Kort svar
Hvor længe en muskelforstrækning varer, afhænger af, hvor slem skaden er, og hvilken muskel der er ramt. Patienthåndbogen skriver, at almindelig træningsømhed typisk varer 1-2 dage. En egentlig muskelskade tager længere. Ved en strækskade i baglåret kan let træning i bedste fald begynde efter nogle få uger, og derefter øges aktiviteten forsigtigt over 1-2 måneder. Ved en muskeloverrivning i læggen er tiden til idræt cirka 2-4 uger, hvis blødningen ligger mellem musklerne, og op til 8-12 uger, hvis den ligger inde i selve musklen.
Siden er skrevet af Redaktionen og bygger på tre artikler fra Patienthåndbogen. Vi har ikke tal for andre muskler, for eksempel forsiden af låret eller lysken, så de tal, du ser her, gælder kun for de skader, kilden beskriver. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen eller en fysioterapeut.
Ømme muskler eller en rigtig skade?
Det første spørgsmål er, om det overhovedet er en skade. Patienthåndbogen skriver om ømme muskler efter træning, at ømheden er helt normal og ufarlig. Den skyldes, ifølge kilden, at nogle muskelfibre nedbrydes og repareres, og at affaldsstoffer som mælkesyre ophobes i musklen. Ømheden varer for det meste 1-2 dage. Ved muskelskader efter for voldsom træning kan smerterne vare længere.
Muskelskader beskrives anderledes. De giver typisk stærke smerter og markant nedsat bevægelighed. Smerterne bliver ofte kun mindre efter nogle dage, og der ses ofte hævelse nær skaden. Hævelse forekommer ifølge kilden ikke ved almindelige træningssmerter. Hvis du altså har en mærkbar hævelse, en tydelig svækkelse eller smerter, der ikke aftager efter et par dage, er det mere end almindelig ømhed.
Patienthåndbogen skriver også, at musklerne med regelmæssig træning bliver bedre til at reparere sig selv, så ømheden bliver mindre og kortere. Når man begynder at træne, er stivhed svær at undgå. Udstrækning forhindrer sandsynligvis ikke stivhed, men den kan give en god fornemmelse i trætte muskler. Massage, varme og ultralyd bruges primært af konkurrenceidrætsfolk og er ifølge kilden ikke nødvendigt for almindelige motionister.
Hvad er en muskelforstrækning egentlig?
Ordet muskelforstrækning bruges i dagligdagen om flere skader. Patienthåndbogen bruger i stedet navne som strækskade, fibersprængning og muskeloverrivning. Ved en strækskade i baglåret overstrækkes hasemusklerne på bagsiden af låret, så nogle muskelfibre rives over. Det sker ofte ved overgangen mellem muskel og sene, og det ses især hos sprintere, fodboldspillere og andre, der dyrker eksplosive idrætter. Ved læggen sker overrivningen oftest i den mediale del af musklen (gastrocnemius), også her typisk ved overgangen mellem muskel og sene. Det er en delvis overrivning, fordi ikke alle fibre går itu.
Kilden skriver, at en pludselig, stor belastning af lægmusklerne er den typiske årsag, især ved spring, sprint og boldsport som fodbold, håndbold, tennis, basketball og volleyball. Skaden kan ramme alle, men motionister med en tidligere lignende skade har højere risiko. Om baglåret nævner kilden dårligt træningsunderlag, dårlig opvarmning og tidligere skader på baglåret som risikofaktorer.
Sådan kan det mærkes
Ved en strækskade i baglåret er symptomerne en pludselig, udtalt smerte på bagsiden af låret, ofte med et smæld. Kraften i låret falder, så aktiviteten typisk må stoppes. Der kan føles en fordybning ved afrivningen, og en blodansamling kan vise sig som et blåt mærke.
Ved en overrivning i læggen er der også ofte et smæld eller et pop i læggen ved skadestidspunktet, efterfulgt af smerter, hævelse, stivhed og misfarvning, som kan sive ned mod anklen. Ved undersøgelsen kan der senere mærkes et dyk i læggen. Smerter ved passiv strækning og ved modstand mod fodbøjning er typiske. Diagnosen stilles som regel ud fra sygehistorien og lægens undersøgelse.
Hvor længe tager det at komme sig efter en strækskade i baglåret?
Patienthåndbogen skriver, at prognosen for det meste er god ved god førstehjælp og tålmodig optræning. I bedste fald kan let træning begynde efter nogle få uger. Derefter øges aktiviteten forsigtigt over 1-2 måneder, indtil skaden er helet. Skaden kan give en længere pause fra eksplosive belastninger. Ved for tidlig opstart er der stor risiko for tilbagefald.
Blødningen har betydning for forløbet. Kilden skriver, at en betydelig blødning kan øge skaden og forlænge behandlingen, og at blødning øger risikoen for forkalkninger (myositis ossificans) senere. Ved større blødning skal man ifølge kilden vente 5 dage, før aktive øvelser påbegyndes, mens man ved mindre blødning kan starte tidligere. Genoptræningen begynder med cykling, som fremmer cirkulationen. Derefter kommer udspændingsøvelser til smertegrænsen og senere styrkeøvelser. Kilden advarer mod at øge intensiteten for hurtigt.
