Kort svar
Smerter i hånden skyldes oftest overbelastning af sener og led, slid i fingerleddene eller en nerve, der er klemt ved håndleddet. Patienthåndbogen skriver, at de færreste søger læge, fordi årsagen ofte er kendt som overbelastning, og fordi generne i mange tilfælde forsvinder hurtigt. De fleste håndgener er små og går over af sig selv eller med lidt ro og aflastning. Du bør dog få dem undersøgt, hvis de trækker i langdrag, og du skal kontakte lægen med det samme, hvis der er tegn på infektion med rødme, varme, tiltagende smerter og eventuelt feber.
Hvad består hånden af?
I hånden og håndleddet er der knogler og mange led, og imellem dem et netværk af muskler, sener og ledbånd samt mange nerver. Patienthåndbogen skriver, at alle disse dele kan give smerter, når de er syge. Årsagen findes som regel der, hvor smerterne eller symptomerne er, men smerter fra håndleddet kan stråle helt op mod albuen. Det betyder, at en smerte i underarmen eller albuen nogle gange hører sammen med en tilstand i hånden, og omvendt.
Artiklen opregner, at håndens sygdomme omfatter smerter, knoglebrud, forvridninger, svulster, fejlstillinger, betændelse og nerveskader, og at de giver nedsat funktion i håndled, hænder eller fingre. Forandringer på grund af gigt kommer hyppigt med stigende alder. De fleste af håndens sygdomme kræver kun symptombehandling og kan behandles af egen læge.
Overbelastning og senebetændelse
Patienthåndbogen nævner senebetændelser i håndleddet som en hyppig årsag. De opstår ofte som følge af akut eller gentagen overbelastning. Smerterne optræder særligt ved brug af hånden og kan føre til nedsat funktion. Hvis smerten sidder ved roden af tommelfingeren, kan du læse om de Quervains seneskedebetændelse. Du kan også læse siden om ondt i håndleddet.
Den første hjælp ved små gener er ifølge artiklen ro og aflastning, for eksempel i form af støttebind eller en blød håndledsbandage. De færreste har brug for speciel behandling ud over information og råd.
Slid i fingerleddene
Slidforandringer i fingerled, også kaldet artrose, optræder ifølge Patienthåndbogen normalt hos ældre mennesker. Der er en arvelig sårbarhed, så man hos de fleste ikke kan finde nogen egentlig årsag, for eksempel håndbelastende arbejde. Leddene er hævede og ømme, når de bliver berørt, og bevægeligheden er nedsat. Smerter kommer ved belastning, oftest i de yderste led i fingrene, og der kan være små knuder ved de yderste led, de såkaldte Heberdenske knuder. Slidgigt kan også sidde i tommelfingeren. Læs mere i artiklerne om slidgigt i fingre og ondt i fingrene.
Når en nerve er i klemme
Karpaltunnelsyndrom
Karpaltunnelsyndrom er en af de hyppige årsager til smerter og ubehag i hånden. Patienthåndbogen forklarer, at der på håndfladesiden af håndleddet findes et bredt senebånd, som sammen med håndrodsknoglerne danner en tunnel. Gennem den løber 9 bøjesener og medianusnerven. Hvis der bliver for trangt, bliver nerven klemt. Artiklen skriver, at tilstanden forekommer hos 3-4 % af den voksne befolkning, oftere hos kvinder end hos mænd, og at hyppigheden stiger med alderen.
Symptomerne er smerter, en prikkende og sovende fornemmelse og/eller nedsat følelse i nervens forsyningsområde, hyppigst i langfinger og pegefinger. Man kan også opleve nedsat kraft og svind af muskler i tommelfingeren. Symptomerne bliver ofte værre om natten eller når armen holdes i ro, og det hjælper at ryste eller massere hånden. Nedsat følelse på fingerspidserne gør det vanskeligt at håndtere små ting som synåle og mønter, og man bliver mere fummelfingret og taber ting.
Patienthåndbogen skriver, at den mest almindelige årsag er irritation i vævet, der giver væske og hævelse af seneskederne i kanalen og dermed tryk på nerven. Det hyppigste er dog, at der ikke findes en god forklaring. Karpaltunnelsyndrom kan også hænge sammen med et håndledsbrud, medfødt snævre pladsforhold, lavt stofskifte, graviditet, diabetes eller ensidige håndbevægelser under arbejde. Du kan læse mere i artiklerne om karpaltunnelsyndrom og sovende fingre.
Andre nerver
Patienthåndbogen beskriver også, at skade på ulnarisnerven som regel skyldes afklemning eller stød mod nerven på bagsiden af albuen, eventuelt skade i håndleddet eller tryk mod nerven på lillefingersiden af håndleddet, som man kan få som cykelrytter. Man får smerter og følelsesløshed i ringfingeren og lillefingeren, og de små håndmuskler inde i hånden kan blive svækket. Ved skade på radialisnerven er strækkefunktionen i håndled og fingre lammet. Den sker oftest under dyb søvn, for eksempel i alkoholpåvirket tilstand, ved at overarmen bliver udsat for tryk mod bagsiden. Diabetes kan hos nogle føre til nerveskade (neuropati), som hæmmer håndfunktionen.
