Kort svar

Ondt i ryggen om natten skyldes oftest det samme som rygsmerter om dagen: almindelige, ukomplicerede rygsmerter. Patienthåndbogen skriver, at selv stærke rygsmerter sjældent er udtryk for noget alvorligt. Kilderne indeholder ikke et særskilt tal for, hvor mange der har rygsmerter om natten, og vi har derfor ikke skrevet et sådant tal. Lægehåndbogen nævner dog natlige smerter sammen med morgenstivhed som noget, lægen spørger til, fordi det kan høre til en betændelsesagtig rygsygdom. Nedenfor gennemgår vi, hvad kilderne skriver om årsager, alarmtegn og hvornår du skal kontakte lægen.

De fleste rygsmerter er almindelige

Patienthåndbogen kalder rygsmerter en folkesygdom. Mellem 60 og 80 % af befolkningen får ondt i ryggen en eller flere gange i livet. Over en periode på 12 måneder har cirka halvdelen af befolkningen haft rygsmerter, og til enhver tid angiver 8-15 %, at de har ondt i ryggen. Lægehåndbogen skriver, at rygsmerter er en af de almindeligste kontaktårsager i almen praksis, at de er hyppigst mellem 35 og 55 år, og at kvinder og mænd er lige udsatte.

Begge kilder inddeler årsagerne til akutte rygsmerter groft i tre grupper:

  • Almindelige rygsmerter eller lumbago (80-90 %). Ofte kaldet hekseskud. Det kan gøre meget ondt, men er ukompliceret.
  • Nerverodssmerter med udstråling til benet (5-10 %). Oftest på grund af diskusprolaps eller en snæver nerverodskanal.
  • Sjældne sygdomme (under 1-5 %). For eksempel svulst, brud, infektion eller gigtsygdom.

Patienthåndbogen skriver, at man i de fleste tilfælde ikke kan fastslå nøjagtigt, hvor smerterne kommer fra. Det kan være rifter eller sprækker i bruskskiverne, en nerve, der er irriteret af et prolaps, slid i facetleddene eller muskler, der trækker sig sammen og bliver hårde. Du kan læse mere i artiklerne om hekseskud, lændesmerter og iskias og forskellen på diskusprolaps og lændesmerter.

Hvorfor kan det være værre om natten?

Der er ikke ét svar i kilderne på, hvorfor rygsmerter nogle gange mærkes mere om natten. Det, vi kan referere, er, hvordan smertemønsteret beskrives ved forskellige tilstande i Lægehåndbogen:

  • Almindelig akut lumbago: Smerten varierer og er ofte mindre, når man er i ro.
  • Nerverodssmerter (iskias): Smerterne er oftere hvilesmerter og forværres ved hoste og nysen. Det er typisk udstrålende smerter og prikken, som følger nerven ned under knæet, og de er ofte værre i benet end i ryggen.
  • Kompressionsbrud: Opstår som regel hos personer med generaliseret knogleskørhed, oftest ældre kvinder, og giver akutte, vedvarende rygsmerter. Smerten kommer ved bevægelse og eventuelt også i hvile. Under halvdelen kan berette om en udløsende skade.
  • Bechterews sygdom: En betændelsesagtig tilstand, som mest rammer rygskelettet. Den giver gradvist tiltagende smerter og stivhed i lænderyggen. Natlige smerter og morgenstivhed dominerer, og symptomerne lindres ofte op ad dagen og ved fysisk aktivitet. Sygdommen debuterer tidligere hos mænd end hos kvinder, og Lægehåndbogen skriver, at debut af en betændelsesagtig rygsygdom er lidet sandsynlig efter 45-årsalderen.
  • Spinalstenose: Optræder almindeligvis hos personer over 60. Den giver rygsmerter, morgenstivhed og udstrålende smerter, og kardinalsymptomet er nedsat gangdistance. Smerten lindres typisk, når man bøjer sig forover.

Læs også de lægeskrevne artikler om rygsøjlegigt og hvirvelskred.

Hvad lægen spørger til

Lægehåndbogen oplister, hvad lægen vil høre om ved rygsmerter: Hvordan generne begyndte og har udviklet sig, om smerterne er konstante eller kommer i hvile, hvad der lindrer, og hvad der forværrer. Lægen spørger også til søvnbesvær, om smerterne stråler ud, om de er værre ved hoste og nysen, om du har føleforstyrrelser eller nedsat kraft, og om vandladning og afføring fungerer normalt. Ved længerevarende smerter spørger lægen specifikt til natlige smerter og langvarig morgenstivhed.

Det kan derfor være en hjælp at notere, hvornår på døgnet smerten er værst, om den vækker dig, hvad der letter den, og hvor længe stivheden varer om morgenen (redaktionens eget råd).

