Redaktionen, 13. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Når det haster
Akut grøn stær kommer pludseligt. Patienthåndbogen skriver, at trykket i øjet stiger i løbet af minutter til få timer. Får du smerter i øjet, bliver synet sløret, eller ser du regnbuefarvede ringe omkring lys, når du er i mørke, skal du søge øjenlæge. Kan du ikke komme til øjenlæge med det samme, så ring til lægevagten eller 1813, og ring 112, hvis du er alvorligt dårlig.
Hvorfor typerne opfører sig så forskelligt
Forskellen ligger i, hvordan væsken i øjet kommer ud igen. Patienthåndbogen forklarer, at der i den forreste del af øjet er en vandig væske, kammervandet, som dannes af strålelegemet bag regnbuehinden og føres gennem pupilåbningen til det forreste øjenkammer. Under normale forhold er der balance mellem den mængde væske, der dannes, og den mængde, der løber ud gennem øjets kammervinkel. Bliver afløbet blokeret, kommer der for meget væske i øjet, og trykket stiger.
Kronisk åbenvinklet grøn stær: sygdommen man ikke mærker
Patienthåndbogen beskriver den kroniske form som den hyppigste. Den skader synsnerven og giver udfald i synsfeltet, og hvis den ikke behandles, fører den ofte til blindhed. Man har hverken smerter eller andet ubehag i øjnene, og de fleste tilfælde bliver opdaget tilfældigt ved en rutinemæssig øjenundersøgelse.
Det skarpe syn, som man bruger til at læse og se tv, bevares som regel længst. Lægehåndbogen skriver, at udfaldene er i det perifere syn, og at centralsynet forbliver intakt i lang tid. Det er en af grundene til, at sygdommen ofte opdages sent. Synsfeltudfald opdages ofte ikke, før halvdelen af nervefibrene er gået tabt (Lægehåndbogen).
Man ved ikke, hvorfor man får kronisk grøn stær (Patienthåndbogen). Forhøjet tryk i øjet øger risikoen, men trykket er ikke selve årsagen til synsskaden.
Akut grøn stær: pludselige smerter og sløret syn
Ved akut grøn stær bliver afløbet af kammervæske pludseligt lukket. Patienthåndbogen nævner disse tegn:
- hovedpine og kraftige smerter i øjet
- kvalme og eventuelt opkastninger
- sløret syn eller regnbuefarvede ringe omkring lyskilder
- et øje, der ofte er rødt og løber i vand
Akut grøn stær rammer næsten altid kun det ene øje ad gangen. Har man haft den på det ene øje, er der større risiko for at få grøn stær på det andet øje. Anfaldet kommer typisk om aftenen eller i mørke, fordi den muskel, der udvider pupillen, er aktiv i mørke og kan bidrage til at blokere afløbet (Patienthåndbogen). Tilstanden er sjælden og ses oftest hos midaldrende og ældre og kun meget sjældent hos personer under 40 år.
Behandlingen foregår på en øjenafdeling. Patienthåndbogen nævner øjendråber, der får pupillen til at trække sig sammen og dermed bedrer afløbet, og andre dråber, der holder trykket nede. I den akutte fase kan det være nødvendigt at give medicin direkte i en blodåre, og nogle skal også have tabletter. Når trykket er stabilt, kan lægen lave et lille hul i regnbuehinden, som regel med laser, så væsken kan passere lettere. I enkelte tilfælde behandles det raske øje med laser for at forebygge et anfald dér senere.
Uden hurtig behandling bliver man blind på øjet, og selv med behandling udvikles der ofte en vis skade på synsnerven. Man kan få akut grøn stær flere gange, hvis ikke forudsætningerne fjernes. Det sker ved at forbedre passagen af kammervæske, enten med laser eller ved en operation (Patienthåndbogen). Læs mere om akutte øjensmerter og om pludselig nedsat syn.
Sekundær og medfødt grøn stær
Sekundær grøn stær opstår, når afløbet af kammervæske nedsættes af en anden årsag. Patienthåndbogen nævner øjenskader, betændelser, svulster og blodpropper i øjet samt visse medikamenter, især øjendråber med binyrebarkhormon. Lægen nævner i sin tekst blandt andet regnbuehindebetændelse som en mulig årsag.
Medfødt grøn stær er meget sjælden. Man skal have mistanke, hvis øjet hos et lille barn vokser, bliver gråligt og giver tåreflod og følsomhed over for lys. Lægehåndbogen oplyser, at øjet kan vokse som følge af forhøjet tryk indtil 3-årsalderen.
