Kort svar
Ja, man kan godt få blærebetændelse flere gange. Patienthåndbogen skriver, at 30-44 % af alle kvinder, der har haft en blærebetændelse, vil få det igen, ofte inden for 3 måneder. Det er altså almindeligt, og det betyder ikke i sig selv, at du har gjort noget forkert. Kilden skriver samtidig, at enkeltstående tilfælde er almindelige og ikke arvelige, mens gentagne blærebetændelser kan være arvelige. Siden er skrevet af redaktionen og bygger på én artikel i Patienthåndbogen, der handler om kvinder, som ikke er gravide. Den kan ikke sige, hvorfor netop du får det igen, og den kan ikke erstatte en vurdering hos lægen.
Hvor almindeligt er det?
Blærebetændelse er meget udbredt. Patienthåndbogen skriver, at halvdelen af alle kvinder vil få mindst én blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse i løbet af deres liv. Af dem, der har haft en blærebetændelse, får 30-44 % den igen, og det sker ofte inden for 3 måneder. Kilden angiver ikke, hvor mange der får den mange gange i træk, og den siger heller ikke noget om, hvor ofte mænd eller børn får den igen. Der findes andre artikler om blærebetændelse hos mænd og om tilbagevendende urinvejsinfektioner.
Hvad er blærebetændelse?
Blærebetændelse, også kaldet blærekatar, er en infektion i urinblæren og dermed en urinvejsinfektion. Hos raske kvinder skyldes den hyppigst bakterier. Bakterier trives godt i kropsvarm urin og formerer sig hurtigt, når de kommer ind i blæren. Hvis bakterierne kan trænge ind i blæreslimhinden, giver det en betændelse i slimhinden, som beklæder indersiden af blæren. Slimhinden bliver rød og irriteret, og hele blæren bliver irritabel. Det fører til sammentrækninger i blæren, selv om den ikke er fuld.
Man får typisk hyppige små vandladninger, og de kan gøre ondt på grund af ømhed og betændelse i urinrøret og blærens slimhinde. Mange får svie og en varmefølelse i underlivet efter, at de har ladet vandet. Du kan læse mere om symptomet her: svie ved vandladning.
Symptomer, du kan kende igen
De typiske symptomer er ifølge Patienthåndbogen:
- det gør ondt, når man lader vandet
- man skal lade vandet oftere
- man kan have øget trang til at lade vandet
- det kan føles, som om blæren ikke tømmes helt ved vandladning
- der kan være blod i urinen
Hvis du får hyppig trang til at lade vandet, og det gør ondt, har du muligvis en blærebetændelse. Hvis du får høj feber og ondt over lænden, kan du have nyrebækkenbetændelse. Kilden bemærker også, at de samme symptomer kan skyldes andet end bakterier. Lægen vil som regel undersøge urinen for bakterier, når du henvender dig.
Hvorfor får nogle det igen og igen?
Patienthåndbogen peger på flere forhold, som kan gøre blærebetændelse mere sandsynlig:
- Bakterier fra tarmen. Det er næsten udelukkende bakterier fra tarmen, der er årsag til blærebetændelse. De kan komme ind i blæren ved at vandre fra endetarmen forbi skeden, gennem urinrøret og til blæren.
- Overgangsalderen. Ved tiltagende mangel på hormonet østrogen bliver slimhinden i skeden og urinvejene tør, tynd og mindre modstandsdygtig mod bakterier. Muligheden for en infektion øges derfor i denne periode.
- Samleje. Bakterier kan presses over i urinen fra området omkring urinrørets åbning. Det er derfor ikke usædvanligt, at blærebetændelse opstår efter sex.
- Andre sygdomme. Diabetes eller sygdomme i urinvejene, for eksempel hvis man har svært ved at tømme blæren helt, kan øge risikoen.
- Arvelighed. Enkeltstående tilfælde er ikke arvelige, men gentagne blærebetændelser kan være arvelige.
Kilden angiver ikke, hvilken af disse årsager der er den hyppigste hos kvinder med tilbagevendende blærebetændelse, og den giver ikke tal for, hvor stor risikoen er ved hver enkelt.
Smitter blærebetændelse?
Nej. Patienthåndbogen skriver, at blærebetændelse ikke smitter til andre. Du behøver altså ikke tage hensyn til andre i husstanden af den grund, selv om du får det flere gange.
Er det farligt at få det flere gange?
Ifølge kilden er blærebetændelse ufarlig og påvirker ikke evnen til at få børn. I sjældne tilfælde, cirka 1 ud af 1000, kan den udvikle sig til nyrebækkenbetændelse. Risikoen for det er lidt højere, hvis man ikke tager antibiotika. Hvis man har andre sygdomme, kan infektionen lettere udvikle sig til nyrebækkenbetændelse eller være svær at behandle. Hos raske kvinder er blærebetændelse ufarlig og kan godt gå over af sig selv uden behandling. Kilden skriver ikke noget om, at risikoen for komplikationer stiger, jo flere gange man har haft det. Du kan læse om den alvorligere infektion på siden nyrebækkenbetændelse og hvornår du skal til læge.
Behandling og udvikling
Blærebetændelse kan behandles med antibiotika, når man er sikker på, at symptomerne skyldes bakterier. Man kan dog også vente og se an, samtidig med at man drikker rigeligt med væske. Uden antibiotika vil ca. 1/4 føle sig helt raske efter 1 uge. Med antibiotika vil omkring 2/3 føle sig helt raske efter 1 uge. Du kan læse mere på siden om hvor længe blærebetændelse varer.
Symptomerne kan behandles med almindelige smertestillende håndkøbspræparater. Disse har dog ingen effekt på bakterierne. Kilden nævner, at forsøg tyder på, at fast indtagelse af ibuprofen tre gange om dagen kan øge risikoen for nyrebækkenbetændelse, når man har blærebetændelse, mens lignende forsøg, hvor det tages efter behov, ikke har vist nogen øget risiko. Derfor kan man ifølge kilden godt tage smertestillende håndkøbsmedicin efter eget valg for at lindre symptomerne, hvis der er behov. Tal med lægen eller apoteket om, hvad der passer til dig. Vi angiver ikke doser.
Patienthåndbogen nævner også, at nogle gange kan diagnosen stilles samme dag, mens man andre gange må foretage urindyrkning, der tager en til flere dage.
Kan man forebygge, at det kommer igen?
Patienthåndbogen skriver, at der ikke er meget, man kan gøre selv for at forebygge blærebetændelse. Nogle studier tyder på, at man kan forebygge blærebetændelse ved at drikke rigeligt vand. Andre almindelige råd, som at tisse hyppigt, bruge bomuldsunderbukser eller tisse efter sex, har ikke kunnet bevises videnskabeligt at forebygge blærebetændelse. Der er dog nogle kvinder, der synes, at det virker godt, og det skader næppe. Sæddræbende creme ser ud til at øge risikoen for blærebetændelse og bør man ikke bruge, hvis man har tendens til blærebetændelse.
Det er altså ærligt at sige, at ingen enkelt vane kan love, at blærebetændelsen ikke vender tilbage. Kilden nævner ikke cranberry, forebyggende antibiotika eller andre midler, så dem kan vi ikke udtale os om her. Spørg din læge, hvis du får blærebetændelse ofte.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen skriver, at lægen stiller diagnosen ud fra din beskrivelse af symptomerne og ved at undersøge urinen. Du bør især være opmærksom, hvis du får høj feber og ondt over lænden, da det kan være nyrebækkenbetændelse. Hvis du er blevet gravid, hvis symptomerne ikke går over, eller hvis blærebetændelsen vender tilbage igen og igen, er det en god idé at tale med lægen om det (redaktionens eget råd). Blod i urinen bør du ikke ignorere (redaktionens eget råd), og du kan læse mere på siden hvornår skal du til læge med blod i urinen. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813, og ved akut fare ringer du 112 (redaktionens eget råd).
Gode spørgsmål til lægen
- Hvorfor tror du, at jeg får blærebetændelse igen og igen?
- Skal min urin undersøges, hver gang jeg har symptomer?
- Kan overgangsalderen eller en anden sygdom spille ind hos mig?
- Bruger jeg noget i hverdagen, for eksempel sæddræbende creme, som kan øge risikoen?
- Hvornår skal jeg kontakte dig, og hvornår kan jeg vente og se an?
Sådan forbereder du dig på samtalen med lægen
Hvis du har haft blærebetændelse flere gange, kan det hjælpe lægen, hvis du på forhånd skriver ned, hvornår du har haft symptomer, hvor længe de varede, og om du har fået antibiotika. Notér også, om det er kommet efter samleje, og om du har andre sygdomme eller bruger noget, der kan have betydning. Tag en liste over din medicin med. (redaktionens eget råd)
Skriv gerne dine spørgsmål ned, så de ikke glemmes. Bed lægen om at forklare, hvad der er sket med urinprøven, og hvad du selv kan holde øje med. Det er helt i orden at spørge flere gange, og det er lægens opgave at forklare det på et sprog, du forstår. (redaktionens eget råd)
Siden her er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse. Har du tvivl, så kontakt egen læge. Det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt.
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på én artikel i Patienthåndbogen: Blærebetændelse hos kvinder, der ikke er gravide, opdateret 06.12.2024. Vi har ikke læst Lægehåndbogens artikler om urinvejsinfektion, Sundhedsstyrelsens eller Vælg Klogts vejledninger om antibiotika, eller Patienthåndbogens artikler om blærebetændelse hos gravide, mænd og børn. Kilden handler kun om kvinder, der ikke er gravide, og vi har ikke belæg for, hvor ofte mænd, børn eller gravide får det igen. Kilden angiver ikke, hvor mange gange man typisk får det om året, og den nævner ikke forebyggende behandling eller kosttilskud. Vi har ikke gengivet doser. Siden erstatter ikke lægens vurdering.