Betændelse ved mavemuskelfæstet på skambenet opstår ved gentagne overbelastninger og kan medføre mikrorupturer i muskelfæstet på skambenet.
Symptomer
Smerter omkring mavemuskelfæstet på skambenet med forværring ved f.eks. løb med hurtige retningsskift, mavebøjninger, sit-up.
Differentialdiagnoser
Adduktor longus tendinopati, lyskebrok, sportsbrok, symfysitis, stress fraktur.
Diagnostik
Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse ved påvisning af de ved muskelskader tre karakteristiske symptomer:
- Smerter ved tryk (på muskelfæstet på skambenet)
- Udspænding
- Aktivering mod modstand (sit-up).
Behandling: Behandlingen omfatter aflastning af smerteudløsende aktiviteter samt langsom genoptræning inden for smertegrænsen.
NSAID har ingen plads i behandlingen.
Ved manglende fremgang på regelret aflastning og genoptræning kan (ultralydvejledt) injektion af kortikosteroid som led i en flere måneders varende genoptræning forsøges.