Kort svar
Når et barn eller en ung har ondt i ryggen, er forklaringen oftest harmløs. Patienthåndbogen skriver, at smerter i ryggen oftest skyldes en muskelstrækning eller en overbelastning, og at de fleste rygsmerter hos børn går over af sig selv. Der er dog nogle tegn, som gør, at barnet bør ses af en læge: smerter, der er alvorlige, opstår om natten eller vækker barnet, eller som forværres over tid, rygsmerter sammen med feber eller vægttab, og rygsmerter hos et barn under fire år. Efter en skade med stærke smerter skal du kontakte lægen med det samme.
Hvor almindeligt er det, at børn har ondt i ryggen?
Mange forældre bliver overraskede, når deres barn klager over ryggen, fordi vi forbinder rygsmerter med voksenlivet, med skrivebordsarbejde og med slidte led. Patienthåndbogen beskriver, at rygsmerter er almindelige hos børn og unge, men ikke så hyppige som hos voksne. Kilden angiver, at andelen af unge, der har ondt i ryggen en given dag, er cirka 1 procent for 12-årige og cirka 5 procent for 15-årige. Hos unge i begyndelsen af 20'erne er tallet steget til 10 procent. For mindre børn er andelen, der har ondt i ryggen, mindre.
Tallene fortæller to ting. For det første er ondt i ryggen ikke noget, der er forbeholdt voksne, så du skal ikke afvise barnets klager med, at det er "noget, man først får som voksen". For det andet stiger forekomsten med alderen, så det er særlig i teenageårene, at rygsmerter begynder at fylde. Jo yngre barnet er, jo mere usædvanligt er det, og jo mere grund er der til at tage det alvorligt (redaktionens eget råd, i tråd med kildens grænse ved børn under fire år).
Er skoletasken eller skærmen skyld i det?
Det er et af de spørgsmål, forældre oftest stiller. Patienthåndbogen skriver, at hyppig brug af skærm, fysisk aktivitet eller det at bære en tung rygsæk, svarende til 10-20 procent af kropsvægten, i mindre grad ser ud til at være forbundet med rygsmerter hos skolebørn. Det er altså ikke den simple forklaring, som mange tror. Til gengæld skriver kilden, at børn med psykiske og sociale problemer eller adfærdsproblemer har større risiko for rygsmerter.
Det betyder ikke, at du skal ignorere en overfyldt taske eller timevis foran skærmen, hvis barnet selv peger på dem som noget, der gør ondt. Men det betyder, at det ikke er nok at skifte skoletaske og håbe på det bedste, hvis smerterne bliver ved. Spørg også til, hvordan barnet har det i skolen, med vennerne og derhjemme (redaktionens eget råd). Du kan læse mere om børn og skærm i artiklen om skærmtid og børn.
De almindelige årsager til rygsmerter hos børn
Patienthåndbogen deler årsagerne op i almindelige og sjældne. De almindelige er disse.
Muskelforstrækning
Det er den hyppigste forklaring. Smerten opstår akut og er som regel forbundet med fysisk aktivitet, for eksempel idræt, leg eller et akavet løft. Patienthåndbogen beskriver, at smerterne sidder lokalt i ryggen og ikke stråler ud, så de går ikke ned under ballen eller ned i benene. Er det tilfældet, og barnet ellers har det godt, er det typisk en forstrækning, som heler af sig selv.
Psykosociale problemer
Kilden skriver, at rygsmerter, der hænger sammen med psykiske og sociale forhold, kan være vanskelige at skelne fra andre årsager. Samtidig kan øget nervøsitet, anspændthed, angst, stress eller adfærdsvanskeligheder være fremtrædende. Smerten er ikke "indbildt" af den grund. Den er lige så ægte for barnet, men årsagen skal findes et andet sted end i selve ryggen. Se også artiklen om angst hos børn.
Scheuermanns sygdom
Patienthåndbogen beskriver Scheuermanns sygdom som en vækstforstyrrelse i rygsøjlen (osteokondrose), der fører til øget krumning af ryggen. Tilstanden starter i teenagealderen. Smerten opstår gradvist og er værst hen mod slutningen af dagen. Du kan læse mere i artiklen om Scheuermanns kyfose.
Rygskævhed (skoliose)
Ved skoliose udvikler ryggen en sideskævhed, der er S-formet. Tilstanden opstår oftest i teenagealderen, og kilden skriver, at den normalt ikke er forbundet med smerter. Har barnet smerter ved skoliose, fører det derfor til yderligere undersøgelser. Læs mere i artiklen om rygskævhed.
Brud i en ryghvirvel (spondylolyse og spondylolistese)
Patienthåndbogen skriver, at spondylolyse er et brud i en ryghvirvel, som kan være en medfødt svaghed og ikke behøver at være udløst af en skade. Hvis bruddet medfører, at de to bruddele forskyder sig væk fra hinanden, kaldes det spondylolistese. Artiklen om hvirvelskred beskriver tilstanden nærmere.
