Kort svar

En knæledsprotese er et kunstigt led, som indsættes ved en operation, når knæet er så angrebet af slidgigt eller gigt, at ledfladerne må erstattes. Patienthåndbogen skriver, at formålet er at hjælpe på både smerter og funktion, og at det er vigtigt at træne knæet flittigt i op til et år efter operationen og fortsætte med træning hele livet.

Hvad er en knæledsprotese?

Patienthåndbogen beskriver, at ledfladen i knæet kan erstattes af en ledprotese. Hvis det kun er en del af leddet, der er slidt, kan man vælge en delprotese. Der findes delproteser til slidgigt i det indre eller ydre ledkammer og i knæskalsleddet. En helprotese erstatter alle ledfladerne i knæet. Der findes mange typer med forskellig form, stabilitet og materiale, som regel af metal og plastik. Proteserne kan sættes fast på knoglen med knoglecement, eller de kan have en ru overflade, som knoglen kan vokse fast til (ucementeret protese).

Hvornår skal knæleddet erstattes?

Både kronisk slidgigt (artrose) og leddegigt er almindelige årsager til, at man kan miste så meget af knæets funktion, at leddet skal erstattes. Ødelæggelsen kan også stamme fra en skade eller en infektion. Du kan læse om sygdommene i artiklerne om slidgigt i knæet og leddegigt.

Patienthåndbogen skriver, at et kunstigt led kommer på tale, når smerterne og knæfunktionen hæmmer nattesøvnen og de daglige aktiviteter. Først skal man prøve vægttab, træning og smertestillende medicin. I mange tilfælde kan det udsætte tidspunktet, hvor en operation er nødvendig. Se også slidgigt og motion.

Lægehåndbogen beskriver, hvordan diagnosen knæartrose stilles: ud fra risikofaktorer, symptomer og fund, og diagnosen kan stilles uden røntgen. Typiske symptomer er smerter, der kommer ved belastning, igangsætningssmerter, der lindres ved bevægelse og forværres igen ved større belastning, og nattesmerter og ledstivhed efter hvile. Morgenstivhed varer sjældent mere end en halv time. Ved udtalt artrose er der ofte hvile- og nattesmerter, og bevægeligheden kan blive indskrænket. Røntgen kan bekræfte og gradere artrosen og bør foreligge, før man tilbydes en knæprotese.

Lægehåndbogen oplister behandlingsmulighederne ved knæartrose. Den ikke-operative behandling består af aktivitetstilpasning, træning eller fysioterapi, vægttab, smertestillende medicin og steroidindsprøjtninger. Operation omfatter kikkertoperation ved udtalte mekaniske symptomer som aflåsninger, aksekorrigerende operation og knæalloplastik (delprotese eller total protese). Lægehåndbogen skriver, at kikkertoperation med henblik på diagnostik, rensning eller skylning ikke har plads i behandlingen af knæartrose, fordi effekten er tvivlsom. Patienten henvises til ortopædkirurgisk vurdering ved udtalt smertetilstand og udtalt artrose på røntgen.

Sådan foregår operationen

Patienthåndbogen skriver, at operationen udføres i fuld narkose eller rygbedøvelse. Ortopædkirurgen lægger et snit i huden over det ødelagte knæled. Hvis der skal indsættes en helprotese, skubber kirurgen knæskallen til side, og enderne af lårbenet og skinnebenet tilpasses protesen, så den sidder godt fast. På samme måde skæres undersiden af knæskallen til. De nye dele sættes fast i enderne af lårbenet, skinnebenet og undersiden af knæskallen med knoglecement eller ved protesedelenes ru overflade. Ledkapsel, underhud og hud lukkes med sting eller klips.

Efter operationen

Efter operationen har du en bandage rundt om knæet. Nogle kirurger lægger et lille dræn i knæleddet for at sikre afløb af den ekstra væske, der dannes efter indgrebet. Drænet fjernes efter nogle dage. Patienthåndbogen skriver, at knæleddet skal bevæges efter operationen, så arvæv ikke begrænser bevægeligheden. Hastigheden og graden af bøjning øges gradvist, så meget man kan tolerere. Genoptræningen sikrer, at du hurtigere bliver frisk og får færre smerter, og den mindsker også risikoen for blødning og infektion.

Du har nogen smerter efter operationen og får smertestillende medicin, der kontrollerer smerterne de første dage. Smerten bliver gradvist mindre. Patienthåndbogen nævner, at det kan være en god idé at tage smertestillende en halv time, før du skal gå eller bevæge leddet. Mange får antibiotika for at forebygge infektion. Risikoen for blodpropper fra benene kan mindskes med medicin, hurtig mobilisering og eventuelt kompressionsstrømper. Du bør begynde at gå allerede første dag, og når du ligger i sengen, bør du bøje og strække anklerne, hvilket også kan forebygge blodpropper (se blodprop i lungerne). Du får også vejrtrækningsøvelser for at hindre lungebetændelse.

Genoptræning og hverdag

Sygehusopholdet varer normalt fra en til nogle dage. Det tager som regel 2-3 måneder til 1 år, før du bliver helt dig selv. Nogle har behov for et kortvarigt ophold på et genoptræningssted, og det kan være nødvendigt at bruge krykker eller gåstativ i nogle uger til måneder. Det er vigtigt at fortsætte træningen i hvert fald et års tid efter operationen. Patienthåndbogen skriver, at fysioterapi efter udskrivelsen ikke har sikker effekt på langt sigt, men at den kan gøre det lettere og måske hurtigere at komme sig og at fortsætte træningen selv.

Når genoptræningen er overstået, kan du normalt dyrke mindre voldsomme aktiviteter som cykling, svømning og ture i skoven eller på fladt terræn. Du bør undgå kontaktidræt (boldspil) og ikke løbetræne efter en knæproteseoperation. Du bør altid oplyse, at du har et kunstigt led, når du senere er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Risici

Patienthåndbogen skriver, at komplikationerne stort set er de samme som ved andre større operationer. Det kan være:

  • en blodprop i læg eller lår
  • en blodprop, der løsner sig og ender i lungerne (lungeemboli)
  • lungebetændelse
  • infektion, der gør det nødvendigt at fjerne det nye led
  • løsning af protesen, hvor risikoen er størst hos yngre mennesker, og hvor 10 % af proteserne løsner sig inden for 10 år

Prognose

Resultaterne er som regel udmærkede. Patienthåndbogen skriver, at operationen lindrer smerter hos over 90 %, og at de fleste ikke behøver hjælp for at kunne gå efter genoptræningsfasen. De fleste proteser holder i over 20 år, og mange holder endnu længere, så kun 10 % får behov for en ny operation inden for de første 10 år. Med tiden kan proteserne slides eller løsne sig, og så kan der være behov for en ny operation. Har du ondt i knæet af andre årsager, kan du læse om knirken i leddene.

Gode spørgsmål at stille kirurgen

  • Er en delprotese eller en helprotese bedst for mit knæ?
  • Fæstnes protesen med knoglecement?
  • Hvilken form for bedøvelse får jeg?
  • Hvordan foregår genoptræningen, og hvor længe skal jeg bruge krykker?
  • Hvornår kan jeg begynde at køre bil og dyrke motion igen?