Gigt og andre tilstande
Ledbetændelse (reumatoid artrit) er en kronisk betændelsessygdom i de små led, især i hænder og fødder. Patienthåndbogen skriver, at den rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst kvinder. Den starter snigende og er som regel ensartet på de to hænder. Leddene er hævede, varme, smertefulde og har nedsat bevægelighed, og morgenstivhed i over en time er et typisk tegn. Læs mere i artiklen om leddegigt.
Andre tilstande, som artiklen nævner, er:
- Dupuytrens kontraktur (kuskefingre): en sammentrækning af bindevæv i håndfladen og fingrene, som med tiden gør det umuligt at strække fingrene helt ud. Det rammer typisk 4. og 5. finger og er 5-10 gange hyppigere hos mænd end hos kvinder. Læs mere om kuskehånd.
- Springfinger: irritation og hævelse af bøjesenen til én finger, så fingeren hænger fast i bøjet stilling og kan løsne sig med et spring. Læs om springfinger.
- Ganglion: en rund, geléholdig og godartet knude på 0,5-2 cm, som udgår fra ledkapsel eller seneskede. Læs om seneknude.
- Knoglebrud: kan give fejlstilling efter skade og ømhed på brudstedet.
- Lokalt smertesyndrom (refleksdystrofi): kan opstå efter en skade, fx et underarmsbrud, og giver vedvarende, brændende smerte, der ikke står i forhold til skaden.
- Infektioner i huden: giver rødme, ømhed, hævelse, smerter og nedsat funktion.
- Seneoverrivning: sjælden i hånden og giver fejlstilling, nedsat aktiv bevægelse og nedsat kraft i det ramte led.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen giver disse anvisninger:
- Med det samme ved tegn på infektion med rødme, varme, tiltagende smerter og eventuelt feber.
- Ved gener, der trækker i langdrag. Så bør du undersøges af læge.
- Ved karpaltunnelsyndrom hvis du har generende symptomer gennem flere uger, så lægen kan vurdere, om der er brug for udredning og behandling.
- Ved konstant nedsat følesans og muskelsvind. Det kan være tegn på, at nerven er meget klemt. Hvis det ikke behandles, kan skaderne på nerven være blivende, så du ikke har så god effekt af en operation.
Ved en pludselig skade med tydelig fejlstilling af hånden eller fingrene bør du også søge hjælp hurtigt (redaktionens eget råd). Ved mistanke om livstruende sygdom skal du ringe 112, og uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd).
Hvad spørger og undersøger lægen?
Patienthåndbogen skriver, at lægen vil vide, hvor længe generne har været der, hvordan de begyndte, om du har haft en skade, om hånden er overbelastet, om der er gener, når du bruger hånden, om der er smerter og stivhed i leddene, og om der er tegn på infektion. Lægen spørger også, om der er forandringer på begge hænder, om du mærker følelsesløshed eller prikken, og i hvilke fingre. Det er også relevant, om andre i familien har lignende gener, for eksempel Dupuytrens kontraktur.
Lægen undersøger hånden grundigt: knuder og hævelser, bevægelighed i led, kraft i sener og muskler, følesans og tegn på muskelsvind. Andre undersøgelser er ofte ikke nødvendige, men blodprøver kan være det i søgen efter sygdom, og røntgen eller skanning kan undtagelsesvis være til nytte. Ved karpaltunnelsyndrom bliver man ofte henvist til en nerveledningsundersøgelse, hvis operation overvejes.
Hvordan behandles det?
De fleste tilstande i hånden kan behandles af egen læge. Bliver symptomerne ved, kan en henvisning til ortopædkirurg eller håndkirurg komme på tale. Ved karpaltunnelsyndrom er aflastning med håndledsskinne og eventuelt vægttab ofte første behandling. En lokal indsprøjtning med kortison hjælper nogle og kan i enkelte tilfælde erstatte operation. Hvis symptomerne er væsentlige og ikke går væk ved aflastning og skinne, vil man ofte tilbyde operation, hvor kirurgen spalter senebåndet, så nerven får bedre plads. Patienthåndbogen skriver, at indgrebet kan foregå i lokalbedøvelse og tager cirka 10-20 minutter.
Tilstanden forsvinder af sig selv hos cirka 1 ud af 3, og symptomer fra medianusnerven under graviditet bliver i de fleste tilfælde bedre efter fødslen. Derfor bør man ikke opereres, hvis man kun har lette og kortvarige gener.
Hvad kan du selv gøre?
Ved karpaltunnelsyndrom skriver Patienthåndbogen, at du så vidt muligt bør undgå de belastninger af hånden, som du mærker gør symptomerne værre, fx kraftig belastning eller kulde. Det kan være nødvendigt at ændre arbejdsstilling, belastning og hjælpemidler på arbejdet. Hvis du vejer for meget, kan sygdommen måske blive bedre eller forsvinde, hvis du taber dig. Mere generelt nævner artiklen om håndens sygdomme aflastning med støttebind eller en blød håndledsbandage og at der findes en træningsfilm med øvelser for hånd og fingre. Det kan også være en god ide at notere, hvilke bevægelser der udløser smerten, så du kan fortælle det til lægen (redaktionens eget råd).
Hvad er ikke undersøgt her?
Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen, om håndens sygdomme og om karpaltunnelsyndrom. Vi har ikke læst om hver enkelt af de sjældnere tilstande i hånden, og siden dækker derfor ikke alle årsager. Kilderne har ikke et samlet tal for, hvor mange der har ondt i hånden, og vi har derfor ikke skrevet et sådant tal. Siden er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.