Kort svar

De fleste smerter i lysken skyldes overbelastning af muskler og sener, især hos folk, der dyrker idræt med hurtige vrid og spurter. Patienthåndbogen skriver, at lyskeskade er en overbelastningsskade i musklerne på lårets inderside og i den bindevævsfæstning, der sidder på bækkenknoglen i lysken. Lysken er også det sted, hvor brok oftest opstår, og her er der en vigtig undtagelse: Hvis du har et brok, der pludselig bliver meget smertefuldt og ikke kan trykkes på plads, skal du kontakte læge akut. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.

Hvad ligger der i lysken?

Lysken er overgangen mellem mave og lår. Her mødes mavemusklerne, hoftebøjerne, lårets indadførende muskler, hofteleddet og de lag af bindevæv, hvor et brok kan trænge igennem. Det betyder, at flere forskellige tilstande kan give smerter, der opleves som "i lysken". Patienthåndbogen skriver om lyskeskade, at smerterne ofte er svære at pege præcist ud, og at de kan stråle ud til indersiden af låret og hos mænd eventuelt til testiklerne.

Lyskeskade: overbelastning af lårets indadførende muskler

Patienthåndbogen beskriver lyskeskade som meget almindelig i fodbold og som en tilstand, der også ses i ishockey, rugby, amerikansk fodbold og langdistanceløb. Den forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder. Skaden skyldes kroniske, gentagne småskader eller stræk og belastning af muskler og senefæstner i lysken, og den udvikler sig typisk snigende over tid uden pludselige, dramatiske smerter. Overbelastning opstår især ved pludselige vrid, hurtige spurter og vendinger i høj fart.

Smerterne opstår ifølge kilden typisk ved høj intensitet, hurtige vrid, driblinger, finter, spurter og kraftige spark. Efter aktivitet er man stiv og øm i lysken, og dagen efter kan det være svært at komme op af sengen eller ind og ud af en bil. Smerterne kommer også typisk ved hoste, nys, når man sidder op, og når man klemmer benene sammen. I den tidlige fase kan man ofte fortsætte med at træne, men smerterne bliver typisk værre, og til sidst bliver træning og konkurrence umulige.

Behandlingen beskrives som hvile og eventuelt ispakker, og derefter typisk øvelser hos en fysioterapeut, der styrker og stabiliserer området omkring bækkenet. Kompressionsshorts kan lindre smerter under sport. Operation er sjældent nødvendig og kun aktuel, hvis senen er revet helt over fra musklen. Patienthåndbogen skriver, at skaden ikke er farlig, men at den kan vare længe, hvis man fortsætter med at træne, mens man er skadet. Du kan læse mere om idrætsskader i lysken i artiklen om betændelse i lårets indadfører.

Overbelastning af hoftebøjeren

Iliopsoasmusklen er den vigtigste hoftebøjer. Patienthåndbogen skriver, at overbelastning af den ofte giver smerter i lysken, og at den kan være akut, subakut eller kronisk. Tilstanden rammer især yngre voksne, lidt hyppigere kvinder, og idrætsudøvere som fodboldspillere, dansere, roere og løbere. Smerterne kommer gradvist foran i hoften eller lysken, typisk over uger til måneder. I starten kommer de kun ved belastende aktiviteter som løb, spark og squat, og de forsvinder ofte hurtigt efter hvile. Senere kan der være smerter i hvile. Smerten sidder centralt i lysken og kan stråle ned langs forsiden af låret mod knæet. Nogle oplever et klik i hoften eller lysken.

Behandlingen er ifølge kilden hvile fra de aktiviteter, der giver gener, nedkøling i den akutte fase, udstrækning og gradvis opbygget styrketræning af både core og hoftebøjer. Prognosen er for de fleste god, og tilstanden er ikke farlig, men den kan komme igen. Søg hjælp, hvis generne ikke forsvinder ved aflastning og gradvis genoptræning.

Lyskebrok og andre brok

Et brok er en udposning, oftest i lysken, navlen, på arret efter en operation eller ved en stomi. Patienthåndbogen oplyser, at lyskebrok udgør cirka 70 % af alle brok og er hyppigst hos drenge og mænd. Lårbrok udgør 5-10 % af lyskebrokkene hos kvinder. Du kan læse mere i artiklen om lyskebrok.

Patienthåndbogen skriver desuden, at en lyskeskade kan forveksles med et lyskebrok, og at lægen derfor også undersøger, om der kan være tale om brok, når man kommer med lyskesmerter.

