Kort svar
Nattesved kan være helt harmløst, hvis det skyldes en for varm dyne, et varmt soveværelse eller overgangsalderen. Men er den nyopstået og uden åbenlys forklaring, bør du kontakte lægen. Patienthåndbogen skriver direkte, at ved nyopstået natlig svedtendens skal du kontakte læge med det samme, fordi det kan være tegn på infektion eller alvorlig sygdom. Det betyder ikke, at det er alvorligt, men at det skal undersøges.
Hvad er normal sved?
Patienthåndbogen forklarer, at sved er en normal reaktion på fysisk aktivitet, varme eller sygdom, og at den regulerer kropstemperaturen. Mængden varierer meget fra person til person. Sved i forbindelse med varme, aktivitet eller sygdom er altså normal. Alkohol kan ifølge kilden give øget svedtendens, og det samme kan kokain.
Nattesved er en form for sved, som er mere end det, kroppen almindeligvis behøver til at holde temperaturen. Du kan opleve, at du vågner og er våd i nattøjet eller i sengetøjet. Hvor meget der er for meget, definerer kilderne ikke med et tal.
Primær og sekundær svedtendens
Patienthåndbogen skelner mellem to typer, og det er forskellen, der er afgørende for nattesved:
- Primær svedtendens starter inden 25-årsalderen, forværres af stress og følelser og er ikke til stede om natten. Den rammer typisk hænder, fødder, armhuler og skridt. Lægehåndbogen tilføjer, at den ofte er arvelig og ophører under søvn.
- Sekundær svedtendens skyldes andre sygdomme eller medicin. Den er ofte over hele kroppen og kan forekomme om natten.
Med andre ord: Svedtendens, der er der om natten, er næsten per definition ikke den primære type. Den skal derfor tænkes som mulig tegn på en anden årsag. Du kan læse om den almindelige form i artiklen om abnorm svedproduktion.
Mulige årsager til nattesved
Patienthåndbogen nævner disse hyppige årsager til sekundær svedtendens:
- Infektioner, som giver feber og svedtendens.
- Øget stofskifte (hypertyreose).
- Overgangsalderen.
- Diabetes med lavt blodsukker.
- Bivirkninger af medicin, for eksempel tricykliske antidepressiva.
- Alkohol og kokain.
- Lymfekræft, som især giver nattesved.
Lægehåndbogen supplerer listen. Her nævnes blandt andet infektioner som malaria, tuberkulose, brucellose og endokarditis (betændelse i hjerteklapperne) og andre kroniske infektioner, lymfom, store mængder alkohol og urinsur gigt som mulige årsager til nattesved. Medicin som opiater og metadon nævnes også. Sympatisk aktivering, for eksempel ved abstinens, lavt blodsukker eller væskemangel, kan give sved.
Listen er lang, men de fleste, der får nattesved, har en af de mere almindelige forklaringer. Hvor ofte de enkelte årsager forekommer, fremgår ikke af kilderne.
Overgangsalderen
For kvinder i overgangsalderen er nattesved en af de mest almindelige gener. Lægehåndbogen skriver, at nattesved er helt almindelig i menopausen. Samtidig advarer den om, at generel svedtendens, der ikke skyldes overgangsalderen, altid kræver udredning. Har du hedeture om dagen og svedeture om natten, og er du i den rette alder, er overgangsalderen en nærliggende forklaring. Læs mere i artiklerne om hedeture i overgangsalderen og tidlige tegn på overgangsalderen.
Øget stofskifte
Lægehåndbogen nævner hypertyreose som en mulig årsag til generaliseret svedtendens. Symptomer, der hører med, er vægttab, hjertebanken, træthed, nervøsitet, irritabilitet, varmeintolerance og diarré. Hvis nattesved kommer sammen med flere af disse tegn, er det en god grund til at tale med lægen om stofskiftet. Læs mere i artiklen om TSH og hvad der er normalt.
Medicin som årsag
Medicin er en hyppig, men ofte overset årsag. Patienthåndbogen nævner tricykliske antidepressiva, og Lægehåndbogen nævner desuden opiater og metadon. Hvis nattesveden begyndte, efter du startede på en ny medicin, så nævn det for din læge. Stop ikke af egen drift med medicin.
Advarselstegn: hvornår skal du reagere hurtigt?
