Redaktionen, 18. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut tilstand: Har du kraftige og vedvarende mavesmerter med feber, eller føler du dig meget syg, så kontakt lægevagten på 1813. Ring 112 ved voldsomme smerter, en hård og spændt mave eller besvimelse. I svære tilfælde kan divertikulitis give blodforgiftning (Patienthåndbogen).
Divertikulose og divertikelsygdom er ikke det samme
Divertikler er små udposninger af tyktarmens slimhinde gennem tarmvæggens muskellag. Der er ofte mange, men sjældent over hundrede (Patienthåndbogen). Når man har divertikler uden symptomer, kaldes det divertikulose, og det regnes ikke for en sygdom, men for en almindelig tilstand. Patienthåndbogen skriver, at asymptomatisk divertikulose ikke er et forstadie til kræft. Det er først, når udposningerne giver gener, at man taler om divertikelsygdom.
Lægehåndbogen oplyser, at divertikler er symptomfrie hos 75-80 %. Patienthåndbogen angiver, at 10-20 % af dem med divertikulose over tid får gener, mens de øvrige 80-90 % ikke får symptomer.
Hvor mange har divertikler?
Jo ældre man bliver, jo flere divertikler kommer der. Ifølge Patienthåndbogen har over 30 % af alle 60-årige og over 50 % af alle 70-årige divertikler. De ses også hos yngre, men langt mere sjældent. Lægehåndbogen skriver, at divertikulitis rammer omkring 10 % af personer med divertikler.
Hvorfor opstår divertikler?
Patienthåndbogen beskriver det som et samspil mellem flere faktorer. Mekanismen er forhøjet tryk i tarmen kombineret med svage områder i tarmvæggen. Risikoen øges ved forstoppelse, ved irritabel tarm og med høj alder. Fiberfattig kost øger risikoen, fordi den øger risikoen for forstoppelse. Patienthåndbogen nævner, at divertikulose er mindre udbredt blandt vegetarer og i samfund med en mere fiberrig kost. Divertikelsygdom er ikke arvelig.
Symptomer uden betændelse
Nogle få får gener, selv om der ikke er betændelse. Ifølge Patienthåndbogen kan det være ændringer i afføringen, hvor forstoppelse er hyppigere end diarré, luftgener med en oppustet mave og smerter i venstre side af maven, som kommer og går og bliver lindret, når man har haft afføring. Lægehåndbogen skriver, at mange oplever, at generne udløses af et måltid og lindres ved luftafgang eller afføring. Det er uklart, om generne stammer fra divertikler eller fra irritabel tarm, da de to tilstande i høj grad overlapper. Du kan læse mere om irritabel tarm i artiklen om irritabel tyktarm.
Symptomer ved divertikulitis
Patienthåndbogen nævner feber, vedvarende smerter i venstre side af maven, luftgener med oppustet mave og kvalme. Enkelte gange ses blodig afføring. Ved akut divertikulitis kommer smerterne typisk hurtigt nederst i venstre side af maven og er konstante og murrende. Der kan være diarré eller forstoppelse i varierende grad, og man føler sig syg. Lægehåndbogen tilføjer, at nogle får hyppig og smertefuld vandladning, fordi den betændte tarm irriterer blæren. Symptomerne kan variere fra let til svær påvirkning af den almene tilstand.
Sådan stilles diagnosen
Lægehåndbogen beskriver divertikulitis som en klinisk diagnose, der ofte støttes af en CT-scanning af maven. Ved undersøgelse kan lægen finde feber og ømhed, og i blodprøver ses stigning i CRP, SR og hvide blodlegemer. Ingen laboratorieprøve giver diagnosen alene. Patienthåndbogen forklarer, at diagnosen kan stilles ved CT-scanning af tyktarmen eller ved koloskopi.
Er der mistanke om betændelse, undlader lægerne som regel koloskopi i den akutte fase, fordi undersøgelsen ofte giver stærke smerter. Kikkertundersøgelsen foretages, når betændelsen er faldet til ro, for at sikre, at der ikke ligger en kræftsygdom bag. Nyere store danske undersøgelser har dog gjort det sandsynligt, at det kun yderst sjældent er tilfældet (Patienthåndbogen). Læs om forberedelse og forløb ved koloskopi og om forskellen på divertikelsygdom og tyktarmskræft.
Behandling i hovedtræk
Det er normalt ikke nødvendigt at behandle divertikler uden betændelse med medicin eller operation (Patienthåndbogen). Er man ikke alment påvirket ved divertikulitis, vil man oftest blot blive observeret. Man kan formentlig uden risiko spise normal kost, og sengeleje er ikke påkrævet. Hvis der ikke kommer bedring, behandles ofte med antibiotika og nogle gange flydende føde. De allerfleste kan behandles hjemme, men alvorlige tilfælde kan kræve indlæggelse, hvor man får antibiotika og væske i blodårerne. Man får det som regel bedre i løbet af 2-3 dage (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen skriver, at ukompliceret divertikulitis forsøges behandlet konservativt, mens kompliceret divertikulitis med bylder, fistler eller forsnævring behandles med indgreb efter patientens tilstand og undersøgelsesfundene. Behandlingen varierer fra at afvente til kikkertoperation med dræn eller fjernelse af et stykke tarm, eventuelt med stomi. Patienthåndbogen understreger, at en midlertidig stomi relativt sjældent er nødvendig, og at den hos mange senere kan opereres tilbage.
Hvornår skal man henvises til sygehus?
Ifølge Lægehåndbogen skal en patient med mistanke om akut divertikulitis, hvor tilstanden ikke bedres inden for 2-4 dage, henvises akut eller subakut til en kirurgisk afdeling. Hos dem, der er meget påvirkede, kan operation blive nødvendig, hvis antibiotika ikke hjælper (Patienthåndbogen).
Kan det komme igen?
Patienthåndbogen skriver, at divertikulitis kan komme igen op til flere gange. Efter et anfald normaliseres tarmfunktionen hos de fleste, men nogle får en forsnævring (stenose) af det tarmstykke, hvor betændelsen sad. Det gør almindelig afføring smertefuld og vanskelig. Jo flere tilbagefald, jo mere sandsynligt er nye anfald og dermed risikoen for operation. Læs mere i kan man få divertikelbetændelse flere gange.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen peger på, at det er vigtigt at undgå forstoppelse. Spis fiberrig mad, drik rigeligt med væske og dyrk regelmæssig motion. Regelmæssige fiberrige måltider er også rådet til dem med gener fra divertikler. Læs om fibre og forstoppelse og om udposninger på tyktarmen.
Blødning fra tarmen
Patienthåndbogen skriver, at divertikler i tyktarmen er en hyppig årsag til frisk blødning fra endetarm og anus. Opstår der pludselig frisk blødning, skal du altid søge læge. Lægehåndbogen oplyser, at blødning fra et divertikel oftest stopper af sig selv. Se også blod i afføringen.
Hvad er forskellen på divertikulose og divertikulitis?
Divertikler er udposninger i tarmvæggen og kaldes divertikulose, når de bare er der. De giver som regel ingen symptomer. Divertikulitis opstår, når en udposning bliver betændt (Lex).
Hvor sidder smerterne?
Lex skriver, at akut divertikulitis typisk giver feber og smerter nederst til venstre i maven. Den kan ligne blindtarmsbetændelse, men smerterne sidder på venstre side.
Hvordan stilles diagnosen?
Ifølge Lex ud fra symptomerne, blodprøver, som kan vise tegn på infektion, og en CT-scanning. Ved første gangs divertikulitis udføres ofte en koloskopi for at udelukke kræft.
Hvilke komplikationer findes?
Lex nævner fistler, bylder, hul på tarmen (perforation) og tarmslyng ved kronisk betændelse, hvor tyktarmen bliver forsnævret.
Kan divertikulitis gå over af sig selv?
Er man ikke alment påvirket, vil man ifølge Patienthåndbogen oftest blot blive observeret. Man kan formentlig spise normal kost, og sengeleje er ikke nødvendigt. Bliver tilstanden værre, behandles der med antibiotika. Kontakt altid lægen ved feber og vedvarende mavesmerter.
Skal jeg indlægges med divertikulitis?
De allerfleste kan behandles hjemme. Alvorlige tilfælde kan kræve indlæggelse, hvor man får antibiotika og væske i blodårerne (Patienthåndbogen).
Kan man få divertikulitis igen?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at divertikulitis kan komme igen op til flere gange. Jo flere tilbagefald, jo større er sandsynligheden for nye anfald og for operation.
Hvad kan jeg selv gøre for at undgå nye anfald?
Patienthåndbogen peger på at undgå forstoppelse ved at spise fiberrig mad, drikke rigeligt med væske og dyrke regelmæssig motion.
Er divertikler arvelige?
Nej. Patienthåndbogen skriver, at divertikelsygdom ikke er arvelig.
Er divertikler et forstadie til kræft?
Nej. Ifølge Patienthåndbogen er divertikler uden symptomer ikke i sig selv et forstadie til kræft i tarmen. Divertikulitis kan dog nogle gange forveksles med en bagvedliggende kræftsygdom, og derfor undersøges tarmen med koloskopi, når betændelsen er faldet til ro.
Kan divertikler give blødning?
Ja. Patienthåndbogen oplyser, at divertikler er en hyppig årsag til frisk blødning fra endetarm og anus. Søg altid læge ved pludselig frisk blødning.