Kort svar

Ondt i hoften kan komme fra selve hofteleddet, men også fra slimsække, sener, ryggen, sædet eller lysken. Lægehåndbogen skriver, at placeringen af smerten er et vigtigt fingerpeg: smerter foran skyldes ofte slidgigt, smerter på siden ofte slimsækbetændelse eller sene-problemer, og smerter bagtil kommer ofte fra ryggen. De fleste tilfælde kan behandles hos egen læge. Akut start eller mistanke om brud, feber, nattesved, vægttab eller natlige smerter kræver nærmere vurdering. Siden her er skrevet af redaktionen og erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.

Hvor almindeligt er det?

Lægehåndbogen skriver, at man i almen praksis ser cirka én patient med hoftesmerter hver anden uge. I et amerikansk studie havde 14 % af personer over 60 år haft hoftesmerter inden for de foregående seks uger, og det var hyppigere blandt kvinder. Hoftesmerter er især set hos balletdansere (44 %), fodboldspillere (13 %) og løbere (11 %). Hofte- eller bækkenskader hos løbere udgør 2-11 % af skaderne. Lyskesmerter udgør 5-13 % af fodboldskader hos mænd og cirka 4 % hos kvinder i et svensk materiale.

Smerter foran i hoften

Lægehåndbogen beskriver, at smerter foran i hoften med gradvis eller pludselig start kan skyldes:

  • Slidgigt i hoften (hofteartrose): den hyppigste årsag, typisk hos ældre, med smerter ved bevægelse, stivhed og nedsat indadrotation. Du kan læse mere i artiklen om slidgigt i hoften.
  • Brud: hyppigst hos ældre, ofte efter en skade, knogleskørhed, kræft eller brug af binyrebarkhormon.
  • Døde knogleceller i lårbenshovedet (avaskulær nekrose): øget risiko ved langvarig brug af binyrebarkhormon eller alkoholmisbrug.
  • Betændelse i leddene (inflammatorisk artrit): morgenstivhed, almene symptomer og smerter ved passiv bevægelse.
  • Skade på hofteskålens kant (labrum): aktivitetsrelaterede skærende smerter og låsninger. Se artiklen om skade på ledlæben i hoften.
  • Svulst.

Hvis smerten er knyttet til belastning eller sport, nævner Lægehåndbogen blandt andet slimsækbetændelse ved den dybe hoftebøjer, strækskader i bøjemusklerne, stressbrud i lårbenshalsen, skader på sener i indersiden af låret (den hyppigste årsag til lyskesmerter) og betændelse i skambensleddet. Du kan læse mere i artiklen om ondt i lysken.

Alder og aktivitet kan pege på årsagen

Lægehåndbogen skriver, at alderen har betydning for, hvad lægen først tænker på. Ældre har oftere forandringer på grund af slid og slimsækbetændelse på siden af hoften, mens yngre oftere har stressbrud, strækskader i den dybe hoftebøjer eller udløsning af båndet på ydersiden af låret. Hvor pludseligt smerten startede, har også betydning: en akut start kan tyde på en bløddelsskade eller et brud, mens en langsom start oftere hænger sammen med slid eller overbelastning. Hvis du dyrker meget sport, kan lægen derfor spørge til, hvilke bevægelser og stillinger der udløser smerten, og om den er værst under eller efter aktiviteten.

Smerter på siden af hoften

Lægehåndbogen skriver, at smerter på ydersiden af hoften ofte skyldes slimsækbetændelse eller problemer med sene-fæstet af en bestemt balle-muskel (gluteus medius) ved det yderste ledbensfremspring (trochanter). Det er hyppigst hos ældre kvinder, cirka fire gange så ofte som hos mænd. Nyere studier tyder ifølge Lægehåndbogen på, at mange tilfælde skyldes udtynding eller betændelse i senen af denne muskel. Andre årsager på siden er svækkelse af samme muskel, sene-problemer og udløsning af et bånd over hoften (snapping hip), som er almindeligt hos idrætsudøvere, samt nerveklemning af en følenerve i låret (meralgia paræstetica), typisk hos midaldrende.

Du kan læse mere i artiklen om ondt i hoften på siden og slimsækbetændelse ved det ydre lårbensfremspring. Hvis smerten især er der om natten, kan du læse artiklen om ondt i hoften om natten.

Smerter bagtil og i sædet

Lægehåndbogen skriver, at årsagen til smerter bagtil ofte ligger uden for hofteleddet. Eksempler er lændesmerter, slid i rygsøjlens små led, forskydning af hvirvler og indsnævring af rygmarvskanalen. Lægehåndbogen nævner også funktionsforstyrrelse i bækkenleddene (en diskuteret diagnose), piriformissyndrom (nerveirritation med smerter omkring siddeknoglen, forværret af at sidde) og overbelastning af stræk- og rotationsmusklerne. Du kan læse mere i artiklerne om piriformissyndrom og lænderygsmerter og ischias.

