Redaktionen, 18. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Husk: Får du pludselig meget kraftige smerter i hoften, kan du ikke støtte på benet, eller har du feber og en rød, varm hofte, så ring til lægevagten på 1813, eller 112 hvis du ikke kan komme af sted. Det kan være noget andet end slimsækbetændelse.
Hvad er en slimsæk, og hvad sker der ved en betændelse?
På ydersiden af hoften, i højde med hofteleddet, ligger en række slimsække. De ligger langs med og mellem de sener, som passerer hoften, så senerne kan glide bedst muligt (Patienthåndbogen). Det knoglede udspring fra lårbenet, trokanter major, er det vigtigste pejlemærke i området. Lige ovenfor og bagved udspringet sidder fæstet for sædemusklerne, og også her kan en eller flere slimsække blive irriterede.
Lægehåndbogen forklarer, at slimsækken under den store sædemuskel fungerer som en stødpude og mindsker gnidning mellem de sener og bindevævsstrukturer, der ligger over den. Det er ofte svært at skelne mellem irriteret slimsæk og irriteret sene i området. Derfor bruger både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen ét samlet begreb for dem. På engelsk hedder samlebetegnelsen greater trochanteric pain syndrome (Lægehåndbogen).
Hvem får det?
Ifølge Lægehåndbogen er tilstanden forholdsvis hyppig i almen praksis, med omkring 2 nye tilfælde pr. 1.000 personer pr. år. Den ses oftest hos midaldrende på 40-60 år, og hyppigheden er højest omkring 40-50 år. Kvinder får den 2-5 gange så ofte som mænd. Patienthåndbogen skriver, at irritation af bløddelene på ydersiden af hofteleddet er ganske almindelig, og at den også ses ofte hos personer med et kunstigt hofteled. Tilstanden er ikke arvelig (Patienthåndbogen).
Hvad kan øge risikoen?
Lægehåndbogen nævner disse forhold, som kan gøre det mere sandsynligt at få generne:
- for lidt styrke og funktion i sædemusklerne, så man går med halten
- slidgigt i hoften og gigtsygdomme
- forskel i benenes længde
- langdistanceløb
- et kunstigt hofteled
- overvægt (amerikanske undersøgelser har fundet 2,8 gange højere forekomst ved højt BMI)
- sukkersyge og betændelsesagtige gigtsygdomme
Patienthåndbogen tilføjer, at irritationen også kan være et resultat af sygdom og fejlstillinger i overgangen mellem ryg og bækken eller i benene.
Flere tegn, du kan kende
Ud over det, der står i teksten ovenfor, beskriver Lægehåndbogen, at smerten kan sidde i siden af låret og nogle gange strække sig ned mod knæet. Konstante, murrende smerter er også almindelige. Smerten kan komme af gang eller bevægelser, der særligt bruger sædemusklerne, fx trappegang og bakkegang, eller når man rejser eller sætter sig. Gangen kan være påvirket. Man kan halte, fordi man forkorter tiden på det ømme ben, eller bækkenet kan synke ned mod den raske side, eller man læner sig over mod den raske side under gang.
Sådan undersøger lægen
Patienthåndbogen skriver, at diagnosen først og fremmest stilles ud fra sygehistorien og en undersøgelse hos lægen. Lægen finder ud af, hvor du er mest øm, og undersøger, om der er en anden forklaring på generne. Lægehåndbogen nævner disse fund:
- ømhed ved tryk på ydersiden af hoften over trokanter major
- smerter, der bliver værre, når man ligger på siden på den raske side og løfter det strakt ben væk fra underlaget
- normal passiv bevægelighed i hofteleddet, altså når en anden bevæger benet for dig
Hvis lægen sprøjter lokalbedøvelse ind i det mest ømme område, og smerterne forsvinder, bekræfter det ifølge Lægehåndbogen diagnosen. Røntgen er normalt ikke nødvendigt i almen praksis. Hos en specialist kan der tages røntgen, hvis hoften har nedsat passiv bevægelighed, for at udelukke sygdom inde i selve leddet, eller for at udelukke fx slidgigt i hoften.
Hvorfor er bevægeligheden så vigtig?
Lægehåndbogen skriver, at nedsat passiv bevægelighed i hofteleddet skal give mistanke om sygdom inde i leddet, som skal udredes. Patienthåndbogen siger det samme med andre ord: Ved manglende bevægelighed i hofteleddet skal du ses af en læge. Lægehåndbogen nævner flere andre tilstande, som lægen skal kunne skelne fra slimsækbetændelsen, blandt andet slidgigt i hoften, hofteimpingement, hoftedysplasi, afglidning af lårbenshovedet, infektion, stressfraktur i øverste del af lårbenet og ydre springhofte.
Behandling i almen praksis og hos fysioterapeut
Patienthåndbogen skriver, at tilstanden ofte går over af sig selv, og at den eneste nødvendige behandling som regel er at begrænse de aktiviteter, der gør det mere ondt. Derudover er det godt at lave udspændingsøvelser og træne musklerne omkring hoften, især dem der løfter benet ud til siden. Lægehåndbogen anbefaler:
- fysioterapi med genoptræning af sædemusklerne
- at mindske eller ændre aktivitet
- om nødvendigt svage smertestillende midler i en kortere periode
- ved behov for mere aktiv behandling kortisoninjektion og/eller NSAID, en type gigtmedicin, der også fås i håndkøb (Patienthåndbogen)
Er tilstanden opstået ved overbelastning på arbejdet, nævner Lægehåndbogen, at ergonomiske tiltag kan komme på tale. Hvis generne skyldes sport, skriver Patienthåndbogen, at du bør tilpasse din sportsaktivitet efter smerterne.
