Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at man ved brystsmerter først skal udelukke alvorlige sygdomme som hjertesygdom. Opstår smerterne akut og går de ikke over i hvile inden for 15 minutter, skal du ringe 112. Kommer smerterne og går, men oftere eller ved mindre anstrengelse end før, skal du søge din læge. De fleste brystsmerter skyldes dog ufarlige ting som anspændte muskler, stress eller refluks. Kun omkring halvdelen af dem, der søger læge, har sygdom i hjerte, lunger, luftveje eller mave-tarm.
Ring 112 med det samme, hvis
Patienthåndbogen beskriver en situation, hvor du ikke skal vente:
- Smerterne opstår akut og går ikke over inden for 15 minutter i hvile.
- Du har svære, centrale smerter, der stråler ud til venstre arm, kæbe eller hals.
- Smerterne er klemmende eller snørende midt i brystet, og de kommer ved fysisk anstrengelse og forsvinder ikke i hvile, eller de kommer uprovokeret i hvile.
Smerterne kan være ledsaget af åndenød eller kvalme. Hvis du er vant til at bruge nitroglycerin, kan det ifølge Patienthåndbogen være, at det ikke hjælper, som det plejer. Det kan være tegn på en blodprop i hjertet, som skal behandles så hurtigt som muligt. Ambulancepersonalet kan optage et EKG og hurtigt finde ud af, om der er tale om en blodprop i hjertet. Patienthåndbogen nævner, at man i ambulancen også kan tage en blodprøve og med det samme måle markører for blodpropper i hjertet.
Kontakt din egen læge, hvis
- brystsmerterne kommer og går, men begynder at komme hyppigere og/eller ved mindre anstrengelse end tidligere
- du har uforklarede brystsmerter, især hvis de udløses af anstrengelse og forsvinder i hvile
- du har risikofaktorer for åreforkalkning, nemlig rygning, højt blodtryk, diabetes eller højt kolesterol
- du er midaldrende eller ældre, og der er hjerte-kar-sygdom i familien, og du får smerter ved anstrengelse
- smerterne har varet i lang tid, for eksempel konstant over flere dage eller uger
Patienthåndbogen forklarer, at hvis smerterne kommer og går, men bliver hyppigere eller kommer ved mindre anstrengelse, kan det være tegn på en forværring af en forsnævring i kranspulsårerne til hjertet. Akut opståede, stærke brystsmerter bør undersøges af læge snarest, især hvis du har øget risiko for hjertesygdom. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl (redaktionens eget råd).
Hvordan føles hjerteanfald og hjertekrampe?
Patienthåndbogen beskriver to tilstande, som lægen først vil udelukke.
Hjerteanfald (blodprop i hjertet). Et hjerteanfald opstår, når en af hjertets pulsårer bliver blokeret. Det giver normalt kraftige brystsmerter, som varer i mere end 15 minutter. Omtrent halvdelen af dem, der får et hjerteanfald, har forvarsler i timer, dage eller uger i forvejen. Almindelige tegn er ubehageligt pres, tryk eller klemmende smerter midt i brystet, som varer mere end nogle få minutter og ofte kommer pludseligt og uden grund. Smerten kan sprede sig til skuldre, hals eller arme. Man er ofte svimmel, sveder, har kvalme og bliver stakåndet. Man behøver ikke have alle symptomerne, og de kan komme og gå.
Hjertekrampe (angina pectoris). Hjertekrampe giver brystsmerter, der udløses af anstrengelse og forsvinder i hvile. Det er især knugende smerter, der stråler ud til hals og/eller venstre arm. Kulde, blæst og psykiske faktorer kan også udløse hjertekrampe. Nogle oplever det mere som trykken for brystet eller åndenød. Smerterne forsvinder efter få minutter, når den udløsende faktor mindskes. Årsagen er iltmangel i hjertemusklen på grund af nedsat blodgennemstrømning som følge af åreforkalkning. Læs mere i artiklerne om angina pectoris og om hjerteanfald, hjertestop og angina.
Hvad skyldes brystsmerter oftest?
Det er vigtigt at vide, at de fleste brystsmerter ikke skyldes hjertet. Patienthåndbogen skriver, at stress, angst og anspændthed er den allerhyppigste årsag. Smerterne skyldes stram og øm muskulatur i brystkassen. Stress og bekymringer giver lette brystsmerter, som er ufarlige. Typisk for dem er, at de ofte er værre, når man er i ro eller prøver at slappe af, og at man ofte ikke mærker dem, når man er travlt optaget af noget andet. Patienthåndbogen skriver, at smerterne sjældent er udtryk for noget farligt, men at de kan være en hævet pegefinger om, at man måske kører sig selv for hårdt.