De sjældne årsager, du skal kende
Nogle årsager er sjældne, men de er grunden til, at lægen tager rygsmerter hos børn alvorligt, når bestemte advarselstegn er til stede. Patienthåndbogen nævner disse:
- Diskusprolaps: et brist i bruskskiven mellem hvirvlerne, så indhold fra skiven trykker på nerver. Det giver rygsmerter med udstråling til det ene ben. Se artiklen om diskusprolaps i lænden.
- Børneleddegigt: giver betændelse i et eller flere led og kan i nogle tilfælde også ramme ryggen.
- Bechterews sygdom: betændelse i leddene mellem korsbenet og hoftebenet. Den giver smerter i hoften eller den nedre del af ryggen, men kan også give smerter højere oppe i ryggen. Læs om rygsøjlegigt.
- Knoglebrud: opstår i forbindelse med tilskadekomst og giver akutte smerter.
- Infektion: betændelse i knoglen (osteomyelitis) eller i bruskskiven mellem hvirvlerne (diskitis). Foruden rygsmerter er tilstanden kendetegnet ved feber, og barnet føler sig sygt og har det dårligt. Se betændelse i bruskskiven.
- Svulst: både godartede og ondartede svulster forekommer, men de er meget sjældne årsager til rygsmerter hos børn og unge. Svulsterne kan sidde i selve knoglen eller inde i rygmarvskanalen.
Husk, at listen er lang, fordi lægen skal kunne udelukke alt. Patienthåndbogen understreger selv, at man ikke skal antage det værste. Det er netop derfor, kilden har en tydelig liste over de tegn, der skal få dig til at kontakte lægen.
Hvad kan du selv gøre derhjemme?
Patienthåndbogen skriver direkte til forældre: Hvor bekymret skal jeg være over lændesmerter hos mit barn? Antag ikke det værste. Lændesmerter kan være skræmmende, men selv når smerten er alvorlig, forsvinder den normalt af sig selv inden for få uger. Kilden nævner flere ting, du kan gøre.
Smertestillende medicin
Ikke-receptpligtig smertestillende medicin af typen NSAID kan ifølge kilden hjælpe med at reducere et barns rygsmerter. Den er især nyttig ved smerter, der skyldes overanstrengelse, forstrækninger og forstuvninger. Medicinen skal gives efter barnets vægt og ikke efter alder. Kilden skriver samtidig, at der ikke er en anbefaling om at bruge dette som primær behandling for rygsmerter hos børn og unge. Spørg læge eller apotek om det rigtige valg og den rigtige mængde til netop dit barn (redaktionens eget råd).
Varme
Varme kan hjælpe mod rygsmerter i de første par dage efter overanstrengelse eller en skade. Du kan bruge en varmepude, en varm vandflaske eller en anden varmepakke. Pas på, at huden ikke bliver brændt, hvis varmelegemet er for varmt.
Hold barnet i gang
At forblive aktiv kan hjælpe med at lindre muskelspasmer og forhindre, at musklerne bliver svækket. Samtidig skriver kilden, at rygsmerter, der skyldes overanstrengelse, muligvis ikke bliver bedre uden hvile. Belastende aktiviteter som løb, spring og andet, der giver smerte, bør derfor undgås, mens barnet har ondt. Det er fint at fortsætte med de almindelige daglige aktiviteter og med træning, der ikke giver smerte. Sengeleje anbefales ikke. Børn, der helst vil forblive helt inaktive, bør vurderes af en fagperson, herunder en læge og eventuelt en fysioterapeut.
Øvelser, når smerten aftager
Når smerten begynder at blive bedre, kan barnets læge og eller fysioterapeut anbefale særlige stræk- og styrkeøvelser. En fysioterapeut kan lave et program, der er tilpasset netop dit barn. Aktiviteter som gåture, svømning og cykling med lav intensitet anbefales også. Barnet bør midlertidigt undgå aktiviteter med ekstreme vrid eller bøjninger, som potentielt kan give ryggen yderligere skade.
Ved tilbagevendende eller langvarige smerter
Patienthåndbogen skriver, at kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan bruges som supplement til børn og unge med tilbagevendende eller kroniske uspecifikke rygsmerter. Børn og unge med tilbagevendende og kroniske uspecifikke rygsmerter, alvorlig smerterelateret påvirkning og behandling, der ikke virker, anbefales intensiveret tværfaglig smertebehandling. For at forebygge rygsmerter anbefales undervisning og instruktion i aktiv motion eller at opmuntre til regelmæssig fysisk aktivitet og udholdenhedssport. Du kan læse om, hvordan hverdagen kan indrettes, når smerter er langvarige, i artiklen om kroniske smerter i hverdagen.
Hvornår skal barnet til lægen?
