Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Bliv ikke i tvivl: Er knæet hævet, rødt, varmt eller låst, eller har du slået knæet, skal en læge se på det. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813. Ved kraftige smerter og tegn på alvorlig skade ringer du 112.
Hvorfor er trapper netop det værste?
Knæskallen virker som en vægtstang for lårmusklen, og den bliver presset mod lårbenet, når knæet bøjes. Ifølge Lægehåndbogen svarer kræfterne på knæskallen til en tredjedel til halvdelen af kropsvægten ved almindelig gang. Op ad en trappe er de tre gange kropsvægten, og i hugsiddende stilling op til syv gange kropsvægten. Det forklarer, hvorfor trapper og det at sidde på hug ofte er det første, der siger fra (Lægehåndbogen).
Sådan mærkes forreste knæsmerter
Lægehåndbogen skriver, at tilstanden som regel udvikler sig gradvist. Smerten er dump og værkende, men kan af og til være akut og stærk. Den er værst ved vægtbelastning. Typiske situationer er:
- gang eller løb ned ad trapper eller ned ad en bakke, og undertiden også op ad trapper
- hugsiddende stilling
- at rejse sig, efter at du har siddet med bøjet knæ
- lange bil- eller busture og biografbesøg, hvor du sidder stille med bøjet knæ
Smerterne bliver ofte mindre under moderat aktivitet, men kommer hyppigst igen bagefter (Lægehåndbogen). Nogle mærker også knas eller skuren i knæet og en fornemmelse af, at det vil hænge fast, når det skal rettes ud (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen nævner desuden stivhed, en følelse af hævelse under knæskallen og en følelse af, at knæet svigter. Tilstanden rammer ofte det ene knæ først, men bliver som regel efterhånden dobbeltsidig.
Hvem får det, og hvorfor?
Ifølge Lægehåndbogen er tilstanden meget almindelig. Den ses hos 7 % af gymnasieelever, rammer oftest unge kvinder og er den hyppigste idrætsmedicinske lidelse. Patienthåndbogen peger på, at flere slags belastning, som hver for sig ikke er skadelige, kan give smerter, når de lægges sammen. Fælles for dem er, at knæet er bøjet, mens belastningen foregår. Patienthåndbogen nævner som eksempel en person, der arbejder meget på knæ, spiller fodbold eller svømmer brystsvømning og desuden løber dagligt på hårdt underlag.
Lægehåndbogen oplister flere forhold, der kan gøre det lettere at få smerter. Det gælder blandt andet knæ, der peger indad, øget indadrulning af foden, en højtstående knæskal, stramme strukturer på ydersiden af knæskallen og en svækket indre lårmuskel (vastus medialis). Hvilke dele af knæet smerten kommer fra, er ikke fastlagt. Mest sandsynligt er det slimhinden omkring Hoffas fedtlegeme (Lægehåndbogen).
Er det slid på brusken?
Det er en udbredt bekymring. Tilstanden har tidligere heddet chondromalacia patellae, som peger på ændret brusk bag knæskallen. Lægehåndbogen skriver dog, at bruskforandringer ikke er årsag til symptomerne, og at de kan ses både hos personer med og uden smerter. Læs mere om bruskforandringer i artiklen om bruskbeskadigelse bag knæskallen.
Sådan undersøger lægen knæet
Ifølge Lægehåndbogen stilles diagnosen ud fra den typiske sygehistorie og lægens undersøgelse. Ved selve undersøgelsen er der ofte ingen specifikke fund, så lægen skal især sikre sig, at der ikke ligger en anden diagnose bag. Lægen kigger efter fejlstillinger og påfaldende fodstilling, beder dig sætte dig på hug og rejse dig igen og følger knæskallens bevægelse. Lægen sammenligner også lårmusklerne på de to ben og tjekker, om der er væske i knæet. Smerter fra hoften kan nogle gange mærkes i knæet, og derfor undersøger lægen også hofteleddets bevægelighed.
Lægehåndbogen skriver, at diagnosen primært er klinisk, og at behandling kan begynde uden scanning. Billeddiagnostik er aktuelt, hvis du har haft et traume, har væske i knæet, eller smerterne ikke bedres med behandling. Røntgen er som regel normalt og kan udelukke begyndende slidgigt og knogletumorer. MR-scanning bruges ved tvivl om diagnosen.
Andre ting, lægen tænker på
Lægehåndbogen nævner blandt andet løberknæ, menisklæsion, en irriteret slimhindefold i knæet og Osgood-Schlatters sygdom som mulige andre forklaringer. Du kan læse om løberknæ og om en betændt slimhindefold i knæet.
Sådan behandles forreste knæsmerter
Målet er at få styrken og smertefriheden tilbage. Lægehåndbogen skriver, at der ikke er enighed om langtidseffekten af de forskellige behandlinger, men at tidlig behandling ser ud til at kunne bedre udsigterne. Første trin er aflastning, så smerten lindres:
- Hvis øvelser med modstand giver symptomer, bør øvelser som dybe knæbøjninger og stød undgås.
