Kort svar
Lægehåndbogen skriver, at flere knælidelser er fundet hyppigere i erhverv med meget knæliggende eller hugsiddende arbejde: slimsækbetændelse foran knæskallen, smerter og slidgigt i leddet mellem knæskal og lårben og slidgigt i selve knæleddet. Man antager, at skaden opstår ved direkte tryk mod underlaget eller ved de kræfter, der virker i knæleddet, når knæet bøjes kraftigt. Forebyggelsen går ud på at begrænse tiden i de stillinger og planlægge pauser. Lægehåndbogen oplyser, at slidgigt i knæleddet kan anerkendes som arbejdsbetinget sygdom.
Hvad dækker begrebet?
Lægehåndbogens artikel handler om arbejdsstillinger, hvor man sidder hugsiddende, står, knæler eller ligger på knæ. Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin har ifølge Lægehåndbogen en klinisk vejledning om vurdering af arbejdsrelaterede knæskader. I Lægehåndbogens oversigt over ergonomi indgår knæliggende arbejde som én af flere belastninger, ved siden af arbejdsstilling, ensidig gentaget belastning, tunge løft, skæve og statiske stillinger, kraftanvendelse, vibrationer og det at gå, stå eller sidde i længere tid.
Hvilke erhverv er udsat?
Lægehåndbogen nævner følgende erhverv med hyppig forekomst:
- gulvlæggere og tæppemontører
- fliselæggere
- rørlæggere
- malere og murere
- bilmekanikere
- tagdækkere
- elektrikere
Lægehåndbogen giver ikke tal for, hvor mange der rammes, og artiklen indeholder ingen grænseværdier eller konkrete risikotal i form af timer eller år. Den nævner heller ikke en prognose. Derfor kan ingen sige ud fra denne kilde, hvor mange timer på knæ der er for meget.
Hvilke lidelser er fundet?
Lægehåndbogen nævner fire knælidelser, som er fundet hyppigere i erhverv med meget knæarbejde eller hugsiddende arbejde:
- Præpatellar bursitis: betændelse i slimsækken foran knæskallen.
- Patellofemoralt syndrom: smerter i forbindelsen mellem knæskal og lårben.
- Patellofemoral artrose: slidgigt i det samme led.
- Knæledsartrose: slidgigt i knæleddet.
Lægehåndbogens oversigt over ergonomi forklarer, at arbejdsrelaterede ledskader udvikles langsomt, og at fritid og alder også spiller ind. Artiklen nævner, at hofteartrose er forbundet med tungt løft, og at knæartrose er forbundet med knæliggende arbejde. Du kan læse om ryggen i artiklen tunge løft og ryggen.
Hvordan opstår skaden?
Lægehåndbogen skriver, at man antager, at vævsskader opstår ved direkte tryk mod underlaget eller ved de kræfter, der virker i knæleddet, når knæet bøjes kraftigt. Det passer med, at Patienthåndbogen nævner arbejde med mange dybe knæbøjninger, for eksempel knæliggende eller hugsiddende arbejde, som en af risikofaktorerne for slidgigt i knæet. Patienthåndbogen nævner også overvægt, som giver 2-3 gange så høj risiko som normalvægt, tidligere brud, sygdomme som leddegigt, tidligere knæskader som meniskskader og korsbåndsskader og markant skæv benstilling. Slidgigt, der opstår i ung alder, kan være arveligt.
Hvad er slidgigt i knæet?
Patienthåndbogen beskriver slidgigt i knæet som langsomme slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og andre strukturer i knæleddet. Smerter er hovedsymptomet, og bevægeligheden falder. Senere kan der komme hævelse og ændring af knæets form. Smerterne bliver værre ved bevægelse og kan med tiden komme i hvile og forstyrre nattesøvnen. Stivhed er typisk efter længere tids siddende eller stående og gående arbejde. Patienthåndbogen beskriver også en såkaldt smertetriade: Smerterne er værst lige efter aktivitetens start, bliver mindre efter noget tid og vender tilbage ved langvarig eller kraftig aktivitet. Du bør være opmærksom på smerter og tendens til hævelse efter aktivitet.
Patienthåndbogen skriver, at over 6 % af befolkningen har slidgigt i knæleddene, at kvinder rammes cirka dobbelt så ofte som mænd, og at forekomsten stiger med alderen. Du kan læse mere i artiklerne om slidgigt, forebyggelse af slidgigt og ondt i knæet på trapper.
Udredning
Lægehåndbogen anbefaler en grundig erhvervsbeskrivelse, der dækker antal timer pr. dag i knæliggende eller hugsiddende stilling, pladsforhold og mulighed for at rette benene ud. Ved knæsymptomer kan der desuden foretages ortopædkirurgisk undersøgelse, røntgen og MR-skanning. Patienthåndbogen skriver, at diagnosen slidgigt typisk stilles ud fra smerter og stivhed, og at røntgen kan bekræfte diagnosen, men ikke altid viser, hvor generende tilstanden er. Nogle med tydelige forandringer har få gener, og nogle med kraftige smerter har kun små forandringer.
