Kort svar: hvornår skal du til læge med hjertebanken?
Patienthåndbogen skriver, at hjertebanken oftest er en helt ufarlig tilstand, som dog kan føles meget ubehagelig. Hvis hjertebanken ledsages af brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller besvimelse, er sandsynligheden større for, at du kan have en hjertesygdom, og du bør kontakte din læge, så du kan få det undersøgt nærmere. Det er især vigtigt, hvis der er alvorlig hjertesygdom eller tilfælde med pludselig hjertedød i ung alder i den nærmeste familie. Ved livstruende symptomer ringer du 112 (redaktionens eget råd).
Hvad er hjertebanken?
Patienthåndbogen beskriver hjertebanken som en almindelig måde at beskrive den oplevelse, du får, hvis dit hjerte slår hurtigt, langsomt, kraftigt eller uregelmæssigt, altså anderledes, end du er vant til. Normalt lægger du ikke mærke til, at hjertet arbejder. Hjertebanken kan opleves som ubehagelig, fordi du pludselig bliver opmærksom på dit hjertes aktivitet. Kilden nævner som eksempler en pludseligt opstået høj puls og ekstraslag, som kan føles som om hjertet slår en kolbøtte.
Mange søger læge på grund af hjertebanken i frygt for, at en hjertesygdom kan være årsagen. Patienthåndbogen skriver, at hjertebanken er ganske almindeligt og sjældent skyldes alvorlig sygdom. Som regel skal hjertebanken ikke behandles, men det afhænger af, om der er tegn på sygdom. Hjertebanken er i sig selv et symptom, og har du meget hurtig puls, kan du få en fornemmelse af åndenød.
Tegn, der gør, at du bør kontakte lægen
Patienthåndbogen peger på nogle ledsagende symptomer, som du skal være særligt opmærksom på. De gør det mere sandsynligt, at der kan ligge en hjertesygdom bag.
- brystsmerter sammen med hjertebanken
- åndedrætsbesvær sammen med hjertebanken
- svimmelhed sammen med hjertebanken
- besvimelse sammen med hjertebanken
- alvorlig hjertesygdom eller pludselig hjertedød i ung alder i den nærmeste familie
Kilden skriver, at du i de situationer bør kontakte din læge, så du kan få det undersøgt nærmere. Patienthåndbogen giver ikke en tidsgrænse i dage eller uger, og redaktionen opfinder ikke en. Hvis symptomerne er kraftige eller pludselige, skal du ikke vente på en almindelig tid hos egen læge, men kontakte lægevagten eller ringe 112 (redaktionens eget råd).
Hvornår behøver du ikke at gøre noget særligt?
Patienthåndbogen skriver, at hjertebanken sker hos alle mennesker. Kilden nævner eksamen, kørekort, at vente på sin tur til at holde en tale og at løbe efter bussen som eksempler på situationer, hvor de fleste har prøvet det. Hjertebanken er med andre ord et helt naturligt fænomen, som vi alle har prøvet. Kilden skriver også, at hjertebanken ofte er noget, der kommer og går, og som regel er helt ufarligt. På spørgsmålet om hjertebanken er farligt, svarer Patienthåndbogen kort: nej, det er ikke farligt.
Det betyder ikke, at du aldrig skal søge læge. Hvis du er bekymret, eller hjertebanken generer dig i hverdagen, kan en samtale med lægen være en tryghed. Kilden skriver, at en forsikring om, at dit hjerte er raskt, i mange situationer er tilstrækkelig til, at du slapper mere af, og at dine gener hurtigt aftager eller helt forsvinder.
Mulige årsager
Patienthåndbogen nævner flere årsager til hjertebanken. Den mest almindelige er ængstelse eller stress: Når man er ængstelig eller stresset, frigøres hormonet adrenalin til blodbanen, og det får hjertet til at banke hurtigere og hårdere. Kilden kalder det en helt normal reaktion. Andre årsager er:
- ekstraslag, som slet ikke er udtryk for sygdom og oftest mærkes tydeligst, når du slapper af efter fysiske eller psykiske belastninger
- rytmeforstyrrelser, for eksempel forkammerflimren
- højt stofskifte, hvor hjertet må pumpe mere for at forsyne kroppen med ilt og næring
- lav blodprocent, hvor hjertet må pumpe blodet hurtigere rundt
- alkohol, tobak, kaffe, narkotika og enkelte former for medicin, for eksempel astmamedicin og nogle former for nervemedicin
Kilden skriver, at hjertebanken generelt ikke er arveligt, men at der findes sjældne arvelige sygdomme, hvor hjertebanken ses som et led i sygdommen.
Hvad sker der hos lægen?
Patienthåndbogen skriver, at en lægelig undersøgelse af hjertet og blodtrykket ofte er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke er tegn på alvorlig hjertesygdom. Din læge tager måske et elektrokardiogram, ekg, og nogle blodprøver, blandt andet for at kontrollere stofskifte, saltbalance og blodprocent. Ekg kan ofte afsløre tegn på hjertesygdom eller forstyrrelser i hjerterytmen.