Ingen af kilderne har en samlet liste over alarmsymptomer ved nattesved. De nævner dog tegn i sammenhæng med bestemte sygdomme, og dem samler vi her. Nattesved, der kommer sammen med følgende, er en ekstra grund til at kontakte lægen hurtigt:
- Feber eller kulderystelser, som peger på infektion.
- Vægttab uden at du prøver, især sammen med hjertebanken, træthed og urolighed, som kan høre til et øget stofskifte. Læs mere i artiklen om uforklaret vægttab.
- Nyopstået eller ændret svedtendens, eller svedtendens, der er ledsaget af andre symptomer. Patienthåndbogen nævner dette som en ekstra grund til at kontakte lægen.
Lymfeknuder nævnes ikke i de to tekster om svedtendens, men lymfekræft og lymfom er nævnt som årsag til nattesved. Du kan læse om de hævede lymfeknuder i artiklen om hævede lymfeknuder og om sygdommen i artiklen om lymfekræft.
Når der ikke er en sygdom bag: primær svedtendens
Lægehåndbogen beskriver kriterier for primær hyperhidrose, altså øget svedtendens uden kendt sygdom bag. Der er tale om øget svedtendens i mindst 6 måneder uden kendt årsag, som forekommer mindst en gang om ugen og påvirker dagligdagen. Den er typisk på begge sider af kroppen, oftest i armhuler, hænder og fødder, og ansigt og isse kan også være ramt. Kilden skønner, at 3-5,5 % af befolkningen i den vestlige verden har hyperhidrose i armhulerne. Den starter oftest før 25-årsalderen og ophører i søvn. Hvis du får svedtendens for første gang som voksen og især om natten, passer det altså ikke på denne beskrivelse, og så er det sekundær svedtendens, der skal tænkes på, med de årsager, der er nævnt tidligere i teksten om sygdomme og medicin.
Ved svære generende tilfælde af primær svedtendens kan Patienthåndbogen oplyse, at man kan henvises til en speciallæge i hudsygdomme, som kan tilbyde tabletter eller botox, og at mikrobølgeterapi tilbydes ved svær hyperhidrose, hvor botox ikke har haft tilstrækkelig effekt. Det har ikke noget med nattesved at gøre, men viser, at der findes behandling, når generne er der hele tiden og er udtalte.
Husk, at lægen skal vurdere, om der er tale om en af de to former. Du kan selv notere, om svedtendensen kun kommer om natten, eller om du også svedder om dagen, og om den rammer hele kroppen eller kun hænder, fødder og armhuler. Den forskel er netop det, Patienthåndbogen og Lægehåndbogen bruger til at skelne mellem primær og sekundær svedtendens.
Hvad sker der hos lægen?
Patienthåndbogen beskriver, at lægen starter med at spørge til din sygehistorie: hvor længe du har haft generne, om de er knyttet til stress eller angst, om du har andre symptomer, og om du bruger fast medicin. Derefter følger en almindelig lægeundersøgelse, afhængig af eventuelle symptomer. Lægehåndbogen skriver, at man gennemgår tegn på generel sygdom, tidspunktet for symptomerne, medicin og overgangsalder og foretager en målrettet klinisk undersøgelse, suppleret med parakliniske undersøgelser for at udelukke underliggende sygdom. Hvilke prøver der konkret tages, nævner kilderne ikke. For primær svedtendens skriver Patienthåndbogen, at ingen specielle undersøgelser synes at have værdi.
Du kan forberede dig ved at notere, hvornår nattesveden begyndte, hvor ofte den kommer, om du har feber eller har tabt dig, og hvilken medicin og hvor meget alkohol du bruger. Det hjælper lægen.
Hvad kan du selv gøre, mens du venter?
Kilderne beskriver ikke egenbehandling af nattesved, så vi kan ikke give råd om, hvad der kan lindre. Det eneste, kilderne siger, er, at sved er en normal reaktion på varme. Det erstatter ikke en lægeundersøgelse, hvis nattesveden er ny.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen angiver tre situationer:
- Ved udtalte gener bør du søge råd hos din læge.
- Hvis svedtendensen er nyopstået, ændrer sig eller er ledsaget af andre symptomer, er der en ekstra grund til at kontakte lægen.
- Ved nyopstået natlig svedtendens skal du kontakte læge med det samme.
Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl (redaktionens eget råd). Ring 112 ved akut livstruende sygdom, for eksempel hvis nattesveden kommer sammen med brystsmerter eller svær åndenød (redaktionens eget råd).