Behandling
(hos øjenlæge eller øjeafdeling)
Åbenvinkel glaukom:
- Medicinsk behandling: oftest lokalt med øjendråber, der enten nedsætter kammervæske produktionen eller øger det uveo-sclerale outflow eller kombinerer de to behandlingseffekter.
- Laserbehandling: Forskellige laserformer hvis formål er at øge outflow af kammervæske gennem trabekelværket.
- Kirurgisk behandling: Div. teknikker der sænker øjets tryk ved at kammervæske bypasses til scleralt outflow.
Lukketvinkel glaukom:
- Medicinsk behandling: Pilokarpinholdige øjendråber, der kontraherer pupillen, således pladsforholdene i kammervinklen forbedres og trykket falder.
- Laserbehandling: Laseren kan gennemskyde roden af iris og derved etablere en direkte forbindelse fra øjets bagerste afsnit til forkammeret således at kammervæsken bypasser gennemløbet igennem pupillen, som er væskens normale forløb.