Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at vejrtrækningsproblemer med hurtig vejrtrækning og hvæsen er yderst almindeligt hos småbørn under 3 år, og at de fleste børn er upåvirkede og ikke behøver at blive behandlet eller indlagt. Hvis barnet leger, er glad, spiser og drikker og ikke virker akut påvirket, kan det i langt de fleste tilfælde håndteres hjemme. Kontakt egen læge, hvis barnet virker medtaget eller træt, eller hvis det gentager sig hyppigt. Kontakt læge med det samme, hvis barnet virker til at have lufthunger, angst og fremstår akut medtaget.
Sådan ser vejrtrækningsproblemer ud hos små børn
Ifølge Patienthåndbogen viser vejrtrækningsproblemer hos mindre børn sig typisk ved, at barnet trækker vejret hurtigere end sædvanligt. Ganske ofte er der også lyd på i form af hvæsen, som tydeligt høres, når barnet ånder ud, og som er udtryk for, at der både kan være sekret og modstand i luftvejene. Små børn med meget påvirket vejrtrækning vil ofte have indtrækninger. Det er et tegn på, at barnet bruger andre muskler end de sædvanlige til at trække vejret med, og det ses ved, at musklerne under eller mellem ribbenene trækker sig sammen, hver gang barnet trækker vejret, hvilket de normalt ikke gør.
Hvor hurtigt er for hurtigt?
Hastigheden, hvormed barnet trækker vejret, er en markør for, hvor påvirket vejrtrækningen er. Patienthåndbogen skriver, at et lille barn under et år typisk trækker vejret 50-60 gange i minuttet. Hastigheden øges både ved feber og ved sygdomme i luftvejene, så det kan være normalt med 80-90 vejrtrækninger i minuttet for børn under 1 år, uden at det er alvorligt. Kilden understreger, at hastigheden kan være vanskelig at vurdere, og at det er barnets generelle tilstand, der er udgangspunktet for, om du skal kontakte lægen. Det betyder, at et tal alene ikke afgør noget. Et barn, der trækker vejret hurtigt, men er glad og spiser, er i en anden situation end et barn, der er slapt og trækker vejret lige så hurtigt.
Hvor almindeligt er det?
Vejrtrækningsproblemer med hvæsen er ifølge Patienthåndbogen ekstremt hyppigt og ses hos op mod 30 % af alle børn en eller flere gange, inden de er 3 år. De fleste får flere episoder, oftest i forbindelse med en virusinfektion i luftvejene. Hovedparten, 60-70 %, er symptomfri ved 5-6 års alderen. Det er en vigtig oplysning for forældre, som oplever, at barnet bliver ved med at have hvæsende vejrtrækning hver gang, det er forkølet.
Mulige årsager
Patienthåndbogen skelner mellem hyppige og sjældnere årsager.
- Astmatisk bronkitis. Astmalignende symptomer i forbindelse med en virusinfektion i luftvejene. Det er typisk, og den kræver kun sjældent behandling.
- Astma. Diagnosen kan ikke stilles med sikkerhed før 6-7 års alderen.
- Bronkiolitis. En virusinfektion i de små luftveje hos mindre børn.
- Lungebetændelse.
- Falsk strubehoste.
Mere sjældne årsager er reflux, strubelågsbetændelse (ekstremt sjælden efter indførelsen af Haemophilus influenzae-vaccinen), fremmedlegeme i luftvejene, søvnapnø, medfødt hjertesygdom, immundefekt og blød strube eller luftrør. Et fremmedlegeme viser sig ofte ved pludseligt opståede symptomer og hosteanfald, skriver kilden.
RS-virus: en hyppig årsag hos de mindste
Patienthåndbogens artikel om RS-virus forklarer, at RS-virus er den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektion hos små børn. Ved 2-årsalderen har næsten alle børn haft RS-virus en gang, og i Danmark indlægges cirka 3 % af alle børn mindst en gang med RS-virus inden for de første to leveår. Sygdommen rammer især børn mellem 1 måned og 2 år, og sæsonen strækker sig fra november til udgangen af april. Hos de fleste forløber infektionen som en almindelig forkølelse med hoste, men særligt hos børn under 6 måneder kan der udvikles besværet vejrtrækning med hurtig, pibende eller hvæsende vejrtrækning.
Kilden skriver, at du skal være særligt opmærksom, hvis barnet
- får hurtig vejrtrækning og indtrækninger i brystkassen
- bliver træt, udmattet og slapt
- ikke indtager tilstrækkelig føde
- får blålig misfarvning af huden
- får tørre slimhinder
- ikke har vandladning eller kun meget sparsom vandladning
Barnet bør ses af læge, hvis det udvikler respirationsbesvær med hurtig vejrtrækning, hvæsen eller indtrækninger, eller hvis det ikke vil spise, får tørre slimhinder, ikke har vandladning eller virker udmattet. Børn under 3 måneder, for tidligt fødte børn, børn med hjerte- eller lungelidelser og børn med andre kroniske sygdomme har størst risiko for et svært forløb. De fleste børn får det ifølge kilden bedre i løbet af 3-5 dage uden behandling, men symptomerne kan strække sig over 2-3 uger.