Blandt patienter, der søger læge for brystsmerter, har cirka halvdelen smerter i muskler eller skelet eller smerter af psykiske årsager. Cirka 15 % har hjerte-kar-sygdom, cirka 15 % har sygdom i lunger eller luftveje, og cirka 15 % har sygdom i mave-tarm-kanalen. Hos personer, der indlægges på sygehus for brystsmerter, har cirka halvdelen en hjertesygdom.
Andre årsager, du kan genkende
- Refluks og mavesyre: halsbrand, sure opstød og sviende smerter opadtil i maven, ofte når du ligger ned. Se kost ved reflux og halsbrand.
- Blodprop i lungerne: kan give åndenød, hoste og forbigående brystsmerter, og ved en stor blodprop pludselig udtalt åndenød og besvimelse. Se blodprop i lungerne.
- Ribbensbrud: smerter, der tiltager den første uge efter en skade og forværres ved dyb indånding. Se ondt i ribbenene.
- Sammenklapning af lunge: akut opstået, stikkende smerte ved vejrtrækning og åndenød, kan ramme unge og veltrænede.
- Lungebetændelse og bronkitis: hoste, feber og dårlig almen tilstand, eller kraftig hoste i flere dage, der giver muskelsmerter.
- Helvedesild: brændende smerter i et skråt bælte på den ene side, og efter nogle dage et typisk udslæt. Se helvedesild.
- Hjertehindebetændelse: feber og smerter midt i brystet, som forværres ved vejrtrækning og i liggende stilling og bedres ved at sidde foroverbøjet.
- Galdesten og mavesår: smerter under ribbensbuen i højre side eller opadtil i maven.
- Rift i hovedpulsåren: kraftig og pludselig central brystsmerte, som kan opleves, som om noget revner. Smerterne stråler ofte til ryg, hals eller arme. Tilstanden er livstruende, og shock opstår hurtigt.
Spiserørskramper er sjældne, men kan give episoder med brystsmerter og synkeproblemer. Du kan læse mere i artiklen om spiserørskramper. Er du i tvivl om forskellen på et hjerteanfald og et angstanfald, kan du læse artiklen om forskellen på hjerteanfald og panikangst. Du må ikke selv vurdere, at smerterne er ufarlige, hvis de opfylder tegnene under overskriften om at ringe 112.
Hvad spørger lægen om?
For at lægen kan stille en præcis diagnose, er det nødvendigt, at du beskriver dine smerter godt. Patienthåndbogen nævner blandt andet disse spørgsmål:
- Hvor længe har du haft smerterne, og er de vedvarende, eller kommer de og går?
- Hvor sidder de, og stråler de ud noget sted?
- Er de stikkende, sviende, trykkende eller klemmende?
- Bliver de værre ved anstrengelse og bedre i hvile?
- Har du andre symptomer som hoste, åndenød, kvalme eller feber?
- Har de sammenhæng med måltider, eller har du sure opstød?
- Har du fået et slag mod brystkassen den sidste uge?
- Er der hjertesygdom i familien, og har du risikofaktorer som rygning, højt blodtryk, højt kolesterol eller diabetes?
Patienthåndbogen skriver, at lægen i de allerfleste tilfælde kan stille en diagnose med stor sikkerhed efter at have talt med dig og foretaget nogle enkle undersøgelser af hjerte, lunger, brystkasse og mave. Er der mistanke om hjertekrampe eller hjerteanfald, tages et EKG. Røntgen og CT-skanning kan vise sygdomme i lunger eller skelet. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med supplerende undersøgelser.
Er brystsmerter arvelige?
Brystsmerter er ikke arvelige, skriver Patienthåndbogen. Men åreforkalkning, der kan give brystsmerter, kan være arvelig, for eksempel ved arveligt for højt kolesteroltal. Patienthåndbogen nævner, at man kan forebygge hjerte-kar-sygdom ved at undgå overvægt, holde op med at ryge og sikre tilstrækkelig motion og sund kost, og at man skal holde øje med risikofaktorer som højt blodtryk, højt kolesterol og sukkersyge.
Gode spørgsmål at stille din læge
- Peger mine smerter på hjertet, musklerne eller maven?
- Skal jeg have taget et EKG eller henvises til en hjerteafdeling?
- Hvilke risikofaktorer har jeg, og hvad kan jeg gøre ved dem?
- Hvornår skal jeg ringe 112 næste gang, jeg får smerterne?
Hvad vi ikke ved ud fra kilderne
Patienthåndbogen kan ikke stille en diagnose for dig, og vi kan det heller ikke. Procenterne for årsagerne gælder dem, der søger læge for brystsmerter, ikke alle med brystsmerter. Opdelingen i, hvornår du skal ringe 112, og hvornår du kan kontakte egen læge, følger Patienthåndbogens to rubrikker, men der kan være situationer, som kilden ikke dækker.