Mange har smerter midt i ryggen, mellem skulderbladene, især efter lange dage ved skrivebordet. Vi har ikke fundet en dansk kilde, vi har kunnet læse, der handler netop om dette område. Derfor samler vi her det, to danske kilder skriver om rygsmerter i almindelighed. Lægens artikler om nakkemyoser, ondt i ryggen og ryg og lænd kan supplere.

Kort svar

De fleste rygsmerter opstår uden en påviselig årsag og er ufarlige. De falder typisk til ro inden for dage eller uger, men kan komme igen. Det anbefales at holde sig i bevægelse og søge læge, hvis smerterne varer ud over nogle dage, begrænser dig eller bekymrer dig.

Hvad skyldes smerterne?

Lex.dk (2026) skriver, at de fleste rygsmerter opstår uden påviselig årsag. Risikoen øges ved for lidt motion, arvelig disposition, tidligere rygsmerter, fysisk traume og fysisk belastende arbejde. Depression og psykisk stress kan også gøre én mere udsat. Smerterne kan sidde midt i ryggen eller i den ene side. I sjældne tilfælde skyldes smerter i ryggen indre organer, for eksempel nyrerne eller hovedpulsåren.

Kongsted og Høgh m.fl. (2026) skriver, at ryggens strukturer normalt ikke er beskadigede ved almindelige rygsmerter, selvom smerterne er virkelige, og at ryggen kan bruges, selvom den gør ondt.

Hvad kan du selv gøre?

  • Find et aktivitetsniveau, hvor smerten ikke stiger nævneværdigt, og øg det gradvist (Kongsted og Høgh m.fl., 2026).
  • Undgå både at overgøre dig og at blive inaktiv.
  • Pas på søvn, fysisk aktivitet og sociale relationer.
  • Hold så vidt muligt kontakten til arbejdet. Sygemelding uden et klart formål kan ifølge guiden forværre udsigterne.

Hvis spændte muskler i nakke og skuldre er en del af problemet, kan du læse lægens artikel om nakkemyoser. Lex.dk skriver i artiklen om termoterapi, at varme typisk hjælper ved stivhed og spændte muskler, se varme eller kulde ved skader.

Skal ryggen scannes?

Ifølge Kongsted og Høgh m.fl. (2026) forklarer skanning, røntgen og blodprøver ikke almindelige rygsmerter, og de er normalt ikke nødvendige uden særlig mistanke om sygdom eller skade.

Hvornår skal du til læge?

Kongsted og Høgh m.fl. (2026) råder til at kontakte egen læge, kiropraktor eller fysioterapeut, hvis smerterne varer ud over nogle dage, begrænser dig, bekymrer dig, eller du er usikker på, hvad du skal gøre. Lex.dk (2026) nævner disse advarselstegn: problemer med at holde på vandladning eller afføring, kraftnedsættelse i et ben, smerter efter et fald eller en ulykke, smerter der opstår første gang efter 50 år, feber eller følelse af almen sygdom og tidligere kræftsygdom. Voldsomme smerter, der ikke bliver bedre inden for fx 1-2 uger, bør undersøges.

Det følgende er redaktionens egen vurdering og ikke taget fra kilderne. Får du pludselige, kraftige smerter i brystet eller ryggen sammen med trykken for brystet, åndenød, koldsved eller udstråling til arm eller kæbe, skal du ringe 112.