Alarmtegn: hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen skriver, at selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Du bør dog søge hjælp, hvis:

  • du føler dig utryg ved, hvad det kan være,
  • smerterne er stærke, og du ikke har tilstrækkelig effekt af smertestillende tabletter eller aflastning af ryggen,
  • du har ændret følesans eller nedsat muskelkraft i arme eller ben,
  • du får problemer med vandladningen, har svært ved at holde på afføringen eller bliver følelsesløs i skridtet,
  • du har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg.

Problemer med vandladning, afføring og følelsesløshed i skridtet kan ifølge Patienthåndbogen skyldes en stor diskusprolaps, som kræver akut behandling med operation, og som skal opereres inden for 24 timer og kræver akut indlæggelse. Ring 112 eller kontakt lægevagten på 1813 uden at vente, hvis det sker (redaktionens eget råd).

Lægehåndbogen, som er skrevet til sundhedsfaglige, nævner desuden som alarmsymptomer, lægen lægger mærke til: hvilesmerter, konstante smerter, smerter der tiltager, feber, vægttab, kendt kræftsygdom, kendt knogleskørhed, en skade, brug af visse typer medicin, udtalt morgenstivhed i mere end 1 time og alder under 20 eller over 55 år. Det er ikke ensbetydende med, at du har en alvorlig sygdom. Det er de forhold, der får lægen til at undersøge nærmere. Du kan også læse siderne om ondt i ryggen og hvornår du skal til læge med rygsmerter.

Når smerten kommer fra noget uden for ryggen

Lægehåndbogen nævner også, at nogle sjældne årsager til rygsmerter ligger uden for rygsøjlen, fx betændelse i bugspytkirtlen, perforeret mavesår, nyrebækkenbetændelse, blærehalskirtelbetændelse, nyresten, helvedesild, endometriose og udposning på hovedpulsåren. Det er værd at vide, men vi har ikke læst om, hvordan hver af dem viser sig, og kan derfor ikke sige, hvilke der kan give smerter om natten. Har du feber, ondt i siden eller andre symptomer ved siden af rygsmerterne, så fortæl det til lægen. Se også siden om natsved.

Hvad gør lægen?

Patienthåndbogen skriver, at lægen ofte kan udrede rygproblemet ud fra sygehistorien og en almindelig undersøgelse af kroppen. Lægen lægger derefter en plan for videre undersøgelser og behandling. Blodprøver og røntgen er ikke rutinemæssigt nødvendige. Røntgen er først aktuelt, når smerterne er næsten uforandrede efter 12 uger, og kan kun påvise årsagen hos et mindretal. Lægehåndbogen skriver, at billeddiagnostik ikke er indiceret ved uspecifikke rygsmerter, men altid bør foretages ved mistanke om underliggende sygdom eller brud, og at MR så foretrækkes. Ved mistanke om en inflammatorisk ryglidelse kan lægen tage blodprøver og røntgen af rygsøjlen og bækkenets led.

Ved stærke smerter, der varer ved i mere end 4-6 uger, kan lægen overveje henvisning. Hvis du har betydelige, langvarige smerter i mere end 12 uger, kan det være nødvendigt at blive henvist til en rygklinik eller anden specialist.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen skriver, at ryggens heling stimuleres bedst ved, at du er mest muligt i normal aktivitet. Du bør genoptage dine dagligdags aktiviteter og dit job så hurtigt som muligt, og en delvis sygemelding kan være en løsning. Det er ikke skadeligt eller farligt at være i aktivitet, selvom det gør ondt. Du bør ligge mindst muligt. Artiklen understreger, at sengeleje i sig selv ikke er behandling, og at ryggen ikke helbredes af at ligge i sengen.

Til at forebygge nævner artiklen 20-30 minutters daglig aktivitet som gang, cykling eller svømning, at undgå at sidde længe, især når det gør ondt, at bære tingene tæt ind til kroppen og at justere en eventuel vanskelig arbejds- eller livssituation. Receptfri smertestillende medicin som paracetamol kan måske lindre smerterne. Snak med lægen eller apoteket om, hvad der passer til dig.

Hvordan forløber det?

Patienthåndbogen skriver, at de allerfleste med akutte rygsmerter, med eller uden behandling, er raske eller betydeligt bedre efter få uger. Har du nerverodssmerter, tager det ofte længere tid, måske flere måneder. En del får tilbagefald i løbet af 1-2 år. Lægehåndbogen skriver, at omkring 70 % af dem med nerverodssmerter bliver spontant raske i løbet af 2-4 uger. Mange har lidt ondt indimellem uden at det betyder noget farligt eller unormalt. Du kan læse om hvor længe et diskusprolaps varer.

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på Patienthåndbogens artikel om akutte rygsmerter og Lægehåndbogens artikel om rygsmerter. Ingen af dem har et afsnit specifikt om rygsmerter om natten, og vi har derfor ikke læst nogen tal for, hvor ofte natlige rygsmerter skyldes hver enkelt årsag. Vi har ikke kunnet kontrollere, hvorfor smerten opleves anderledes liggende end stående. Siden dækker ikke alle årsager til rygsmerter, og den er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.