Kort svar

Ondt i hoften om natten skyldes oftest enten en irriteret slimsæk eller sene på ydersiden af hoften eller slidgigt i hofteleddet. Patienthåndbogen skriver, at slimsækbetændelse ofte giver smerter, når du ligger på den betændte side, og at natsmerter ved slidgigt tyder på, at sygdommen er fremskreden. Lægehåndbogen nævner, at natlige smerter sammen med feber, slaphed, nattesved eller vægttab kan pege på infektion eller kræft og bør undersøges. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.

Smerter på ydersiden af hoften: slimsækbetændelse

Patienthåndbogen beskriver slimsækbetændelse i hoften (trokanterbursit). Smerterne sidder på ydersiden af låret og hoften, typisk størst over det knoglede udspring, trokanter major, og kan nogle gange stråle ned langs ydersiden af låret. Smerterne bliver ofte værre, når du ligger på den betændte side. Mange har dog smerter om natten, uanset hvilken side de ligger på. Andre udløsende situationer er trapper eller bakker, rejser og når man sætter sig. Konstante, jagende smerter er almindelige, og nogle får så stærke smerter, at de halter. Tilstanden er ufarlig, selv om den kan være meget generende.

Patienthåndbogen skriver, at irritationen oftest skyldes langvarig belastning af hoften, for eksempel overbelastning ved løb, langvarig gang og stående arbejde. Et fald mod hoften eller et ændret gangmønster kan også udløse den, og den kan opstå som følge af sygdom eller fejlstillinger i ryg, bækken eller ben. Tilstanden er ikke arvelig. Diagnosen stilles primært ud fra sygehistorie og lægens undersøgelse, hvor lægen finder det mest ømme sted. Det er svært at skelne mellem slimsæk- og senebetændelse, men det har ringe betydning, fordi behandlingen stort set er den samme.

Lægehåndbogens oversigt over hoftesmerter nævner, at slimsækbetændelse på ydersiden (trochanter bursit) og lidelser i den store sædemuskels sene er almindelige hos ældre, især kvinder, med en fordeling mellem kvinder og mænd på cirka 4:1. Se også artiklen om ondt i hoften på siden og slimsækbetændelse ved det ydre lårbensfremspring.

Hvad hjælper ved slimsækbetændelse?

Patienthåndbogen skriver, at tilstanden ofte er selvhelende, og at den vigtigste behandling som regel er at begrænse de aktiviteter, der forværrer smerterne. Udspændings- og styrketræning af hoftemusklerne er vigtig. En central øvelse er at ligge på den raske side og løfte det syge ben strakt op. Antal gentagelser står i kilden og er ikke gengivet her. Smertestillende gigtmidler fås i håndkøb, og træning hos en fysioterapeut kan hjælpe. Nogle får en indsprøjtning med binyrebarkhormon, som ofte er nok én gang. De fleste bliver bedre i løbet af nogle uger, hos nogle varer irritationen flere måneder, og meget sjældent kan den vare i årevis. Tilstanden kan komme igen. Du skal ifølge Patienthåndbogen kontakte læge, hvis smerterne ikke forsvinder, når du har ændret aktivitetsmønster og træner og udspænder musklerne omkring hoften, eller ved nedsat bevægelighed i hofteleddet.

Smerter i lysken og forrest: slidgigt i hoften

Patienthåndbogen skriver om slidgigt i hoften, at smerterne starter gradvist i lysken, forrest og på siden af låret og kan stråle ned mod knæet. De kommer ofte, når man begynder at gå, aftager efter nogle minutters gang og vender tilbage, når man har gået noget tid. Større belastning forværrer generne. Smerter i hvile og om natten opstår gradvist, og natsmerter tyder på, at sygdommen er fremskreden. Bevægeligheden er typisk nedsat, især ved indad- og udadrotation, og mange bliver halte og får brug for stok.

Slidgigt opstår som regel senere i livet. Patienthåndbogen skriver, at cirka 90 % af personer over 65 år, der klager over hoftesmerter, har slidgigt i hofteleddet. Overvægt øger risikoen, og der er ofte et arveligt element. Arbejde med meget stående og tunge løft øger også risikoen.

Som egen indsats nævner Patienthåndbogen at tabe sig, hvis man er overvægtig, undgå langvarigt stående arbejde og tunge løft, lave ubelastede bevægelsesøvelser, vælge cykling og svømning, bruge en stok i den modsatte hånd og ligge på maven eller siden med en pude mellem benene. Medicin lindrer symptomer, men ændrer ikke sygdommens forløb. Paracetamol er ofte første valg, og gigtmedicin kan tilføjes i korte perioder. Ved stærke natsmerter kan stærkere smertestillende overvejes. Ved svære gener, der ikke bedres, er en hofteprotese den bedste behandling. Du kan læse mere i artiklen om slidgigt i hoften.

