Kort svar
Forreste knæsmerter, som lægerne kalder patellofemoralt syndrom, kan vare længe. Patienthåndbogen skriver, at de allerfleste, som har generne og tager de nødvendige hensyn på et tidligt tidspunkt, bliver raske efter en periode med restriktioner på mellem 4 måneder og 2 år. Perioden med restriktioner skal vare mindst 4 måneder. I den tid må du ikke dyrke den form for aktivitet, som sandsynligvis forårsagede generne. Hos de fleste får den skadede og bløde brusk på den måde tid til at blive modstandsdygtig igen.
Siden er skrevet af redaktionen og bygger på én artikel i Patienthåndbogen. Den kan ikke sige, hvor lang tid netop dine smerter vil vare, og den kan ikke stille en diagnose. Det er lægen, der skal vurdere, om smerterne foran på knæet skyldes denne tilstand eller noget andet.
Hvad er forreste knæsmerter?
Knæskallen danner led med lårbensknoglen, og trykket mellem knæskal og lårben bliver større, når du bøjer knæet. Patienthåndbogen skriver, at den forreste del af knæleddet mellem knæskallen og lårbenet er et af de mest belastede led, vi har. Belastningen er høj, når du går på trapper, marcherer eller løber, og overbelastning opstår derfor lettere ved de aktiviteter.
Smerter i knæet foran i leddet forekommer hyppigt og er ofte relateret til fysisk aktivitet. Knæet bliver ømt og gør ondt ved trappegang, eller hvis du sidder stille over længere tid. Kilden nævner som mulige årsager skader i brusken i knæskalsleddet, fortykket eller irritabel ledslimhinde, fejlstilling eller problemer med foden. Smerter kan opstå uden en speciel årsag, men som regel er årsagen overbelastning.
Hvis du vil læse lægens egen artikel, finder du den her: smerter ved knæskallen, patellofemoralt smertesyndrom. Du kan også læse om ondt i knæet på trapper.
Hvordan opstår smerterne?
Patienthåndbogen peger på, at en del medfødte variationer i knæets bygning kan være medvirkende til, at man nemmere får en overbelastning. Det er desuden meget muligt, at flere forskellige typer belastning, som hver for sig ikke er skadelige, giver smerter, når de bliver kombineret. Fælles for belastningerne er, at knæet er bøjet, mens de foregår.
Kilden giver et eksempel på en uheldig kombination: en person, som har meget arbejde, hvor han ligger på knæ, og som har fodbold eller brystsvømning som sin hovedinteresse. Oveni løber han dagligt på hårdt underlag som asfalt. Knæskallen bliver udsat for pres fra underlaget, når han ligger på knæ, og den bliver også presset af egne muskler under for eksempel slalomløb. Brugen af musklerne bliver muligvis ekstra belastende, når underlaget under løb er hårdt.
Hvad sker der i knæet?
Brusken på bagsiden af knæskallen kan ændres. Den kan blive blød og mindre modstandsdygtig over for belastning, og i værste fald kan den blive skadet og slidt. Kilden skriver, at det er vigtigt at forsøge at aflaste brusken, når der er tegn på beskadigelse.
Symptomerne: hvad mærker du?
Patienthåndbogen beskriver de første tegn som smerter efter aktiviteter. Senere kommer smerter også, når du skal rejse dig efter at have siddet længe i samme stilling, for eksempel i biografen eller bilen, når du går ned ad trapper og af og til også op ad, når du løber ned ad bakke, eller når du sætter dig på hug og skal rejse dig igen. Smerterne kan også komme under aktiviteter som brystsvømning, fodbold og roning eller efter en løbetur på hårdt underlag.
- Smerterne sidder som regel rundt om og under knæskallen, nogle gange med hovedvægt på ydersiden eller indersiden af knæet.
- De kan komme lidt efter lidt, men også ganske pludseligt, for eksempel efter en lang gåtur med oppakning eller et længere løb som et maratonløb, hvor den forberedende træning ikke har været god nok.
- Du kan mærke en lidt ubestemmelig følelse af, at knæet kan svigte.
- Du kan mærke knasen og skuren eller "sneknitren" og en følelse af, at knæet vil låse sig eller hænge fast, når det skal rettes ud.
- I sygdommens start kan der komme lidt væske i knæet.
Kilden understreger, at en del af tegnene og specielt smerterne også findes ved andre sygdomme i knæet. Det er derfor vigtigt at skelne tilstanden fra andre skader og sygdomme og at spørge sin læge til råds.
Tidslinje: hvad kan du forvente?
Patienthåndbogen giver ikke en trin-for-trin-tidsplan, men de tidsangivelser, kilden nævner, kan stilles op sådan her:
- Efter 2 måneder med tendens til knæsmerter: kilden anbefaler, at du søger hjælp.
- Mindst 4 måneder: så lang tid skal perioden med restriktioner mindst vare.
- Op til 2 år: restriktionerne kan strække sig så langt. De allerfleste, som tager hensyn tidligt, bliver raske inden for 4 måneder til 2 år.
Kilden nævner ikke, hvad der afgør, om du er tæt på de 4 måneder eller de 2 år. Den skriver dog, at det er en forudsætning, at du tager de nødvendige hensyn på et tidligt tidspunkt, og at du nøje følger de restriktioner, du får (redaktionens eget råd: spørg lægen eller en fysioterapeut, hvor langt du er i forløbet, og hvordan du skal vurdere fremskridt).
Behandling: hvad hjælper?