Andre årsager til smerter i hofteregionen

Lægehåndbogen nævner også brok i lysken, Bechterews sygdom, smerter fra bækkenleddene, klemte nerver i lysken samt sygdomme i urinveje og underliv. Ved gynækologisk undersøgelse udelukkes blandt andet svulster på æggestokkene. Smerter kan også udgå fra ryggen og kan ifølge Lægehåndbogen ofte give både ryg- og lyskesmerter udløst af belastning. Det betyder, at ondt i hoften ikke altid kommer fra hoften.

Hoftesmerter hos børn

Lægehåndbogen nævner, at hoftesmerter hos børn kan skyldes forbigående betændelse i hoften uden bakterier, bakteriel ledbetændelse (med feber), Legg-Calvé-Perthes sygdom, afglidning af lårbenshovedet i vækstzonen (hyppigst hos drenge på 10-16 år og hos overvægtige, som straks skal røntgenundersøges), hoftedysplasi og svulster. Børn med hoftesmerter og ændret bevægelighed eller påvirket almentilstand skal ses af en ortopædkirurg. Hos børn skal tiltagende smerter og halten føre til indlæggelse eller henvisning til hospital. Du kan læse mere om afglidning af lårbenshovedet i artiklen afglidning af lårbenshovedet i vækstzonen.

Hvornår skal du til læge?

Lægehåndbogen beskriver disse røde flag, hvor lægen skal tænke på alvorlig sygdom:

  • akut start eller mistanke om brud
  • påvirket almentilstand, feber, nattesved, vægttab eller natlige smerter
  • kendt kræft, nedsat immunforsvar eller brug af binyrebarkhormon eller alkohol
  • symptomer fra urinveje eller underliv, eventuelt med blødninger
  • hos børn: forskel i bevægelighed mellem siderne, tiltagende smerter eller halten

De fleste tilfælde kan behandles i almen praksis. Lægehåndbogen skriver, at man bør henvise ved vedvarende gener trods behandling, og at brud medfører indlæggelse. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer (redaktionens eget råd).

(Redaktionens eget råd) Hvis du efter et fald ikke kan støtte på benet, eller benet ser kortere eller drejet ud, så søg hjælp med det samme. Det er ikke en sætning fra kilden, men en forsigtig tolkning af advarslen om akut start og mistanke om brud.

Sådan undersøger lægen hoften

Lægehåndbogen skriver, at lægen spørger til, hvor smerten sidder (foran, på siden eller bagtil), din alder, om smerten startede pludseligt eller gradvist, hvilke bevægelser og stillinger der udløser den, og hvordan gang og belastning påvirker den. Klikken over hoften kan pege på slimsækbetændelse ved den dybe hoftebøjer. Almensymptomer som feber, nattesved, vægttab, kendt kræft eller nedsat immunforsvar får lægen til at tænke på kræft og infektion.

Ved undersøgelsen ser lægen på ryggen, bækkenet og hofterne, mens du står og går, mærker på bestemte punkter og sammenligner begge hofter. Bevægeligheden afprøves, og slidgigt viser sig typisk ved nedsat indadrotation. Lægen kan også teste muskler og specialtests, for eksempel Faber (bækkenled og hofte), Trendelenburg (balle-muskel), Ludloff og Thomas (dyb hoftebøjer) og Ober (bånd på ydersiden af låret). Ved mistanke om generel sygdom kan lægen tage blodprøver (blodprocent, CRP, hvide blodlegemer og sænkning). Røntgen i to retninger bruges ved mistanke om skade, knogleskørhed, kræft, højdosis binyrebarkhormon eller alkoholmisbrug. CT eller MR bruges, hvis røntgen og behandling ikke giver svaret, og MR foretrækkes ved skader hos idrætsudøvere. Knoglescintigrafi kan vise stressbrud tidligt.

Behandling og hvad du selv kan gøre

Lægehåndbogen skriver, at behandlingen primært er konservativ: generel rådgivning, undgå de aktiviteter, der udløser smerten, og eventuelt smertestillende medicin. Der er også øvelser for hoften. Kilden angiver et program med tre øvelser i Patienthåndbogen, men vi har ikke læst øvelserne og gengiver dem derfor ikke.

(Redaktionens eget råd) Prøv at skrive ned, hvor det gør ondt (foran, på siden eller bagtil), hvad der gør det værre, og om det forstyrrer din søvn. Så er du bedre forberedt, når du taler med lægen.

Hvad er ikke verificeret

Denne side bygger på én kilde, Lægehåndbogens artikel om hofte-, bækken- og lyskesmerter. Vi har ikke læst Patienthåndbogens artikler om de enkelte hoftetilstande, så oplysningerne om behandling af de enkelte tilstande er kortfattede. Kilden angiver ikke, hvor længe hoftesmerter typisk varer. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.