Andre årsager til hoftesmerter

Lægehåndbogen opdeler årsagerne efter, hvor smerten sidder. For smerter foran i hoften nævnes hofteartrose, brud (hyppigst hos ældre, ofte efter fald), nedsat blodforsyning til hoftekuglen, inflammatorisk ledbetændelse med morgenstivhed, skader på ledlæben og i sjældne tilfælde svulst. Ved belastningsrelaterede smerter nævnes betændelse i hoftebøjerens slimsæk, stressbrud i lårbenshalsen og skader på lårets indadfører. For smerter bagtil nævnes ofte forhold uden for hofteleddet, såsom lave rygsmerter, spinalstenose og piriformissyndrom. Du kan læse mere i artiklerne om lyskesmerter og piriformissyndrom.

Lægehåndbogen nævner desuden, at urinvejssymptomer, gynækologiske lidelser, brok og smerter, der stråler fra ryggen, kan føles som hoftesmerter.

Alarmtegn: hvornår skal natlige smerter undersøges?

Lægehåndbogen skriver, at lægen især er opmærksom på almensymptomer: feber, slaphed, nattesved, vægttab, natlige smerter, kendt kræftsygdom eller nedsat immunforsvar. Det får lægen til at tænke på kræft og infektion. Akut opstået smerte kan pege på en bløddelsskade eller et brud. Ved et fald, hvor du ikke kan støtte på benet, skal du kontakte læge eller skadestue. Hos børn skal påvirket almentilstand, ændret bevægelighed eller halten vurderes af en ortopædkirurg. Artiklen nævner ikke specifikt hvilesmerter som rødt flag, og det må vurderes klinisk.

Natlige smerter alene er altså ikke et sikkert tegn på alvorlig sygdom. De er tværtimod almindelige ved både slimsækbetændelse og slidgigt. Men fordi de også kan være et tegn på noget alvorligere, er det fornuftigt at tale med lægen, hvis de varer ved, forværres eller kommer sammen med de øvrige tegn.

Hvor almindeligt er det?

Lægehåndbogen skriver, at man i almen praksis ser cirka én patient med hoftesmerter hver anden uge. I et amerikansk studie havde 14 % af personer over 60 år hoftesmerter inden for seks uger, hyppigere hos kvinder. Lægehåndbogen nævner, at hoftesmerter ses hos cirka 44 % af balletdansere, 13 % af fodboldspillere og 11 % af løbere. Tallene siger noget om, at hoftesmerter er almindelige, men de siger ikke noget om, hvor mange der får natlige smerter.

Hvad kan du selv gøre?

Hold dig til de enkle råd, kilderne giver: begræns den aktivitet, der forværrer smerten, hold dig i gang med skånsom bevægelse og træning, hvis du har slimsækbetændelse, og lig ikke på den smertende side. Hvis du har overvægt, kan vægttab ifølge Patienthåndbogen hjælpe ved slidgigt. Fysioterapi kan hjælpe med at tilrettelægge træningen. Patienthåndbogen nævner ikke en bestemt madras eller pude, og redaktionen kan derfor ikke love, at en bestemt løsning virker.

Sådan kan du beskrive smerten for lægen

Fordi hoftesmerter har så mange mulige årsager, vil lægen gerne vide, hvor smerten sidder: på ydersiden af hoften, i lysken, forrest på låret eller bagtil i balden. Lægehåndbogen bruger netop placeringen til at opdele årsagerne. Fortæl også, om den kommer ved gang, trapper eller når du rejser dig, om den også er til stede, når du hviler, om den udstråler ned mod knæet, og om du har haft et fald eller ændret din træning. Er der feber, nattesved eller vægttab, så sig det også.

Lægehåndbogen skriver, at lægen blandt andet vurderer bevægeligheden i hoften og gangen, og at nedsat indadrotation er typisk ved hofteartrose. Der tages røntgen ved mistanke om slid eller brud, men Patienthåndbogen skriver om slimsækbetændelse, at diagnosen primært stilles ud fra sygehistorie og undersøgelse.

Hvad er ikke verificeret

Vi har ikke fundet tal for, hvor mange der har ondt i hoften netop om natten, eller hvor mange af dem der har hver af årsagerne. Kilderne giver heller ikke en bestemt sovestilling, madras eller pude, der er dokumenteret. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.