Redaktionen, 19. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad er lyskesmerter?
Lyskesmerter er en fællesbetegnelse for smerter i området, hvor låret møder bækkenet. Mange tilstande i bækken og hofter kan give dem, men oftest er årsagen overbelastning ved sport eller arbejde. Den hyppigste form er lyskeskade. Ifølge Patienthåndbogen er det en skade på muskler og bindevæv, der sidder fast på bækkenknoglen i lysken. Lægehåndbogen beskriver den som smerter på indersiden af lårets muskler, tæt på lysken og hoften.
Hvem får lyskeskade?
Patienthåndbogen kalder tilstanden meget almindelig blandt fodboldspillere, uanset hvilket niveau de spiller på. Skader i lysken ses også ofte i langdistanceløb, ishockey, rugby og amerikansk fodbold. Tilstanden er mere udbredt hos mænd end hos kvinder.
Lægehåndbogen nævner flere forhold, der øger risikoen:
- højintensitetsidræt med eksplosive bevægelser, hurtige spurter og vendinger
- en tidligere skade i lårets indadførende muskler
- smerter i den foregående sæson
- svaghed i hoftens indad- og udadføring
- hurtig genoptagelse af hård træning
Hvorfor opstår smerterne?
Lyskeskade skyldes ifølge Patienthåndbogen kroniske, gentagne småskader eller stræk og belastning af muskulatur og senefæstner i lysken. Skaden kommer typisk snigende uden pludselige eller dramatiske smerter og udvikler sig over nogen tid. Overbelastningen opstår typisk ved pludselige vrid, hurtige spurter og vendinger i høj fart.
Sådan føles det
Smerterne opstår typisk under idræt med høj intensitet, især ved hurtige vrid og vendinger, for eksempel ved driblinger og finter. De bliver meget værre ved hurtige spurter og kraftige spark til bold. Smerten stråler typisk ud til indersiden af låret, og hos mænd eventuelt også ud til testiklerne. Det er ofte svært at pege præcist på, hvor det gør ondt (Patienthåndbogen).
Efter sport kan du føle dig stiv og øm i lysken. Dagen efter kan det være besværligt at stå ud af sengen eller stige ud af en bil. I begyndelsen kan du som regel fortsætte med din idræt, men smerterne bliver typisk værre, og til sidst bliver det umuligt at træne og deltage i konkurrencer.
Sådan undersøger lægen
Diagnosen kan være vanskelig at stille, men hos topidrætsudøvere kan den i typiske tilfælde være let. Sygehistorien giver mistanke om diagnosen. Lægen undersøger også, om der kan være tale om lyskebrok, og i nogle tilfælde ønskes yderligere undersøgelse med røntgen, ultralyd eller MR-skanning (Patienthåndbogen).
Ifølge Lægehåndbogen er det vigtigt med en grundig klinisk undersøgelse, som omfatter lænderyg, mave og hofte, så alvorlige andre årsager ikke overses. Lægen kigger efter, om smerten bliver værre, når du spænder lårets indadførende muskler mod modstand, og om hoftens passive bevægelighed er normal. Er den ændret, skal der ifølge Lægehåndbogen mistænkes en skade inde i selve hofteleddet, og du henvises til en ortopædkirurg. Der kan også være flere smertekilder på samme tid, for eksempel både fra adduktorerne og fra den dybe hoftebøjer. Læs mere om den dybe hoftebøjer og om betændelse i skambensleddet.
Andre årsager til smerter i lysken
Lægehåndbogen oplister blandt andet disse tilstande, som lægen skal kunne skelne fra lyskeskade: lyskebrok, stressfraktur i lårbenets øverste del, hofteimpingement, overbelastning af lårets forreste muskel, smerter fra lænderyggen eller sakroiliakaleddet og smerter fra urin- og kønsorganer. Hos børn nævnes blandt andet Calvé-Legg-Perthes sygdom og glidning af lårbenshovedet. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose, og ikke bare gætte på en overbelastning. Læs om lyskebrok og om andre årsager til ondt i lysken.