Patienthåndbogen skriver ærligt, at der desværre ikke findes en rigtig god behandling af tilstanden. Det er heller ikke nødvendigt at bruge specielle behandlinger, for de allerfleste bliver raske igen uden en særlig form for behandling, hvis de nøje følger de restriktioner, de bliver pålagt. Restriktionerne er vigtigst. I perioden må du ikke dyrke den form for aktivitet, som sandsynligvis forårsagede generne. Kilden nævner som eksempler løb på asfalt, boldspil, roning, slalom, konkurrencecykling og brystsvømning.
Optræning
De fleste vil ifølge kilden anbefale optræning af den lårmuskel, som trækker knæskallen indad mod midtlinjen og lidt opad. Kilden beskriver to øvelser: den ene med først at bøje og derefter strække knæet og holde det strakt, den anden i liggende stilling med strakte knæ, hvor man løfter benet og holder det. Begge øves ifølge kilden flere gange dagligt. Vi gengiver ikke de præcise grader, sekunder og minutter, for en fysioterapeut kan vise dig øvelserne og tilpasse dem til dig. Patienthåndbogen henviser også til korte film med træningsøvelser.
Aktiviteter, der er tilladte og kan anbefales
- cykling på fladt terræn uden at køre op ad bakke
- ergometercykling uden modstand og i begge tilfælde med så høj sadel som muligt, så du cykler mest muligt med strakte knæ
- svømning på ryggen samt crawl, hvor du svømmer med strakte knæ, mens brystsvømning bør undgås
Generelt gælder reglen, at smerterne skal opfattes som kroppens egne advarselstegn. Hvis der under nogen form for aktivitet opstår smerter, bør du lytte til advarslen og stoppe den bestemte aktivitet.
Kan det give varige gener?
Ifølge Patienthåndbogen kan mindre slidskader sandsynligvis blive repareret, ved at en slags erstatningsbrusk bygges op. Store bruskslidskader kan derimod ikke helbredes effektivt. Disse skader kan senere give permanente gener, og det er dem, man vil undgå med de beskrevne restriktioner. I nogle tilfælde, især hvis der kan påvises medfødte anatomiske variationer ved knæet, kan en operation komme på tale.
Hvad kan du selv gøre?
Kildens eneste egenrådsafsnit lyder, at du skal undgå store ændringer i knæbelastende aktiviteter og sport. Ud over det kan du følge de råd, der står ovenfor: undgå de aktiviteter, der gør ondt, træn den anbefalede lårmuskel, og vælg knæskånsomme aktiviteter som cykling på fladt terræn og svømning på ryggen eller crawl.
Hvis dit arbejde indebærer, at du ligger på knæ, eller dit knæ i øvrigt belastes bøjet i lange perioder, kan det være værd at tale med lægen om, hvad du kan ændre (redaktionens eget råd). Du kan også læse siden om knæliggende og hugsiddende arbejde.
Hvornår skal du søge læge?
Patienthåndbogen skriver, at du bør søge hjælp, hvis du gennem mere end 2 måneder har tendens til knæsmerter. Kilden understreger også, at det er vigtigt at spørge lægen til råds, fordi mange af tegnene også findes ved andre sygdomme i knæet. Kom også hurtigere, hvis knæet pludselig bliver hævet, låser sig, eller du ikke kan støtte på benet (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813.
Gode spørgsmål til lægen
- Skyldes mine smerter foran på knæet forreste knæsmerter, eller kan det være en anden skade?
- Hvilke aktiviteter skal jeg undgå, og i hvor lang tid?
- Kan jeg få hjælp af en fysioterapeut til øvelserne?
- Er der tegn på, at brusken er slidt?
- Kan jeg fortsætte med mit arbejde og min sport, og i givet fald hvordan?
Sådan forbereder du dig på samtalen med lægen
Når du læser om smerter foran i knæet, kan det hjælpe at have et konkret formål med besøget hos lægen. Skriv på forhånd ned, hvad du oplever, hvornår det begyndte, og om noget gør det bedre eller værre. Tag også en liste over din medicin og eventuelle kendte sygdomme med. På den måde får lægen hurtigere et billede af din situation, og du glemmer ikke de ting, du ellers ville have spurgt om. Det gælder især, hvis du har det dårligt eller er nervøs, hvor spørgsmålene let forsvinder ud af hovedet, når du sidder over for lægen. (redaktionens eget råd)
Det kan også være en fordel at tage en pårørende med, hvis du er usikker eller har svært ved at huske det, der bliver sagt. Bed gerne lægen om at gentage eller skrive de vigtigste ting ned, og spørg til, hvilke aktiviteter der er i orden, og hvilke du bør tilpasse. Det er helt i orden at spørge flere gange, og det er lægens opgave at forklare det på et sprog, du forstår. Fortæl også om din sport og din hverdag, så rådene passer til dig. (redaktionens eget råd)
Siden her er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse. Det kan hjælpe at notere, hvilke aktiviteter der får knæet til at gøre ondt, og hvor længe det varer bagefter. Har du tvivl, så kontakt egen læge. Det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt, og du behøver ikke at vente, til det bliver værre. Uden for lægens åbningstid kan lægevagten på 1813 vurdere, om det kan vente. (redaktionens eget råd)
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på én artikel i Patienthåndbogen: Forreste knæsmerter, patellofemoralt syndrom (opdateret 28.08.2024). Vi har ikke læst Patienthåndbogens artikel om løberknæ eller springerknæ, Lægehåndbogen eller Sundhedsstyrelsens vejledninger. Kilden angiver ingen forklaring på, hvad der afgør, om forløbet tager 4 måneder eller 2 år, og vi har ikke gengivet de præcise træningsangivelser med grader, sekunder og minutter. Vi har ikke vurderet, om dine smerter skyldes denne tilstand. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse.