Kort svar
Ja, man kan få divertikelbetændelse flere gange, men det sker ikke for de fleste. Lægehåndbogen skriver, at tilstanden ofte er tilbagevendende, og at den årlige risiko for en ny betændelse, når man er kommet sig efter en akut episode, er cirka 2 procent. Halvdelen af tilbagefaldene kommer i løbet af det første år, og 90 procent inden for fem år. Det er altså en risiko, der er størst i den første tid. Her kan du læse, hvad kilden skriver om, hvor mange der overhovedet får symptomer, hvad der hjælper, og hvornår en ny episode kræver hjælp fra en læge.
Hvad er divertikler, og hvad er divertikelbetændelse?
Divertikler er små udposninger på tyktarmens væg. Lægehåndbogen forklarer, at tarmens slimhinde trykker sig ud gennem muskellaget enkelte steder, mest i den nederste del af tyktarmen i venstre side af maven. De er typisk 5-10 millimeter store. Hvis du har divertikler uden symptomer, kaldes det divertikulose, og kilden skriver, at det ikke regnes for en sygdom, men snarere for en normal tilstand hos den ældre del af befolkningen. Andelen stiger med alderen, fra under 10 procent hos personer under 40 år til cirka 60 procent hos personer over 60 år. Der er ikke forskel på mænd og kvinder.
Når divertikler giver symptomer, kaldes det divertikelsygdom. Det gælder kun omkring 10 procent af dem med divertikler. Hos de fleste er det milde gener, men en del får en egentlig betændelse i vævet omkring divertiklerne, divertikelbetændelse eller divertikulitis. Kilden skriver, at det er den typiske komplikation til divertikelsygdom, og at den rammer omkring 10 procent af personer med divertikler. Det er også en hyppig årsag til akut indlæggelse på en mave-tarmkirurgisk afdeling. Du kan læse mere om symptomer og behandling i artiklen om divertikelbetændelse og om udposninger på tyktarmen.
Hvor stor er risikoen for at få det igen?
Lægehåndbogen giver flere tal, som hver især beskriver en bestemt situation. De er samlet her:
- Divertikulose forbliver symptomfri hos 85-95 procent af dem, der har den.
- Blandt de resterende vil én ud af fire kunne få komplikationer.
- 10-25 procent af personer med divertikler får på et eller andet tidspunkt symptomer fra dem.
- Efter en overstået akut divertikelbetændelse er den årlige risiko for en ny cirka 2 procent.
- Halvdelen af de nye episoder kommer i løbet af det første år efter, og 90 procent inden for fem år.
- Komplikationer som hul på tarmen, forsnævring, blødning og fisteldannelse ses hos cirka 5 procent af dem med divertikler efter 10-30 års opfølgning.
Det betyder, at der ikke findes ét tal for alle. Hvis du har haft én divertikelbetændelse, er risikoen for en ny reelt lav, men ikke nul, og kilden beskriver samtidig, at betændelsen ofte er tilbagevendende. Kilden skriver også, at de fleste komplikationer synes at opstå i forbindelse med den første episode af divertikelbetændelse. En tidlig, grundig vurdering af den første episode er derfor vigtig. På et andet sted i kilden står, at tilbagevendende divertikelbetændelse er relativt sjælden og som regel mindre omfattende end første gang.
Hvordan føles en ny divertikelbetændelse?
Lægehåndbogen beskriver divertikelbetændelse som et akut sygdomsbillede med konstante smerter i maven, feber, ændringer i afføringen og eventuelt kvalme. Smerterne sidder oftest i venstre side af maven, men det afhænger af, hvor i tarmen betændelsen udvikler sig. Smerterne kan komme og gå, men er sædvanligvis konstante. Nogle har hyppig og smertefuld vandladning, fordi den betændte tarm ligger op ad blæren og irriterer den. Ved undersøgelse hos lægen kan der være ømhed, spændt mave og feber, og i blodprøver ses ofte stigning i CRP, blodsænkning og hvide blodlegemer. Du kan læse om, hvad tallene betyder, i artiklen om CRP i blodprøven.
Hvis du tidligere har haft en divertikelbetændelse, kan du have lettere ved at genkende en ny. Men kilden understreger, at diagnosen er klinisk, ofte støttet af en CT-skanning af maven, og at du ikke selv kan afgøre, om smerterne skyldes divertikler. Andre tilstande kan ligne, blandt andre irritabel tarm, tarmkræft, blindtarmsbetændelse og kronisk tarmbetændelse som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Det er en vigtig grund til at få nye smerter vurderet, også selv om du kender symptomerne.
Hvad er forskellen på en ny betændelse og de daglige mavegener?
Mange tror, at alle mavegener efter en divertikelbetændelse er et tegn på en ny betændelse. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Lægehåndbogen skriver, at divertikler uden betændelse muligvis kan give afføringsændringer, smerter i venstre side, som lindres ved afføring eller luftafgang, og luftgener. Mange føler, at symptomerne udløses af et måltid og lindres, når der går luft eller kommer afføring. Forstoppelse er hyppigere end diarré. Kilden skriver dog, at det er uklart, om disse gener kommer fra divertiklerne, eller om du i stedet har irritabel tarm, da der er stort overlap mellem de to tilstande.
Efter en gennemgået divertikelbetændelse vil to tredjedele klage over tilbagevendende smerter i nedre del af maven. Samtidig skriver kilden, at mere end 95 procent af personer med symptomgivende, ukompliceret divertikelsygdom beskriver deres symptomer som meget svage eller milde, uden at de påvirker de daglige aktiviteter, selv efter flere år. Smerter efter en divertikelbetændelse er altså almindelige, men de er som regel ikke tegn på et farligt tilbagefald. Hvis smerterne er konstante, du har feber, eller smerterne forværres, er det en anden situation, og så skal du kontakte lægen (redaktionens eget råd). Læs også om irritabel tyktarm.
Hvordan behandles en ny episode?
Ifølge Lægehåndbogen findes der nationale retningslinjer for behandling af divertikelbetændelse, og behandlingen afhænger af, hvor stor betændelsen og infektionen er, og af din almene sundhedstilstand. Den ukomplicerede form forsøges behandlet uden for sygehuset. Du kan have brug for sengeleje i nogle dage, og i nogle tilfælde kun flydende, klar føde efter behov. Kilden skriver, at hverken sengeleje eller kostens art ændrer det kliniske forløb. Symptomerne bør bedres i løbet af 2-3 dage. Der er ikke evidens for antibiotika ved ukompliceret divertikelbetændelse, men lægen kan forsøge det, hvis det forværres eller ikke bedres. Ved manglende bedring efter et døgn bør patienten indlægges.
Konservativ behandling af akut, ukompliceret divertikelbetændelse giver reduktion af symptomerne hos 70-100 procent af patienterne. Er sygdommen alvorlig, eller har du tiltagende smerter, feber eller ikke kan drikke, bliver du ifølge kilden indlagt. Det samme gælder ved høj alder eller betydelig anden sygdom. På sygehuset gives antibiotika i drop, og bedring bør komme i løbet af 2-4 dage, hvorefter kosten normaliseres og du kan udskrives. Hvis der ikke er bedring inden for de første 2-4 dage, og der er tegn på infektion og påvirket almentilstand, skal lægen henvise dig subakut til en kirurgisk afdeling. Ved smerter i venstre side af maven, der er så slemme, at de kræver morfin, skal du henvises akut. Siden her giver ikke doser eller præparatnavne.
Skal man opereres, hvis det kommer igen?
Lægehåndbogen skriver, at kirurgi kun er aktuel ved alvorlige komplikationer, og at færre end 10 procent behøver operation. De senere år er man blevet betydeligt mere tilbageholdende med at operere. Ved tilbagevendende divertikelbetændelse, med eller uden forsnævring, og ved isolerede symptomer på forsnævring kan det være aktuelt at fjerne det angrebne stykke af tyktarmen. Det samme gælder, hvis der er opstået fisteldannelse. Kilden skriver, at indikationen for kirurgi må vejes mod din almene sundhedstilstand, og at laparoskopisk teknik, altså kikkertoperation, kan gøre indgrebet mindre belastende. Yngre personer under 40 år og meget overvægtige repræsenterer vanskelige patientgrupper med høj risiko for komplikationer, og her bør et planlagt indgreb vurderes individuelt.
En akut operation er aktuel ved de alvorlige tilfælde, for eksempel hul på tarmen med betændelse i bughulen eller manglende bedring efter 3-4 dages behandling. Hvilken operation der vælges, afhænger af alvorlighedsgraden. Siden beskriver ikke selve indgrebene, da de hører under operationer. Hvis du er bekymret for, om du skal opereres, kan du tale med lægen om, hvor mange episoder du har haft, og hvor slemme de har været (redaktionens eget råd).
Hvilke komplikationer skal man kende til?
Kilden beskriver flere komplikationer, som især kan ses ved den komplicerede form af divertikelbetændelse:
- Bylddannelse (absces): ofte en øm udfyldning og vedvarende feber trods behandling. Små byld kan behandles med antibiotika og tarmhvile.
- Fistler: en unormal forbindelse mellem tarmen og for eksempel blæren. Luft eller afføring i urinen kan forekomme.
- Forsnævring af tarmen: gentagne episoder, nogle gange uden tydelige symptomer, kan give arvæv og forsnævringer, som disponerer for tarmslyng. Det er usædvanligt og ses hos cirka 2 procent.
- Blødning: er den hyppigste årsag til større blødning fra nedre del af mave-tarm-kanalen. Den stopper af sig selv hos 70-80 procent, men blødningen kan komme igen hos 22-38 procent.
- Hul på tarmen: sjælden, men med høj dødelighed. Det ses især i forbindelse med brug af NSAID eller binyrebarkhormon.
Blødning fra divertikler starter ofte pludseligt og smertefrit, og du kan få stærk trang til at tømme tarmen og afgang af store mængder friskt blod eller blodklumper. Det er en situation, hvor du skal kontakte læge eller ringe 112 ved kraftig blødning (redaktionens eget råd). Læs også om blod i afføringen.
Hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen?
Lægehåndbogen er forsigtig med råd. Den anbefaler regelmæssige måltider og fiberrig kost, selv om der ikke findes dokumentation for, at det virker på symptomerne. Kliniske studier giver ifølge kilden modstridende resultater, men man fastholder, at fiberrig kost er gavnlig. Den gamle regel om at undgå nødder, korn, popcorn og frø er ikke bekræftet. Et kohortestudie tyder tværtimod på, at de har en beskyttende effekt. Fysisk aktivitet og en kost med højt fiberindhold kan muligvis give mindre risiko for divertikelsygdom. Hos dem, der er forstoppede, kan lægen anbefale et middel, som øger afføringens volumen, og som for nogle også kan hjælpe ved diarré.
Brug af smertestillende af typen NSAID er den vigtigste risikofaktor for hul på tarmen, men er kun ansvarlig for 20 procent af hullerne. Kilden skriver også, at der ikke er sammenhæng med rygning, kaffe eller alkohol, mens manglende motion indirekte synes at øge forekomsten. Redaktionens råd (redaktionens eget råd):
- Fortæl lægen, hvilken smertestillende medicin du tager, især hvis du har haft divertikelbetændelse før.
- Spis regelmæssigt og drik rigeligt, så du undgår hård afføring.
- Vær i bevægelse hver dag, så godt du kan.
- Skriv dato og symptomer ned for hver episode, så lægen kan se mønsteret.
Skal man have en tarmundersøgelse efter en betændelse?
Lægehåndbogen skriver, at der ikke er brug for opfølgning ved divertikler uden symptomer. Efter en akut divertikelbetændelse tilrådes en kikkertundersøgelse af tyktarmen i en rolig fase, og bedst 6-8 uger efter bedring, for at udelukke tarmkræft på samme tid. Kilden nævner, at risikoen for bagvedliggende kræft dog er yderst sjælden. Undersøgelsen undgås i den helt akutte fase på grund af risiko for hul på tarmen. Læs mere om forløbet i artiklen om koloskopi.
Hvornår skal du til læge?
Ifølge Lægehåndbogen skal en mistanke om akut divertikelbetændelse, som ikke bedres inden for 2-4 dage, henvises akut eller subakut til en kirurgisk afdeling. Kontakt derfor lægen, hvis du har:
- konstante smerter i maven, ofte i venstre side, sammen med feber
- ændret afføring og kvalme, som ikke aftager efter 2-3 dage
- smerter, der tiltager, eller som er så stærke, at du ikke kan klare dem
- manglende evne til at drikke og holde væsken i kroppen
- luft eller afføring i urinen, eller smertefuld og hyppig vandladning sammen med mavesmerter
- blod i afføringen eller kraftig blødning fra endetarmen
Kontakt læge eller lægevagt, hvis du har ét af tegnene, og ring 112 ved kraftig blødning eller meget stærke smerter med påvirket almentilstand (redaktionens eget råd). Er du i tvivl om, om smerterne kommer fra blindtarmen, kan du læse om blindtarmsbetændelse.
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på Lægehåndbogens side om divertikelsygdom, som er læst i fuld tekst. Kilden er skrevet til læger og er opdateret 23. august 2024. Den giver ikke ét samlet tal for, hvor mange der får divertikelbetændelse flere gange i alt, men tallene ovenfor for den årlige risiko og tidspunktet for tilbagefald. Kilden nævner antibiotika og smertestillende ved navn, men navne og doser er ikke gengivet her. Rådene markeret som redaktionens eget råd er ikke fra kilden. Andre kilder, for eksempel Patienthåndbogen, er ikke læst til denne side.