøret, ledbetændelse og betændelse i øjets bindehinde. Lægehåndbogen kalder det en triade. Lægehåndbogen skriver desuden, at omkring en tredjedel af mændene med venerisk årsag har balanitis, altså betændelse på penishovedet.
Røde og smertende øjne
Regnbuehindebetændelse kan ses ved reaktiv artritis og giver ofte smerter, rødme og irritation af øjet. Ved mistanke skal du ifølge Patienthåndbogen undersøges af en øjenlæge snarest. Læs mere i artiklen om regnbuehindebetændelse.
Sådan stilles diagnosen
Der findes ingen veletablerede diagnostiske kriterier, og reaktiv artritis er en klinisk diagnose (Lægehåndbogen). Patienthåndbogen forklarer, at lægen ikke altid kan løse gåden efter første samtale og undersøgelse, fordi sammenhængen mellem infektion og ledbetændelse ofte er uklar.
- Lægen tager ofte blodprøver, som kan vise, hvor aktiv sygdommen er. Lægehåndbogen skriver, at CRP kan være meget højt.
- Det vigtigste er at undersøge, om du har en infektion, der kræver behandling. Der tages prøver til dyrkning fra svælget (streptokokker), tarmen og urinrør/livmoderhals (klamydia og gonokokker).
- Røntgen er ikke nødvendigt i den akutte fase, fordi ledforandringer først udvikler sig efter lang tid (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at billeder tidligt i forløbet intet viser bortset fra bløddelshævelse og ledansamling.
- Er der kun ét hævet led og mistanke om bakteriel ledbetændelse, vurderes du akut (Lægehåndbogen).
Lægehåndbogen nævner flere andre sygdomme, lægen skal skelne fra, blandt andet leddegigt, psoriasisartrit, Bechterews sygdom, urinsyregigt og bakteriel ledbetændelse. Se også vores artikler om rygsøjlegigt og bakteriel og viral ledinfektion.
Behandling i hovedtræk
Patienthåndbogen skriver, at NSAID er førstevalget, fordi de dæmper ledbetændelsen og lindrer smerter. Udtømning af ledvæske og indsprøjtning af binyrebarkhormon i leddet kan hjælpe enkelte. Ved længerevarende symptomer med hævede led kan der være behov for immunhæmmende behandling, som typisk foregår hos en gigtlæge (reumatolog).
Der er ingen bakterier i leddene, og derfor virker antibiotika ikke på selve gigten. Har du en klamydia- eller gonokokinfektion, er det dog vigtigt at behandle den (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen tilføjer, at man ikke har fundet effekt på forløbet af artritten ved at give antibiotika efter en infektion i mave-tarm-kanalen.
Hvad kan du selv gøre?
- I den helt akutte fase er det naturligt at aflaste det syge led. Det ser ikke ud til at forlænge forløbet eller øge risikoen for ledskader, at du bruger leddet (Patienthåndbogen).
- Når den akutte fase er overstået, er det vigtigt at træne, så musklerne ikke bliver svækkede, og så ledbåndene ikke skrumper. Træningen må ikke overbelaste de led, der lige har været betændte (Patienthåndbogen).
- Vejledning fra en fysioterapeut kan være nyttig (Patienthåndbogen).
- Du kan ikke undgå at få reaktiv artritis (Patienthåndbogen).
Smitter det, og er det arveligt?
Reaktiv artritis smitter ikke. Patienthåndbogen skriver, at den ikke er arvelig, mens Lægehåndbogen skriver, at den ikke er arvelig, men ses hyppigere i nogle familier. Vævstypen HLA-B27 er medfødt, og personer med den rammes hyppigere.
Forløb og udsigter
Selve ledsygdommen er godartet, selv om den i begyndelsen kan være ret voldsom. Ifølge Patienthåndbogen er der ikke sammenhæng mellem, hvor meget et led er hævet, eller hvor mange led der er hævet, og udviklingen af ledskade. Tilstanden kan gå ud over arbejdsevnen i perioder. Som regel forsvinder ledbetændelsen i løbet af 3-12 måneder uden varige gener.
Lægehåndbogen er mere detaljeret om, hvad der kan ske på længere sigt. Op til 50 % har tilbagevendende episoder af artritis, beregnet til 15 % om året, og 15-30 % udvikler kronisk artritis eller sakroiliitis. Mulige komplikationer er kroniske ledsmerter, selv når betændelsen er ophørt, og regnbuehindebetændelse i øjet.
Hvornår skal du søge læge?
- Straks, hvis et led er smertende, varmt og rødt.
- Hvis kun ét led er hævet, skal det altid undersøges af en læge.
- Hurtigt, hvis dine øjne er røde, smertende eller irriterede.
- Hvis du ikke bliver bedre inden for kort tid.
Hvor længe varer reaktiv gigt?
Ledbetændelsen forsvinder som regel inden for 3-12 måneder uden varige gener (Patienthåndbogen og Lægehåndbogen). Nogle få får mere eller mindre kroniske gener, især fra ryg og hæl.
Hvilke infektioner kan give reaktionsgigt?
Tarmbakterier som shigella, salmonella, yersinia og campylobacter og bakterier fra urinveje og kønsorganer som klamydia og gonokokker. Patienthåndbogen nævner også infektioner i halsen. Omkring halvdelen kan huske en infektion 1-4 uger før ledbetændelsen.
Hjælper antibiotika på reaktiv gigt?
Nej, der er ikke bakterier i leddene, så antibiotika har ingen effekt på selve gigten. En klamydia- eller gonokokinfektion skal dog behandles (Patienthåndbogen). Gigten behandles først og fremmest med NSAID, og ved langvarige gener kan en gigtlæge give immunhæmmende behandling.
Kan reaktionsgigt komme igen?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at sandsynligheden ikke er stor. Lægehåndbogen oplyser dog, at op til 50 % har tilbagevendende episoder af artritis, beregnet til 15 % pr. år, og at 15-30 % udvikler kronisk artritis eller sakroiliitis.
Er reaktiv gigt smitsom eller arvelig?
Den smitter ikke. Patienthåndbogen skriver, at den ikke er arvelig. Vævstypen HLA-B27, som er medfødt, ses hyppigere hos dem, der får sygdommen.
Hvor mange får reaktiv artritis efter en infektion?
Ifølge Lægehåndbogen får 1-2 % af dem med de udløsende tarm- og kønsinfektioner sygdommen, og risikoen stiger til ca. 20 % hos personer med vævstypen HLA-B27.
Hvilke led rammes oftest?
Knæ og ankel er involveret i 80 % af tilfældene. Omtrent halvdelen har betændelse i skulder, albue eller håndled, og 25 % har smerter i lænderyggen (Patienthåndbogen).
Hvornår skal jeg til læge?
Et smertende, varmt og rødt led skal altid vurderes af en læge med det samme. Har du røde, smertende eller irriterede øjne, skal du til en øjenlæge snarest (Patienthåndbogen).