Kort svar
Hvor længe en lyskeskade varer, afhænger af, hvor slem skaden er, og hvordan den bliver behandlet. Patienthåndbogen opgiver ikke ét tal, men flere tidsrum for forskellige dele af forløbet. Hovedbehandlingen ved overbelastning og kroniske gener er træning over længere tid, ofte 4-6 måneder eller længere. Selve tilbagevenden til fuld idræt kan tage 3-6 måneder. Og den vigtigste lære er, at tålmodighed betaler sig: For hurtig optræning er den hyppigste årsag til, at en lyskeskade bliver kronisk. Hvis du fortsætter med idræt, mens du er skadet, kan skaden vare længe.
Hvad er en lyskeskade?
Hvis du har en lyskeskade, har du smerter i lysken. Patienthåndbogen beskriver, at skader i lysken er almindelige hos fodbold- og ishockeyspillere og hos andre, der dyrker idræt med hurtige skift i retning. Der er tale om en skade på muskulaturen og bindevævet, der sidder fast på bækkenknoglen i lysken. Tilstanden ses også i langdistanceløb, rugby og amerikansk fodbold, og den er mere udbredt hos mænd end hos kvinder.
Den hyppigste årsag til lyskeskade er en fibersprængning i de muskler, der trækker benet indad. De hedder adduktorerne og består af seks separate muskler, som har udspring på symfysen og fæster sig ned over det meste af bagsiden af lårbenet. Andre betegnelser er adduktorskade eller adduktorsenebetændelse. Af de seks er det adductor longus, som oftest er skadet eller betændt. Studier har vist, at der hvert år er 10-18 skader per 100 fodboldspillere.
To forskellige forløb: langsom og pludselig skade
En lyskeskade kan opstå på to måder, og forløbet er ikke ens. Ved overbelastning over tid mærker du i starten et diffust ubehag i lysken og indersiden af låret. Efterhånden bliver ubehaget mere vedvarende, og smerten kan stråle nedover indersiden af låret. Nogle mærker også ubehag i den lige mavemuskel, for eksempel ved sit-ups. Der kommer også stivhed, især om morgenen og ved starten af træning. Når du bliver varm, forsvinder stivheden, men smerten tiltager, og efter træning kommer stivheden tilbage. I den tidlige fase kan du fortsætte med din idræt, men smerterne bliver typisk værre, og til sidst bliver det umuligt at træne og deltage i konkurrencer.
Ved en akut fibersprængning oplever du det ofte, som om noget pludseligt er revnet, eller som huggende smerter i lysken. Den første intense smerte er ovre på under et sekund og afløses af en kraftig ulden smerte. Tab af funktion, altså manglende evne til at trække låret indad, kan ifølge Patienthåndbogen tyde på en alvorlig overrivning.
Smerterne stråler ofte ud til indersiden af låret og hos mænd eventuelt også ud til testiklerne, og det er ofte svært at sige præcist, hvor de kommer fra. Efter sport er du stiv og øm i lysken, og dagen efter kan det være svært at komme ud af sengen eller ud af en bil.
Hvad afgør, hvor længe den varer?
Ifølge Patienthåndbogen er prognosen helt afhængig af rigtig genoptræning. Det er flere ting, der spiller ind:
- Om du hviler i starten. Hvis du ikke hviler, mens du er skadet, kan det forlænge helingstiden.
- Hvor hurtigt du starter igen. For aggressiv optræning og for tidlig tilbagevenden til fysisk aktivitet er den hyppigste årsag til kroniske gener. Selv om du hviler i en periode, kommer smerterne ofte tilbage, når du starter med idræt igen.
- Om skaden var akut eller kom snigende. Overbelastning over tid fører som regel til slitage af muskelsene-overgangen eller senefæstet på symfysen, særligt for adductor longus.
- Om diagnosen er rigtig. Der er mange årsager til lyskesmerter, så det er ikke altid enkelt at stille en præcis diagnose. Lægen undersøger blandt andet, om det kan være lyskebrok. En korrekt diagnose, hvile og en justeret træningsindsats kan forkorte perioden, du er skadet.
Du kan læse mere om, hvad lyskesmerter ellers kan skyldes, i artiklerne om ondt i lysken og lyskebrok.