- Løbere bør skære ned på distancen, så den ikke udløser smerte.
- Cykling og svømning kan holde formen ved lige, mens knæet aflastes.
- Is eller anden nedkøling kan dæmpe symptomerne. Varme anbefales sædvanligvis ikke.
Lægehåndbogen anbefaler at undgå hugsiddende stilling, løb på hårdt underlag, cykling med lavt sæde, spring og hop samt stillinger med direkte tryk på knæskallen. Til gengæld kan du styrketræne lårmusklen foran, udspænde musklerne bag på låret, cykle med højt sæde og vurdere, om dit fodtøj er hensigtsmæssigt. Patienthåndbogen tilføjer, at smerten skal opfattes som kroppens advarselstegn: Opstår der smerte under en aktivitet, bør du stoppe den.
Tapening af knæskallen, tilpasning af fodtøj og såler samt ultralyd har i undersøgelser vist effekt på smerterne. Lægehåndbogen understreger dog, at den videnskabelige dokumentation for langtidseffekt er svag. Træning har i nogle undersøgelser vist god effekt. Det er en samlet indsats med træning af koordination, udspænding og styrketræning omkring hofter og knæ.
Bliver det nødvendigt at opereres?
Som regel ikke. Lægehåndbogen skriver, at operation kun kommer på tale, hvis der kan påvises en særlig grund til smerterne, som kan rettes kirurgisk. Kun i sjældne tilfælde er det nødvendigt at henvise til ortopædkirurg.
Forløb og udsigter
Lægehåndbogen oplyser, at 90 % af de piger, der får gener i teenageårene, er symptomfri i 18-20-årsalderen. I milde tilfælde går tilstanden ofte af sig selv. Hos nogle bliver den langvarig, og de fleste bedres, men omkring 25 % bliver ikke helt smertefri. Du kan læse mere om, hvor længe forreste knæsmerter varer, og om, hvordan knæliggende og hugsiddende arbejde belaster knæene.
Hvorfor gør knæet ondt, når jeg går ned ad trapper?
Patienthåndbogen skriver, at smerten ved forreste knæsmerter forværres ved gang eller løb ned ad trapper og bakker, og at gang op ad trapper også kan give smerter. Smerten sidder på bagsiden af, rundt om eller under knæskallen. Hævelse, rødme eller låsning af knæet kan tyde på, at noget andet er galt.
Hvad er årsagen?
Ifølge Patienthåndbogen er den mest almindelige årsag sandsynligvis overbelastning af leddet mellem knæskallen og lårbenet. Bygningsfejl i knæskalsleddet og ændret stilling over knæet eller ved fødderne kan ændre knæskallens trækretning. Tilstanden er ikke farlig.
Hvornår skal jeg til læge?
Patienthåndbogen skriver, at du bør søge læge, hvis forreste knæsmerter har varet mere end 1 måned. Det samme gælder ved hævelse, rødme eller låsning af knæet.
Går det over?
Patienthåndbogen skriver, at tilstanden i milde tilfælde ofte går over af sig selv uden behandling. Nogle får langvarige gener, og tilstanden kan komme igen ved fornyet overbelastning. Et individuelt genoptræningsprogram regnes for den vigtigste behandling.
Hvorfor gør det ondt, når jeg sidder stille i bil eller biograf?
Lægehåndbogen skriver, at lange bil- eller busture og biografbesøg, hvor man sidder stille med bøjet knæ, ofte udløser smerter. Det samme gælder, når man rejser sig fra siddende stilling.
Kan det skyldes slid på brusken bag knæskallen?
Tilstanden hed tidligere chondromalacia patellae. Lægehåndbogen skriver, at bruskforandringer ikke er årsag til symptomerne, og at de ses både hos personer med og uden smerter.
Skal knæet scannes?
Ikke altid. Ifølge Lægehåndbogen er diagnosen primært klinisk, og behandling kan begynde uden billeddiagnostik. Scanning er aktuel ved traume, væske i knæet eller smerter, der ikke bedres med behandling, og MR bruges ved tvivl om diagnosen.
Hvad må jeg gøre af motion, når knæet gør ondt?
Lægehåndbogen nævner cykling og svømning som alternativer, mens knæet aflastes. Cykling bør ske med højt sæde. Patienthåndbogen råder til crawl og rygsvømning med strakte knæ, men at undgå brystsvømning.
Hvor almindeligt er det?
Meget almindeligt. Lægehåndbogen oplyser en forekomst på 7 % hos gymnasieelever. Tilstanden er mest udbredt hos unge kvinder og er den hyppigste idrætsmedicinske lidelse.
Skal jeg opereres?
Som regel ikke. Lægehåndbogen skriver, at operation kun kommer på tale, hvis der kan påvises en særlig grund til knæsmerterne, som kan rettes kirurgisk.