Redaktionen, 17. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Patienthåndbogen skriver, at sygdommen er mest almindelig hos drenge, mens Lægehåndbogen skriver, at den optræder lige hyppigt hos drenge og piger. Kilderne er altså ikke helt enige på det punkt. Lægehåndbogen oplyser desuden, at tilstanden findes hos omkring 5 % af befolkningen.
Hvad er Scheuermanns sygdom?
Scheuermanns sygdom er en vækstforstyrrelse i ryghvirvlerne. Hvirvlerne vokser mere i bagkanten end i forkanten, så de bliver kileformede, og ryggen får med tiden en tydelig krumning. Oftest rammes hvirvlerne i brystet, så man bliver krumrygget. Indgår hvirvlerne i lænderyggen, mister den sit naturlige lændesvaj (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen beskriver tilstanden som en juvenil osteokondrose, altså en vækstforstyrrelse hos børn og unge, hvor tre eller flere hvirvler har en kileform på 5 grader eller mere. Den giver en øget krumning af brystryggen eller en udrettet lænderyg. Sygdommen debuterer oftest i puberteten, mod slutningen af vækstperioden, og ifølge Lægehåndbogen findes den hos omkring 5 % af befolkningen.
Årsager og arv
Årsagen er ukendt, men arv synes at spille en vigtig rolle: Lignende forandringer findes hos omkring halvdelen af søskende til en person med sygdommen. Lægehåndbogen skriver, at der formentlig er tale om en dominant arvegang med varierende udtryk, og at sygdommen sandsynligvis har flere samvirkende årsager. Den arvelige disposition er formentlig den vigtigste, mens mekaniske faktorer muligvis også kan spille en rolle.
Patienthåndbogen nævner, at man tror, at en af mekanismerne bag den hæmmede vækst er en nedsat blodforsyning til den forreste del af ryghvirvlerne. Lægehåndbogen beskriver en aseptisk nekrose, altså vævsdød uden infektion, i hvirvlernes randlister.
Symptomer hos teenageren
Mange oplever perioder, hvor de er mere trætte end normalt, og har moderate smerter i den del af ryggen, som er ramt. Det mærkes især, når man dyrker idræt og belaster ryggen. Smerterne er som regel mere udtalte, når forandringerne sidder i lænderyggen (Lægehåndbogen).
Nogle har næsten ingen smerter. De kommer til lægen, fordi forældrene har lagt mærke til, at teenageren har fået en dårlig rygholdning eller en rund ryg (Patienthåndbogen og Lægehåndbogen). Den krumme, buede ryg er karakteristisk for brystryggen, og lette ryggener kan ses omkring puberteten.
I meget sjældne tilfælde kan nerver, der går ud fra det påvirkede område, komme i klemme. Det kan give smerter, tab af følelse og tab af funktion i muskelgrupper (Patienthåndbogen).
Sådan undersøger lægen
Lægen ser først på ryggen. Lægehåndbogen beskriver, at man hyppigst finder en øget krumning af brystryggen, men også en udrettet lænderyg ses, og at der kan være lokal ømhed ved krumningens højeste punkt. I almen praksis er der ikke behov for supplerende undersøgelser; diagnosen bekræftes ved røntgen.
På røntgenbilledet, taget fra siden, leder man efter de typiske kileforandringer. Lægehåndbogen anfører som kriterium en krumning på mere end 45 grader og tre eller flere hvirvler med en kileform på 5 grader eller mere. Man ser også ofte uregelmæssige endeplader og såkaldte Schmorlske legemer, og hos halvdelen ses diskhernieringer, såkaldte Schmorlske impressioner. Afsmalning af bruskskivernes højde er almindelig.
Lægen skal også skelne sygdommen fra en holdningsbetinget rund ryg. Den kan rettes ud, når man bøjer ryggen bagover eller ligger ned, og den giver ikke kileformede hvirvler (Lægehåndbogen).
Behandling: de fleste behøver ingen
Patienthåndbogen skriver, at de allerfleste har så milde gener, at behandling ikke er nødvendig. Målet med behandlingen er ifølge Lægehåndbogen at opretholde funktionen og, hvis sygdommen er udtalt, at stabilisere ryggen. Hvor meget man gør, afhænger af smerternes omfang, af eventuelle nerveforstyrrelser og af risikoen for, at krumningen forværres i den resterende vækst.
- Træning: Ved smerter behandles med øvelser hos en fysioterapeut, hvor rygstrækkere og baglår udspændes, og kroppens muskler omkring midten (core) trænes.
- Korset: Hos unge i vækst er forandringerne i begyndelsen bløde og kan til en vis grad rettes op ved tryk udefra. I den fase kan et korset i sjældne tilfælde være nødvendigt, især ved stærke smerter og tydelig krumning. Det virker som et stift skjold, der hindrer videre udvikling. Forudsætningen er god bevægelighed i ryggen og tilbageværende vækst (Patienthåndbogen og Lægehåndbogen).
- Smertestillende: Lægehåndbogen nævner, at der eventuelt kan bruges svage smertestillende midler.
- Operation: Kommer sjældent på tale og kun ved meget udtalt sygdom. Lægehåndbogen peger på risiko for alvorlige bivirkninger, herunder nerveskader.
Det kan du selv gøre
Hold dig fysisk aktiv med alsidig motion. Bugmuskler og rygstrækkere skal styrkes, rygstrækkere og baglårsmuskler udspændes, og kroppens naturlige korset trænes. Undgå større lodrette vægtbelastninger mod ryggen, for eksempel vægtløftning og tunge rygsække. Lægehåndbogen nævner også, at man kan instrueres i en god siddestilling.
Patienthåndbogen skriver, at der ikke findes nogen sikker forebyggelse. Når tilstanden udvikler sig, kan øvelser muligvis hjælpe.
Udsigter og livet som voksen
Hos nogle kan krumningen blive værre, så længe man vokser, men efter at man er udvokset, udvikler sygdommen sig ikke mere. De fleste har ingen eller kun lette begrænsninger i dagligdagen, og de kosmetiske gener aftager oftest med alderen. Lægehåndbogen vurderer prognosen som god for de allerfleste.
Ændringer i brystryggen har bedre udsigter end ændringer i lænderyggen. Når sygdommen sidder i lænderyggen eller i overgangen mellem bryst og lænd, er der ifølge Lægehåndbogen større risiko for rygsmerter i voksenalderen på grund af den øgede mekaniske belastning, og der kan udvikle sig slidgigtforandringer. Nerverelaterede komplikationer er meget sjældne, men kan opstå ved svær krumning. Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen anbefaler, at man overvejer at undgå arbejde, hvor ryggen belastes meget. En synlig rund ryg kan desuden give kosmetiske gener og i nogle tilfælde mobning, skriver Lægehåndbogen.
Hvornår skal man søge læge?
Søg læge, hvis du begynder at få langvarige gener fra ryggen, eller hvis du får føleforstyrrelser i benene (Patienthåndbogen). Sidstnævnte kan være tegn på, at nerver er påvirket. Læs også mere i vores artikler om hvornår du skal til læge med ondt i ryggen og om rygsmerter hos børn og unge.
Andre årsager til en skæv eller rund ryg
En ændret rygform skyldes ikke altid Scheuermanns sygdom. Hos nogle drejer ryggen sig til siden, og det kaldes rygskævhed (skoliose). Smerter mellem skulderbladene kan have mange forskellige årsager, som du kan læse om i artiklen ondt i ryggen mellem skulderbladene. Om belastning og tunge løft kan du læse i tunge løft og ryggen.
Hvordan stilles diagnosen Scheuermanns sygdom?
Diagnosen stilles ved røntgenbillede af ryggen taget fra siden. Her ses de kileformede hvirvler. Ifølge Lægehåndbogen er kriteriet en krumning på mere end 45 grader og tre eller flere hvirvler med en kileform på 5 grader eller mere. Røntgen tages typisk, når en teenager har rygsmerter og en ændret rygkrumning (Patienthåndbogen og Lægehåndbogen).
Hvordan behandles Scheuermanns sygdom?
De allerfleste har så milde gener, at de ikke behøver behandling. Alsidig fysisk aktivitet og styrkelse af mave- og rygmuskler anbefales, nogle gange med hjælp fra en fysioterapeut. Korset bruges kun i sjældne tilfælde, og operation kommer meget sjældent på tale (Patienthåndbogen).
Bliver Scheuermanns sygdom værre med alderen?
Krumningen kan hos nogle blive større, så længe man vokser. Når man er udvokset, udvikler sygdommen sig ikke videre. Forandringer i brystryggen har bedre udsigter end forandringer i lænderyggen (Patienthåndbogen).
Er Scheuermanns sygdom arvelig?
Ja, arv ser ud til at spille en vigtig rolle: lignende forandringer findes hos omkring halvdelen af søskende til en person med sygdommen. Årsagen kendes dog ikke, og andre faktorer spiller også ind (Patienthåndbogen og Lægehåndbogen).
Kan Scheuermanns sygdom give nerveskader?
Det er meget sjældent. Nerver, der går ud fra det påvirkede stykke af ryggen, kan komme i klemme og give smerter, tab af følelse og nedsat muskelkraft (Patienthåndbogen). Føleforstyrrelser i benene er derfor et tegn på, at man bør søge læge.
Skal man undgå at løfte tungt, hvis man har Scheuermanns sygdom?
Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen råder til at undgå større lodrette vægtbelastninger mod ryggen, for eksempel vægtløftning og tunge rygsække. Alsidig, varieret fysisk aktivitet anbefales derimod.
Er rund ryg og Scheuermanns sygdom det samme?
Nej. En rund ryg kan også skyldes dårlig kropsholdning. Lægehåndbogen skelner mellem den holdningsbetingede kyfose, som kan rettes ud ved at bøje ryggen bagover eller ved at ligge ned, og Scheuermanns sygdom, hvor hvirvlerne er blevet kileformede.
Forsvinder rygsmerterne, når man er udvokset?
Ifølge Patienthåndbogen bliver smerter og ubehag oftest mindre senere, men ændringen i rygholdningen er varig. Lægehåndbogen peger på, at man oftere får gener som voksen, hvis sygdommen sidder i lænderyggen.