Patienthåndbogen understreger, at de fleste tilfælde af rygsmerter bliver bedre af sig selv og ikke kræver lægehjælp. Kilden angiver dog en række situationer, hvor du bør kontakte din praktiserende læge:
- Rygsmerter, der er alvorlige, opstår om natten eller vækker barnet fra søvn, eller som forværres over tid
- Rygsmerter sammen med feber
- Rygsmerter sammen med vægttab
- Rygsmerter hos et barn under fire år
- Bensvaghed, hvor barnet går med en halten eller nægter at gå
- Rygsmerter, der er opstået efter en nylig skade
- Rygsmerter hos et barn, der tidligere har haft kræft eller tuberkulose
- Ændring i tarm- eller blærekontrol, for eksempel nyopstået inkontinens
- Rygsmerter, der forhindrer barnet i at deltage i normale aktiviteter som skoleidræt, eller som giver sygefravær i længere tid
- Rygsmerter, der ledsages af stivhed om morgenen, som varer mere end 30 minutter
Kilden skriver, at du skal kontakte lægen med det samme, hvis barnet har stærke smerter efter at være kommet til skade. Ved livstruende symptomer ringer du 112, og uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Hvis dit barn halter, kan du læse om halten hos børn, og hvis det er de store børns ben, der gør ondt, kan du læse om smerter i benene hos børn.
Er du i tvivl, om dit barns smerter hører til det harmløse, er det bedre at ringe til lægen en gang for meget end en gang for lidt. De fleste børn bliver sendt hjem med en beroligelse og nogle gode råd om bevægelse (redaktionens eget råd).
Hvad gør lægen?
Patienthåndbogen beskriver, at lægen starter med at høre om barnets sygehistorie. Lægen kan spørge, hvordan smerten opstod, og om barnet er kommet til skade. Lægen vil vide, hvordan smerten har udviklet sig, om den kom akut, er tiltagende eller kronisk, hvor den sidder, og om den stråler ud. Lægen spørger også, om bestemte bevægelser udløser smerten, for eksempel når barnet bøjer sig frem eller bagover, om der er udpræget morgenstivhed, om barnet har ondt om natten, om der er almene symptomer som feber, og om barnet har psykosociale problemer, anspændthed eller adfærdsvanskeligheder.
Derefter undersøger lægen ryggen. Der kigges efter forandringer og skævheder, og lægen undersøger, om der er lokal ømhed og om bevægeligheden er normal. Barnet bliver bedt om at gå på tæer og hæle, og lægen vurderer muskelkraft, følesans i benene og reflekser. Der kan også laves særlige tests for tegn på iskias og betændelse.
Kilden skriver, at børn og unge uden væsentlige fund ved lægeundersøgelsen og med kortvarige smerter, eventuelt efter en skade eller et uheld, ikke behøver at blive undersøgt yderligere. Ved mistanke om skade eller sygdom kan det være relevant at tage et røntgenbillede. Ved stærk mistanke om sygdom i ryggen kan en MR-skanning, CT-skanning eller skintigrafi være nødvendig, og ved mistanke om betændelse eller infektion tages der blodprøver. Hvis den praktiserende læge ikke kan udrede eller behandle videre, kan barnet blive henvist til en specialist eller til sygehus. Ved mistanke om alvorlig sygdom, som alvorlige brud, infektion eller visse kræftsygdomme, bliver barnet indlagt.
Sådan kan du tale med dit barn om smerterne
Børn kan have svært ved at beskrive, hvor det gør ondt, og hvordan. Det kan hjælpe at stille de samme spørgsmål, som lægen stiller, før I kommer til konsultationen (redaktionens eget råd). Noter, hvornår smerten kom, om den er værst om morgenen eller om aftenen, om den vækker barnet om natten, og om den stråler ned i benene. Husk også at nævne feber, træthed eller vægttab, hvis du har lagt mærke til det, da de hører til de tegn, kilden fremhæver.
Tag barnets klager alvorligt, men lad være med at lade smerten fylde mere, end den behøver. Patienthåndbogen peger på, at barnet gerne må fortsætte med de almindelige aktiviteter, så længe de ikke gør ondt. Sengeleje og at holde barnet hjemme fra alt kan i værste fald gøre ryggen svagere og tilbagevenden til hverdagen sværere (redaktionens eget råd, på baggrund af kildens ord om, at inaktivitet ikke anbefales).
Hvad er ikke undersøgt her?
Siden bygger på én kilde, Patienthåndbogens artikel om rygsmerter hos børn og unge. Den sundhedsfaglige version, Lægehåndbogens artikel om rygsmerter hos børn, og artiklen om pædiatrisk udredning er ikke læst til denne side. Siden dækker ikke rygsmerter hos voksne, i graviditet eller hos ældre. Du finder dem i artiklerne om ondt i ryggen hos voksne og ondt i ryggen om natten.