Behandling
Lægehåndbogen skriver, at behandlingen følger de ortopædkirurgiske anbefalinger. Patienthåndbogen beskriver for slidgigt i knæet, at formålet er at lindre symptomer og forhindre, at slidet forværres, og at medicin kun lindrer symptomerne. Ved overvægt er vægttab det vigtigste, og fysisk træning styrker knæet. Patienthåndbogen nævner styrkeøvelser og aktiviteter, der ikke belaster knæet for meget, som cykling, svømning eller aerobic med lav intensitet, samt stok eller krykke og støddæmpende fodtøj. Ved udtalt slid kan operation komme på tale, for eksempel en knæprotese, men Patienthåndbogen skriver, at operation først tilbydes, når vægttab, træning og medicin ikke længere giver tilstrækkelig effekt. Læs mere i artiklerne om behandling af slidgigt og knæprotese.
Forebyggelse på arbejdspladsen
Lægehåndbogen skriver, at man så vidt muligt skal begrænse tiden i knæliggende eller hugsiddende stilling og tilrettelægge arbejdet, så der er mulighed for pauser. Hvis det ikke er nok, kan følgende tiltag tages i brug:
- alternative arbejdsmetoder
- tekniske hjælpemidler
- bedre planlægning af arbejdsdagen
- rotation mellem opgaver
Gode knæpuder kan ifølge Lægehåndbogen give en vis aflastning. I oversigten over ergonomi skriver Lægehåndbogen, at behandlingsmulighederne er begrænsede for mange arbejdsbetingede lidelser, så forebyggelse på arbejdspladsen er central. Arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen skal sikre sikkert og sundt arbejde, Arbejdstilsynet udgiver vejledninger, og de fem BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA) udgiver branchespecifikt materiale. Eksterne arbejdsmiljørådgivere kan også hjælpe.
Det kan du selv gøre
Patienthåndbogen skriver om slidgigt i knæet, at vægttab er det vigtigste ved overvægt: Ved BMI over 25 bør man tabe sig mindst 5 %. Motion eller træning, der styrker de forreste lårmuskler, anbefales, og det samme gør aktiviteter, som ikke belaster knæet for meget. Stok eller krykke kan mindske belastningen, og stokken holdes i den raske side. Støddæmpende fodtøj nævnes også. Forebyggelsen svarer til de samme tiltag: vægttab, træning og lav belastning af knæet. Sygdommen bliver som regel værre med tiden, men med vægttab og egenindsats kan man ifølge Patienthåndbogen opnå bedring og udskyde forværring.
Ergonomi: hvad ellers belaster led og muskler?
Lægehåndbogens oversigt over ergonomi beskriver, hvordan arbejdsudstyr og arbejdsprocesser påvirker bevægeapparatet. Muskler rammes oftere af smerte og nedsat kraft end af konkrete diagnoser, og langvarig statisk eller gentaget belastning kan give muskelfibertræthed. Sener kan blive irriterede af kompression og friktion, og nogle sener har naturligt dårlig blodgennemstrømning, hvilket gør dem mere sårbare. Artiklen nævner derudover, at skuldertendinitter, ryg- og nakkelidelser, albue- og håndledstendinitter, artrose i knæ og hofter og karpaltunnelsyndrom hører til de hyppige diagnoser ved belastning i arbejdet. Du kan læse om en anden belastning i artiklen om computerarbejde, nakke, skulder og arm.
Anmeldelse af arbejdsskade
Lægehåndbogen skriver, at slidgigt i knæleddet kan anerkendes som arbejdsbetinget sygdom, og at man ved mistanke om sammenhæng med arbejdet bør anmelde sagen til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Tal med din læge eller arbejdsmedicinsk afdeling, hvis du mener, at dit arbejde kan have bidraget til dine knæproblemer.
Hvornår skal du til læge?
Lægehåndbogen og Patienthåndbogen giver ikke en særskilt liste over advarselstegn. Patienthåndbogen nævner, at man skal være opmærksom på smerter og en tendens til hævelse efter aktivitet, og at lægen stiller diagnosen og vurderer behandlingen. Kontakt derfor din læge, hvis du har vedvarende smerter, hævelse eller nedsat bevægelighed i knæet. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813. Ring 112 ved akut livstruende sygdom.
Gode spørgsmål at stille
- Hvor mange timer om dagen er jeg i knæliggende eller hugsiddende stilling?
- Kan vi ændre arbejdsmetode, bruge hjælpemidler eller rotere mellem opgaver?
- Skal mit knæ undersøges med røntgen eller MR?
- Skal sagen anmeldes som mulig arbejdsskade?
- Hvad kan jeg selv gøre for at aflaste knæet og styrke musklerne?