Bronkitis og hoste
Artiklen om bronkitis hos børn skriver, at bronkitis som regel skyldes virus, og at de mest almindelige symptomer er hoste nat og dag. Hosten bliver værre ved anstrengelse, og enkelte børn hoster, til de kaster op. Barnet kan have åndenød og være øm i brystet. Hos de fleste går sygdommen over af sig selv. Antibiotika hjælper normalt ikke på generne og gør ikke barnet hurtigere rask, og det kan give ekstra gener som diarré og opkastninger. Du kan hjælpe barnet ved at give rigeligt at drikke, og ved kraftige hosteanfald bør barnet tages op af sengen, så slim ikke gør det vanskeligt at trække vejret. Opsøg læge, hvis barnet virker meget medtaget, får høj feber, har svært ved at trække vejret eller trækker vejret meget hurtigt.
Ved kighoste skriver Patienthåndbogen, at du skal kontakte din egen læge, hvis barnet er under 1 år og har hostet mere end 2 uger, og i øvrigt afhængigt af almentilstanden uanset barnets alder. Spædbørn med mistanke om kighoste skal altid undersøges. Kighoste kan hos spædbørn under 3 måneder vise sig som episoder med vejrtrækningsstop i forbindelse med hosten.
Hvad kan du selv gøre derhjemme?
Patienthåndbogen skriver, at barnet i langt de fleste tilfælde kan håndteres hjemme, hvis det leger, er glad, spiser og drikker og ikke virker akut påvirket. Artiklen om RS-virus nævner, at du kan tage barnet op under hosteanfald, undlade at udsætte det for tobaksrøg og lufte ud flere gange dagligt. De fleste tilfælde kræver ikke behandling ud over, at barnet får tilstrækkelig væske og ernæring. Der findes ifølge kilden ingen medicin, der virker mod RS-virus. Hold øje med barnet under hele forløbet, og skriv gerne ned, hvornår du bemærker ændringer, så du kan fortælle det til lægen (redaktionens eget råd).
Hvornår skal du søge læge?
- Med det samme: Barnet virker til at have lufthunger, angst og fremstår akut medtaget (Patienthåndbogen).
- Kontakt egen læge: Barnet virker medtaget eller træt, har indtrækninger, vil ikke spise, har tørre slimhinder, har ingen eller meget lidt vandladning, eller det gentager sig hyppigt (Patienthåndbogen).
- Ved blålig hud: Blålig misfarvning af huden nævnes i artiklen om RS-virus som et tegn, du skal være særligt opmærksom på.
- Ved hoste hos et barn under 1 år: Hvis barnet har hostet i mere end 2 uger, skal du kontakte din egen læge.
Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dit barns symptomer (redaktionens eget råd). Er du i tvivl, om det haster, er det altid i orden at ringe og spørge (redaktionens eget råd).
Hvad gør lægen?
Ifølge Patienthåndbogen optager lægen en sygehistorie med fokus på, om der er noget arveligt, hvornår symptomerne startede, hvilke symptomer barnet har, og om de hænger sammen med måltider eller bestemte stillinger, sæsonvariation, infektionstendens og vaccinationer. Lægen undersøger især barnets almentilstand, trivsel og vejrtrækning, vurderer hyppighed, bilyde og indtrækninger og lytter på hjerte og lunger med stetoskop. Ved astmalignende symptomer kan lægen overveje astmamedicin, som indåndes på en spacer, både akut og forebyggende. I nogle tilfælde er der behov for blodprøver og røntgenbillede af lungerne. Er årsagen uafklaret, eller har barnet stadig symptomer, kan det blive nødvendigt at henvise til udredning på en børne- og ungeafdeling. Ved RS-virus kan indlagte børn få ilttilskud, CPAP og hjælp til væske og ernæring.
Gode spørgsmål til lægen
- Hvad tror du, årsagen er hos mit barn, og skal vi undersøge noget?
- Hvilke tegn skal jeg især holde øje med de næste dage?
- Hvornår skal vi komme igen, hvis det ikke bliver bedre?
- Skal vi have astmamedicin med hjem, og hvordan bruges spaceren?
Hvad er ikke verificeret?
Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikler om vejrtrækningsproblemer hos børn, RS-virus, bronkitis hos børn og kighoste i fuld tekst. Lægehåndbogens artikler om vejrtrækningsproblemer og vejrtrækningsbesvær hos børn og Børnelægernes Børnetips er ikke læst. Kilden angiver kun vejrtrækningshastigheden for børn under ét år. Der er ikke læst en tabel for ældre børn, og siden angiver derfor ingen sådan. Kilderne nævner ikke, hvor længe man kan vente, før man ringer, ud over de angivne tegn. Siden kan ikke bruges til at afgøre, om netop dit barn har brug for læge. Det afgør lægen eller lægevagten.