Behandling og tidsforløb trin for trin
De første dage. Ved en akut skade bruger man almindelig førstehjælp: hvile, nedkøling, pres mod skadestedet og at hæve benet. Patienthåndbogen nævner, at man i starten kan køle med ispakker. Krykker kan bruges de første dage for at lindre smerterne. Udstrækning i den akutte fase kan ifølge nogle eksperter gøre det værre og føre til en kronisk skade. Tidligt i forløbet gives ofte smertestillende og medicin, der dæmper betændelse.
Øvelser og træning. Behandling hos en fysioterapeut, som giver dig øvelser, vil typisk være nok. Øvelserne stabiliserer og styrker området omkring bækkenet og kan forhindre, at skaden bliver værre. Et studie har vist, at øvelser, der forbedrer styrke og koordination af musklerne i bækkenet, kan have god effekt hos idrætsudøvere med langvarige smerter fra indersiden af låret. Kompressionsshorts kan lindre smerterne, mens du dyrker sport. Ved overbelastning og kroniske gener er hovedbehandlingen træning, der gennemføres over længere tid, ofte 4-6 måneder eller længere.
Trappen tilbage. Patienthåndbogen beskriver en klar rækkefølge: Start med passive øvelser, hvor musklerne ikke spændes, men først når du kan gennemføre dem uden smerter. Gå videre til styrkeøvelser, hvor belastningen øges langsomt. Eksentriske øvelser, hvor musklen strækkes under belastning, anbefales, sammen med styrkeøvelser for hoftebøjerne og mavemusklerne. Antallet af gentagelser øges gradvist til 30-40, og balanceøvelser anbefales sammen med udstrækning. Derefter kan du begynde at cykle. Først når alle øvelser kan udføres med høj intensitet uden smerter, kan du begynde at løbe. Når du har fuld bevægelighed i hoften uden smerter og normal styrke i adduktormuskulaturen, kan du forsigtigt starte den specifikke idrætstræning. Denne sidste del af genoptræningen kan tage 3-6 måneder.
Smerterne må ikke forværres under eller efter træning. Du må regne med nogen stivhed og ubehag dagen efter sport. Derfor anbefales moderat aktivitet hver dag for at holde generne nede.
Hvad hvis den ikke går over?
En kronisk lyskeskade skyldes ofte ufornuftig håndtering af en overbelastning eller skade. Udøveren er ofte utålmodig efter at komme i gang igen, og konsekvensen kan være en kronisk skade. Symptomerne er da lidt mere svage smerter og stivhed omkring lysken om morgenen og efter den fysiske aktivitet. Efterhånden kan du heller ikke træne, og det kan gøre ondt, når du går.
Kortison som indsprøjtning er ifølge Patienthåndbogen et kontroversielt tema. Behandlingen synes kun at have en forbigående effekt, og der findes ikke gode videnskabelige studier af effekten. Operation bør yderst sjældent komme på tale. Det gælder, hvis du har revet senetilhæftningen fra musklen helt over, eller hvis symptomerne ikke retter sig efter aflastning og træning i mere end et år. Ved en operation for kroniske lyskesmerter løsnes den irriterede sene fra knogletilhæftningen på lårbenet. Det kan gøres i lokalbedøvelse. Bagefter aflastes med krykker nogle dage, og efter 2-3 uger kan du cykle med lille belastning. Efter cirka 6 uger kan løbetræning starte, og normalt kan udøveren være tilbage i fuld idrætsaktivitet efter 10-12 uger.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen nævner, at du skal være i god form til boldspilsidræt, og at du, hvis du bliver skadet, skal aflaste benet og ikke genoptræne, hvis du har smerter. Spørg din læge eller fysioterapeut om et træningsprogram. Et praktisk råd, som er redaktionens eget: Skriv ned, hvilke øvelser du kan klare uden smerter, så du kan se, om du bevæger dig fremad eller står stille, før du øger belastningen (redaktionens eget råd).
Hvornår skal du kontakte lægen?
Første gang du får lyskesmerter, som ikke forsvinder i hvile, bør du søge læge. Patienthåndbogen skriver, at lyskesmerter kan vare længe og oftest skal undersøges af din egen læge. Du skal være særligt opmærksom, hvis du har problemer med at bevæge hofteleddet normalt, hvis du får pludselige smerter i lysken i forbindelse med idræt, eller hvis du ikke kan trække låret indad. Lægen undersøger også, om det kan være lyskebrok, og kan i nogle tilfælde bestille røntgen, ultralyd eller MR-skanning. Kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl (redaktionens eget råd). Se også artiklen om hvor længe en muskelforstrækning varer og senebetændelse i adduktormusklen.