Hvis lægen har stærk mistanke om en hjerterytmeforstyrrelse, kan det blive aktuelt at registrere din hjerterytme over et eller flere døgn, med Holter-monitorering eller en såkaldt R-test. Hjerterytmen registreres kontinuerligt på en mindre optager, som du får påsat i en aftalt periode. Kilden skriver, at det er vigtigt, at du lever, som du plejer, og foretager de almindelige aktiviteter, mens optageren er koblet til. Hvis symptomerne optræder i bestemte situationer, for eksempel ved fysisk aktivitet, skal du også gøre dem under undersøgelsen, så chancen for at få en optagelse, mens du har symptomer, er så stor som muligt. Du skal registrere, hvis du mærker en ændring i hjerterytmen, så lægen kan sammenholde din registrering med det, optageren har målt på samme tidspunkt.
Hvis lægen finder tegn på, at en hjertesygdom kan være årsagen, bliver du som regel også henvist til en ultralydskanning af hjertet, ekkokardiografi.
Sådan forbereder du dig på besøget
Det kan hjælpe lægen, hvis du kan fortælle præcist, hvordan hjertebanken føles. Kilden beskriver, at hjertet kan slå hurtigt, langsomt, kraftigt eller uregelmæssigt, så prøv at sætte ord på, hvilken af de fire beskrivelser der passer bedst (redaktionens eget råd). Skriv også ned, hvornår det sker, hvor længe det varer, og hvad du lavede lige forud. Notér, om du har drukket kaffe eller alkohol, røget, eller har været stresset eller ængstelig, da kilden peger på dem som mulige årsager. Medbring en liste over den medicin, du tager, fordi kilden nævner, at enkelte former for medicin kan give hjertebanken (redaktionens eget råd).
Behandling og udsigter
Patienthåndbogen skriver, at behandlingen afhænger af årsagen. I mange tilfælde finder lægen ikke tegn på sygdom i hjertet, og så er det kun meget sjældent nødvendigt at behandle med medicin. Hvis dit stofskifte er for højt, kan det være nødvendigt med medicin, og det er noget, din læge tager stilling til. Hvis du har blodmangel, skal du måske have jern eller andre vitaminer i en periode for at få blodprocenten på plads. Siden her angiver ingen doser.
Hjertebanken og uroligt hjerte: er det det samme?
Patienthåndbogens artikel handler om både hjertebanken og uroligt hjerte. Kilden skriver, at hjertebanken sker hos alle mennesker, men at nogle mennesker har tilbøjelighed til en ikke-naturlig form for hjertebanken, som ofte kaldes uroligt hjerte. Kilden beskriver, at denne tilstand ikke er styret af kroppens hormoner, men derimod af elektriske forstyrrelser i hjertets ledningssystem, og at den forekommer hyppigere hos ældre mennesker. Hvor ofte det sker, afhænger af, hvilken type rytmeforstyrrelse der er tale om.
Kan hjertebanken komme igen?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at man godt kan få hjertebanken og uroligt hjerte mere end én gang, at det ofte er noget, der kommer og går, og at det som regel er helt ufarligt. Hvis det kommer igen i en form, der er anderledes end før, eller hvis det nu ledsages af symptomer som brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller besvimelse, er det et nyt tidspunkt at kontakte lægen (redaktionens eget råd, i tråd med kilden).
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen anbefaler, at du undgår overdrevne mængder alkohol og kaffe og stopper med at ryge, fordi de ting er kendt for at fremme og eventuelt forværre en tendens til hjertebanken. Det er også en god idé at forsøge at undgå stressede situationer, hvis du kan mærke, at de giver dig hjertebanken.
Hvornår skal du ringe 112 eller kontakte lægevagten?
Patienthåndbogen angiver ikke særskilte akutte grænser, men kilden nævner brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed og besvimelse som tegn, der gør hjertesygdom mere sandsynlig. Redaktionens egen vurdering er, at du ikke skal vente, hvis de kommer pludseligt og kraftigt: Ring 112 ved mistanke om blodprop i hjertet eller ved besvimelse, og kontakt lægevagten, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl (redaktionens eget råd).
Gode spørgsmål til lægen
- Er der tegn på, at hjertebanken skyldes en hjertesygdom?
- Skal jeg have taget ekg, blodprøver eller en måling over flere døgn?
- Kan kaffe, alkohol, tobak eller min medicin spille en rolle?
- Kan mit stofskifte eller min blodprocent være årsagen?
- Hvad skal jeg gøre, hvis det kommer igen?
Hvad er ikke verificeret?
Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikel om hjertebanken i fuld tekst. Lægehåndbogens artikel er ikke læst. Kilden angiver ingen tidsgrænse for, hvor længe hjertebanken må vare, før du skal kontakte lægen, ingen pulsgrænse og ingen tal for, hvor mange der har en hjertesygdom bag. Siden giver derfor ingen sådanne tal og ingen doser. Siden handler om voksne.