Højt øjentryk er ikke det samme som grøn stær
Lægehåndbogen skriver, at forhøjet øjentryk er en risikofaktor, men ikke indgår i definitionen af sygdommen. Den almindeligt accepterede grænse for normalt øjentryk er 22 mmHg, og sandsynligheden for grøn stær stiger med trykket. Men de fleste med forhøjet øjentryk udvikler ikke grøn stær, og grøn stær uden forhøjet tryk er ikke usædvanligt.
Øjenlægen skelner mellem to tilstande, der kan ligne hinanden:
- okulær hypertension: forhøjet tryk i øjet uden skade på synsnerven og uden skade på synsfeltet
- normaltryksglaukom: skade på synsnervens forreste del og udfald i synsfeltet uden forhøjet tryk
Sådan undersøger øjenlægen
Ifølge Patienthåndbogen stiller øjenlægen diagnosen ud fra tre undersøgelser: en vurdering af synsnervens udseende (oftalmoskopi), suppleret med en skanning, en undersøgelse af synsfeltet (perimetri) og en måling af trykket i øjnene (tonometri). Det er ikke sjældent, at man skal kontrolleres flere gange, før en sikker diagnose kan stilles eller udelukkes.
Lægehåndbogen nævner desuden undersøgelse med spaltelampe eller gonioskopi for at udelukke snævervinklet glaukom. Computerstyret synsfeltundersøgelse er mere følsom end de enkle metoder, og nyere skanninger kan vise forandringer i synsnerven på et tidligt tidspunkt.
Ved akut grøn stær er symptomerne som regel så typiske, at diagnosen er let at stille. Lægen kan mærke på øjeæblet, om trykket er højt, men en præcis måling kræver apparatur, som kun findes i en øjenklinik. Er der mistanke om akut grøn stær, bliver man henvist akut til en øjenafdeling (Patienthåndbogen).
Behandling af den kroniske form i hovedtræk
Målet er at sænke trykket i øjnene til et niveau, som synsnerven kan tåle (Patienthåndbogen). Det kan ske på tre måder:
- Øjendråber, som enten nedsætter dannelsen af kammervæske eller forbedrer afløbet. I enkelte tilfælde bruges også tabletter. Det er vigtigt at være omhyggelig med dråberne, selv om det kan være besværligt, og man ikke mærker nogen effekt.
- Laser, hvor øjenlægen brænder små huller i kammervinklen, så væsken lettere kan løbe ud. Behandlingen er hurtig og gør ikke ondt. Den bruges som regel, når dråberne ikke virker tilstrækkeligt.
- Operation, hvor lægen under mikroskop laver et kunstigt afløb under øjets bindehinde. Operationen kan ikke bedre synet, men skal bevare det syn, der er tilbage. Den kommer som regel først på tale, når dråber og laser ikke er nok.
Behandlingen er som regel livsvarig, og formålet er at hindre, at synet bliver værre. Ingen behandling kan bedre synet, og der kan være bivirkninger ved alle former. Derfor er regelmæssig kontrol hos øjenlægen nødvendig (Patienthåndbogen). Se mere på siden om behandling af grøn stær og om at dryppe øjnene rigtigt.
Arv og forekomst
Der er ikke nogen direkte arvelighed, men risikoen er større, hvis sygdommen findes hos de nærmeste slægtninge. Derfor bør nære slægtninge til en person med grøn stær tilbydes en øjenundersøgelse. Er man arveligt disponeret, bør man få undersøgt øjnene en gang om året hos en øjenlæge (Patienthåndbogen). Der er ingen gevinst ved at måle trykket rutinemæssigt før 40-årsalderen hos personer uden øjensymptomer.
Patienthåndbogen skriver, at et par procent af befolkningen over 40 år har kronisk grøn stær, og at op til 4 procent af den ældre befolkning har sygdommen. Lægehåndbogen anslår, at cirka 4 procent af dem over 70 år har den, og at grøn stær er den næsthyppigste årsag til blindhed på verdensplan. Blindhed kan i mange tilfælde forhindres, hvis diagnosen stilles tidligt, og behandlingen er korrekt (Patienthåndbogen).
Hvornår skal du til læge?
Kronisk grøn stær giver ingen smerter, så vent ikke på symptomer, hvis du er i en risikogruppe. Oplever du, at du overser genstande i synsfeltet, skal du søge hjælp (Patienthåndbogen). Se også symptomer på grøn stær og hovedartiklen om grøn stær.