Indeklemt brok: det akutte tilfælde

Patienthåndbogen beskriver, at et indeklemt brok kan være akut og farligt, fordi blodforsyningen til brokindholdet, oftest tarm, kan blive afklemt. Der skelnes mellem to akutte former. Ved et stranguleret brok er brokket kommet ud og sidder fast, ofte med store smerter, men uden at den almene tilstand er påvirket. Ved et inkarcereret brok afklemmer indholdet blodforsyningen til tarmen, smerterne er kraftige, og man er ofte alvorligt påvirket. Det skal opereres straks, da tarmvæv ellers kan dø.

Symptomerne er kraftige smerter fra brokket, et brok der ikke kan trykkes på plads, og kvalme og opkastning. Alarmtegn er pludselige smerter i et brok, feber, hævet og misfarvet hud over brokket og symptomer, der ikke forsvinder, når man ligger ned. Patienthåndbogen skriver, at man altid bør kontakte en læge akut ved et akut indeklemt brok, og at et indeklemt brok med svære symptomer opereres inden for få timer. Varighed over cirka 6 timer og dårlig almentilstand forringer prognosen. Hos voksne kvinder er risikoen for indeklemt lyskebrok angivet til at være 5-10 gange større end hos mænd, og indeklemt brok hos kvinder er næsten altid et lårbrok.

Andre årsager til smerter i lysken

Patienthåndbogens side om nyresten nævner, at smerten ved et nyrestensanfald kan stråle fra siden eller ryggen ned mod lysken eller kønsdelene. Anfaldet er pludseligt og kommer i bølger, ofte med kvalme og opkastning. Patienthåndbogens side om akutte mavesmerter nævner også, at et indeklemt brok viser sig som en øm hævelse i lysken, der ikke kan skubbes tilbage. Smerter i lysken kan altså komme fra mange kilder. Har du smerter i pungen, kan du læse artiklen om smerter og udfyldning i pungen.

Patienthåndbogen nævner også, at man hos topidrætsudøvere ved lyskeskade ofte hurtigt kan stille diagnosen ud fra sygehistorien, og at røntgen, ultralyd eller MR-scanning kan bruges ved behov. Hofteleddet kan også være kilden: kilden skriver, at man ved lyskesmerter skal være særligt opmærksom, hvis hofteleddets bevægelighed er nedsat. Du kan læse mere i artiklen om ondt i hoften om natten.

Hvornår skal du til læge?

  • Akut: Ved pludselige, kraftige smerter i et brok, der ikke kan trykkes på plads, især med kvalme, opkastning, feber eller misfarvet hud over brokket (Patienthåndbogen).
  • Egen læge: Første gang lyskesmerter opstår, og de ikke forsvinder i hvile. Lyskesmerter kan vare længe og bør oftest undersøges af egen læge (Patienthåndbogen).
  • Egen læge: Hvis generne efter overbelastning af hoftebøjeren ikke forsvinder ved aflastning og gradvis genoptræning (Patienthåndbogen).
  • Egen læge: Hvis hofteleddets bevægelighed er nedsat (Patienthåndbogen).

Hvad kan du selv gøre?

For lyskeskade og overbelastning af hoftebøjeren skriver Patienthåndbogen, at man skal holde pause fra de aktiviteter, der giver gener, og genopbygge styrken gradvist med et træningsprogram. Mens man venter på en afklaring, kan man ifølge kilden begrænse hurtige vrid og vendinger. Vær opmærksom på, at et indeklemt brok ikke er noget, du kan behandle selv. Patienthåndbogen nævner, at man, mens man venter på hjælp, kan lægge sig ned og forsøge at trykke brokket på plads, men at et indeklemt brok med svære symptomer kræver akut læge.

Hvad gør lægen?

Ved lyskeskade stilles diagnosen ofte ud fra sygehistorien og lægens undersøgelse. Ved overbelastning af hoftebøjeren er smerte ved udstrækning eller belastning af musklen et centralt fund, og smerte fortil i hoften, når man løfter det strakte ben mod modstand, er typisk. Lægen undersøger også for brok. MR eller ultralyd kan bruges i tvivlstilfælde. Patienthåndbogen skriver, at kortisonindsprøjtning kan overvejes i nogle tilfælde ved hoftebøjerens fæste, og at kirurgi sjældent er nødvendigt.

Hvad er ikke verificeret

Vi har ikke fundet tal i kilderne for, hvor stor en del af alle lyskesmerter der skyldes muskler, hofte eller brok. Kilderne beskriver heller ikke, hvor hurtigt lyskeskade forsvinder, ud over at den kan vare længe. Redaktionen kan ikke ud fra kilderne give en sikker regel for, hvordan du selv skelner mellem en lyskeskade og et brok. Det kan lægen gøre ved en undersøgelse. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.