Kortisoninjektion og operation
Ved en kortisonindsprøjtning lægges sprøjten i det område, hvor der er flest smerter. Er den lagt rigtigt, bliver du hurtigt smertefri (Patienthåndbogen). Ofte er én indsprøjtning nok, men nogle gange skal der lægges en ny en til to gange med en til to ugers mellemrum. Lægehåndbogen skriver, at indsprøjtningen gerne er smertefuld, men ofte har en helende virkning ved slimsækbetændelse ved trokanter. Resultaterne er mere skuffende ved betændelse i slimsækken ved den mellemste sædemuskel. Helt undtagelsesvist kan tilstanden vare i årevis, og så kan det blive nødvendigt at operere (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen kalder kirurgi meget sjældent aktuel.
Forløb og udsigter
Patienthåndbogen skriver, at tilstanden går over i løbet af nogle uger for de fleste, men at det i nogle tilfælde kan tage flere måneder. Lægehåndbogen beskriver forløbet som varierende: Nogle bliver hurtigt raske, mens andre har gener i måneder og enkelte endda i år, og patienterne kan med fordel få at vide, at det kan tage lang tid. Komplikationer er der ikke ifølge Lægehåndbogen, og prognosen er god. Hvis tilstanden ikke svarer på behandling, kan lægen henvise til reumatolog eller ortopædkirurg. Hvis du ikke bliver bedre, bør lægen gentage undersøgelsen.
Sådan kan du selv mindske risikoen for at få det igen
Uanset alder er det ifølge Patienthåndbogen vigtigt at træne musklerne omkring hoften, især dem der løfter benet ud til siden. Lægehåndbogen peger også på træning af sædemusklerne som forebyggende behandling. Du kan få tilstanden mere end én gang (Patienthåndbogen).
Læs også
Mere om emnet i lægens artikel om slimsækbetændelse ved det ydre lårbensfremspring. Andre årsager til smerter i hoften kan du læse om her: ondt i hoften, årsager og hvornår du skal til læge, ondt i hoften om natten, slidgigt i hoften, ydre springhofte og piriformis-syndrom i balden.
Hvorfor gør hoften ondt, når jeg ligger på siden?
Patienthåndbogen skriver, at smerterne ved slimsækbetændelse i hoften ofte bliver værre, når du ligger på den betændte side. Om natten har mange smerter, uanset hvilken side de ligger på.
Hvad skyldes det?
Ifølge Patienthåndbogen er det oftest langvarig belastning af hoften, fx overbelastning ved løb, langvarig gang og stand, eller et fald mod hoften. Ændret gangmønster kan også udløse tilstanden.
Er det farligt?
Patienthåndbogen skriver, at tilstanden er ufarlig, selvom den kan være meget generende.
Hvor lang tid varer det?
Patienthåndbogen skriver, at de fleste er bedre i løbet af nogle uger, at der nogle gange går flere måneder, og at tilstanden helt undtagelsesvist kan vare i årevis.
Kan det komme igen?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at man kan få slimsækbetændelse i hoften mere end én gang.
Hvem får oftest slimsækbetændelse i hoften?
Ifølge Lægehåndbogen ses den oftest hos midaldrende på 40-60 år, med højeste forekomst omkring 40-50 år. Kvinder får den 2-5 gange så ofte som mænd.
Hvordan bekræfter lægen, at det er slimsækbetændelse?
Patienthåndbogen skriver, at diagnosen først og fremmest stilles ud fra sygehistorien og undersøgelsen. Lægehåndbogen nævner ømhed over det knoglede udspring på ydersiden af hoften og smerter ved at løfte det strakte ben i sideleje. Forsvinder smerterne, når der sprøjtes lokalbedøvelse ind i det ømme område, bekræfter det diagnosen.
Skal jeg have røntgen?
Ifølge Lægehåndbogen er supplerende undersøgelser normalt ikke nødvendige i almen praksis. Hos en specialist tages røntgen, hvis hoftens passive bevægelighed er nedsat, så sygdom inde i selve leddet kan udelukkes.
Hvad kan jeg selv gøre?
Patienthåndbogen anbefaler at begrænse de aktiviteter, der gør mere ondt, og at lave udspændingsøvelser og træne musklerne omkring hoften, især dem der løfter benet ud til siden. Hvis generne skyldes sport, bør du tilpasse sportsaktiviteten efter smerterne.
Hjælper kortisonindsprøjtning?
Patienthåndbogen skriver, at man hurtigt bliver smertefri, hvis sprøjten er lagt rigtigt. Lægehåndbogen skriver, at indsprøjtningen ofte har helende virkning ved slimsækbetændelse ved trokanter, men at resultaterne er mere skuffende ved betændelse i slimsækken ved den mellemste sædemuskel.
Er der noget, der gør det mere sandsynligt at få det?
Lægehåndbogen nævner blandt andet svage sædemuskler, slidgigt og gigtsygdomme, forskel i benlængde, langdistanceløb, et kunstigt hofteled, overvægt, sukkersyge og betændelsesagtige gigtsygdomme.