Behandling i hovedtræk
I starten er det vigtigste at hvile og eventuelt køle med ispakker 3-4 gange dagligt i cirka 20-30 minutter. Selv om smerterne forsvinder under hvilen, kommer de ofte tilbage, når du starter med idræt igen (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen beskriver superviseret, aktiv genoptræning af muskelstyrke som den behandling, der bør forsøges først. Behandlingsmålet er, at skaden heler, og at du får normal funktion igen. Ifølge Lægehåndbogen er medicinsk behandling ikke indiceret ved lyskeskade. Patienthåndbogen nævner, at specialbukser (kompressionsshorts) kan lindre smerterne, mens du dyrker sport.
Patienthåndbogen skriver desuden, at et studie har vist, at øvelser, der forbedrer styrken og koordinationen af musklerne i bækkenet, kan have god effekt hos idrætsudøvere med langvarige smerter fra lårets inderside. Hvis du ikke hviler, mens du er skadet, kan det forlænge helingstiden.
Genoptræning
I den første tid skal du undgå hurtige vrid og vendinger. Du skal helst belaste musklerne i bækkenet gradvist og både styrke dem og gøre dem mere bevægelige (Patienthåndbogen). Du må regne med nogen stivhed og ubehag dagen efter, at du har dyrket sport, og derfor anbefales moderat aktivitet hver dag for at holde generne nede. Lægehåndbogen peger på, at smerte, funktion og styrke kan følges undervejs, så træningen kan tilrettelægges. Spørg din læge eller fysioterapeut om et træningsprogram.
Hvornår er operation eller henvisning aktuel?
Der bør yderst sjældent opereres, og kun hvis senetilhæftningen er revet helt over fra musklen (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen tilføjer, at kirurgi ved en total overrivning ikke afkorter tiden til, at man kan dyrke sport igen, sammenlignet med behandling uden operation. Hvis genoptræningen ikke hjælper, kan lægen henvise til et idrætsmedicinsk ambulatorium. Topidrætsudøvere kan ifølge Lægehåndbogen henvises hurtigere, fordi andre behandlinger sjældent er tilfredsstillende og ofte er langtrukne.
Sportsbrok: stærke lyskesmerter uden brok
Stærke, langvarige lyskesmerter uden tidligere operation for lyskebrok kaldes ofte sportsbrok, selv om der ikke er et brok. Ifølge Patienthåndbogen har man oftest skarpe, borende smerter i den ene lyske, som kommer snigende og gradvist bliver værre. De forværres, når man er aktiv, og kan stråle op i maven og ned i inderlåret og for mænd ned i pungen. Sportsbrok ses hyppigst hos eliteudøvere i fodbold, ishockey og rugby, men kan også ramme andre. Det er ikke arveligt.
Behandlingen starter med pause fra sport, ispose to gange om dagen i 1-2 uger og fast smertebehandling flere gange om dagen med ibuprofen og paracetamol. Hjælper det ikke, kan lægen henvise til fysioterapi, og virker det heller ikke, kan operation komme på tale (Patienthåndbogen). Man ved ikke, om sportsbrok kan gå over af sig selv, eller hvor længe det i så fald tager. Læs mere om sportsbrok.
Er lyskeskade farlig?
Nej, ifølge Patienthåndbogen er lyskeskade ikke farlig. Den kan dog vare længe og skal oftest undersøges af din egen læge. Hvis du fortsætter med at dyrke idræt, mens du er skadet, kan skaden vare længe. Lægehåndbogen nævner tab af muskelstyrke som en mulig komplikation og skriver, at tidlig indsats formentlig har indflydelse på en god prognose. Se også hvor længe en lyskeskade varer.
Sådan undgår du at få eller forværre lyskeskade
Når du mærker symptomer fra lysken, er det vigtigt at få en diagnose hos din egen læge. En korrekt diagnose, hvile og en justeret træningsindsats kan forkorte perioden, du er skadet, og hjælpe på smerterne (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at svaghed i hofte og indadførende lårmuskler er en vigtig risikofaktor, og at styrketræning derfor er afgørende både i forebyggelse og behandling. Et specifikt forebyggende træningsprogram ser ud til at kunne forebygge lyskeskader, og øvelser som Copenhagen adduction kan indgå fast i træningen.
Hvornår skal du til læge?
Søg læge første gang, du får lyskesmerter, der ikke forsvinder i hvile, og vær særligt opmærksom, hvis du har svært ved at bevæge hofteleddet normalt (Patienthåndbogen). Har du vedvarende stærke smerter i lysken, uden at du har fået et slag, bør du ligeledes kontakte din læge.