Hvor længe tager det at komme sig efter en overrivning i læggen?
Patienthåndbogen bruger skellet mellem to typer blødning til at vurdere tiden. Hvis blødningen er mellem musklerne (intermuskulær), tager det cirka 2-4 uger, før idræt kan genoptages. Hvis blødningen er inde i musklen (intramuskulær), kan det tage op til 8-12 uger. Kilden forklarer, at blødning inde i musklen tages langsomt op, mens blødning mellem musklerne tages hurtigere op, afhængigt af om bindevævsskeden holder.
Kilden skriver desuden, at man bør fortsætte styrke- og udspændingstræning i flere måneder efter raskmelding for at forebygge en ny skade. Den skriver, at skaden ikke er farlig, men at den kan give nedsat kraft i læggen. Ved langvarige smerter kan lægen overveje en blokade med kortison og lokalbedøvelse, kombineret med et træningsprogram. Vi gengiver ikke doser og præparater.
Tidslinje for en typisk muskelskade
Her er et overblik over de trin, kilderne beskriver. Det er en samlet oversigt for de to skader og ikke en tidsplan, du kan følge uden at tale med en læge.
- De første 1-2 dage (baglår). Hvile, nedkøling, løft af benet og kompressionsbandage.
- De første 24-72 timer (læg). Skån benet, eventuelt med krykker. Komprimerende bandage og løft af benet. Hælforhøjning på cirka 1-2 cm i begge sko og smertefri ankelbevægelser de første dage.
- Cirka 3 dage efter skaden (læg). Lette styrke- og udspændingsøvelser, eventuelt med isposer. Ikke for høj intensitet.
- Efter 5 dage ved større blødning (baglår). Så begynder de aktive øvelser. Ved mindre blødning kan man starte tidligere.
- Når der ikke længere er smerter (læg). Lette øvelser med modstand, kondicykel, øget styrke og balanceøvelser.
- Efter nogle få uger i bedste fald (baglår). Let træning, og derefter forsigtig øgning over 1-2 måneder.
- Tilbage til idræt (læg). Når der kan spændes fuldt uden smerter, og styrken er genoprettet.
Hvornår skal du til lægen?
Patienthåndbogen peger på disse tilfælde:
- Stærke smerter og tiltagende hævelse i læggen, som kan true blodforsyningen i læggen.
- Stærke smerter højt på baglåret.
- Større blodansamlinger på baglåret. Kilden skriver, at der her er stor risiko for en total senafrivning, så du bør søge læge hurtigt. Lægen kan overveje henvisning til ortopædkirurg, og en MR-skanning kan skelne mellem total og delvis afrivning.
- Gentagne fibersprængninger. Så kan det være en fordel at kontakte læge.
Kilden skriver, at en total senafrivning kan kræve en hurtig operation. Det er sjældent, men det er grunden til, at kraftige smerter og en tydelig blodansamling skal vurderes af en læge og ikke bare afventes.
Sådan mindsker du risikoen for, at det sker igen
Patienthåndbogen nævner styrketræning, grundig opvarmning og udspænding før træning og konkurrencer, og at man ikke vender tilbage for hurtigt eller med for stor belastning. Vi har også en side om, hvad man ved om opvarmning og udstrækning. Patienthåndbogens artikel om ømme muskler vurderer, at udstrækning sandsynligvis ikke forhindrer stivhed, og det er værd at huske, når man planlægger sin træning.
Læs også lægens artikler om muskelbristninger i for- og baglår og muskelbristning i læggen, og vores side om hvor længe en forstuvet ankel varer.
Gode spørgsmål til lægen eller fysioterapeuten
- Er det en muskelskade, eller er det ømme muskler?
- Er blødningen mellem musklerne eller inde i musklen, og hvad betyder det for min tid til idræt?
- Hvornår må jeg begynde med de første øvelser, og hvordan stiger jeg i belastning?
- Hvad skal jeg gøre for at undgå, at skaden kommer igen?
- Hvilke tegn skal få mig til at kontakte jer igen?
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger udelukkende på tre artikler fra Patienthåndbogen: strækskade i baglåret, muskeloverrivning i læggen og ømme muskler efter træning. Tallene gælder kun for disse skader, og vi har ikke tal for andre muskler. Patienthåndbogen angiver ingen formel gradering af skaderne (for eksempel grad 1-3), og vi har ikke læst Lægehåndbogen, Sundhedsstyrelsen, idrætsmedicinske foreninger eller patientforeninger til denne side. Vi gengiver ikke doseringer eller anvendelsestider for medicin, selv om kilden nævner betændelsesdæmpende medicin. Tidsangivelserne er gennemsnit og gælder ikke nødvendigvis dig. Siden er almen information.