Kort svar
Divertikler og tyktarmskræft er to helt forskellige tilstande, men de kan give nogle af de samme tegn: ændret afføring, mavesmerter og nogle gange blod i afføringen. Divertikler er små udposninger på tyktarmens væg. De er meget almindelige, især med alderen, og de fleste mærker aldrig noget til dem. Tyktarmskræft er en ondartet svulst i tyk- eller endetarmen, som kræver behandling. Patienthåndbogen understreger, at divertikler uden symptomer ikke er et forstadie til tarmkræft. Fordi tegnene kan ligne hinanden, er det lægen, der skal afgøre, hvad der ligger bag, og frisk blødning fra endetarmen skal altid undersøges.
På denne side sammenligner vi de to tilstande: hvad de er, hvilke symptomer de giver, hvorfor man får dem, hvordan lægen skelner mellem dem, og hvad du selv kan gøre. Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen, skrevet af en overlæge i kirurgi. Du kan læse mere om hver for sig i artiklerne om divertikelbetændelse og tyktarmskræft.
Hvad er divertikler?
Divertikelsygdom skyldes udposninger af tyktarmens slimhinde gennem tyktarmsvæggens muskellag. Der kan være nogle få divertikler, men oftest er der mange, dog sjældent over hundrede. I de fleste tilfælde sidder de i den nedadgående del af tyktarmen i venstre side, og kun sjældent i højre side. Der er ikke divertikler i endetarmen, og kun sjældent i tyndtarmen.
Patienthåndbogen skelner mellem divertikulose, hvor man har divertikler uden symptomer, og divertikelsygdom, hvor de giver gener. Divertikulose regnes ikke for en sygdom, men for en almindelig tilstand, ligesom galdesten uden symptomer. Man antager, at kun 10-20 % med divertikulose får gener, mens 80-90 % ikke får symptomer.
Jo ældre man bliver, jo flere divertikler kommer der. Over 30 % af alle 60-årige og over 50 % af alle 70-årige har divertikler. De ses også hos yngre, men langt sjældnere.
Hvad er tyktarmskræft?
Kolorektal kræft er en kræftsvulst i tyk- eller endetarmen. Kolon er det medicinske ord for tyktarmen, og rektum er endetarmen, som udgør den sidste del af tarmen. I de fleste tilfælde er det typen adenokarcinom, en ondartet svulst, som udgår fra kirtelvæv i tarmvæggen.
Patienthåndbogen regner med, at 1 af 20 personer i løbet af livet udvikler tyk- eller endetarmskræft. I Danmark påvises der ca. 2.600 nye tilfælde af tyktarmskræft og ca. 1.550 af endetarmskræft hvert år. Antallet har været stigende de senere år, og jo ældre man bliver, jo større er risikoen. Du kan læse mere om udviklingen i artiklen stadig flere under 50 år rammes af tyktarmskræft.
Forskellen på symptomerne
Her overlapper de to tilstande. Ved divertikelsygdom er symptomerne ændringer i afføringen, hvor forstoppelse er hyppigere end diarré, luftgener med en oppustet mave og smerter i venstre side af maven, som kommer og går og lindres, når man har afføring.
Opstår der betændelse i vævet omkring et divertikel, kaldes det divertikulitis. Det giver feber, vedvarende smerter i venstre side af maven, luftgener, kvalme og enkelte gange blodig afføring. Smerterne kommer typisk hurtigt og nedadtil i venstre side, og de er konstante og murrende. Man føler sig syg. Hos nogle er påvirkningen let, og hos andre svær, med blodforgiftning og behov for akut operation. De fleste behøver dog ikke at være sengeliggende.
Ved tyktarmskræft nævner Patienthåndbogen som de hyppigste symptomer ændret afføringsmønster, blod i afføringen, smerter i maven og vægttab. Patienthåndbogen nævner desuden almen utilpashed og lav blodprocent og råder til at søge læge ved tiltagende træthed. Det er især vægttab, lav blodprocent og træthed, der ikke er typiske for ukompliceret divertikelsygdom (redaktionens vurdering ud fra kildens opregning).
Blod i afføringen er altså et fælles tegn. Divertikler er en hyppig årsag til pludselig frisk blødning via endetarm og anus, men blod kan også komme fra en svulst. Derfor siger Patienthåndbogen, at man altid skal søge læge ved frisk blødning. Du kan læse mere i artiklerne om blod i afføringen og usynligt blod i afføringen.
Forskellen på årsagerne
Divertikler opstår sandsynligvis ved et samspil af flere faktorer. Mekanismen er forhøjet tryk i tarmen kombineret med svage områder i tarmvæggen. Forstoppelse, irritabel tarm, en fiberfattig kost og høj alder tænkes at øge risikoen. Divertikulose er for eksempel lavere blandt vegetarer og i kulturer, som spiser en mere fiberrig kost. Divertikelsygdom er ikke arvelig.
Ved tyktarmskræft har man hos de fleste ingen forklaring på, hvorfor den opstår. Men forekomst af kræft hos søskende eller forældre, og især kolonkræft, øger risikoen. Det samme gør den arvelige tarmsygdom familiær adenomatøs polypose, hvor der er udbredte polypper. Crohns sygdom og ulcerøs kolitis giver forhøjet risiko for kræft i tyktarmen efter mange års sygdom. En mindre del af tilfældene er arvelige på grund af et bestemt gen. Du kan læse mere om polypper i artiklen polypper i tyktarmen.
Patienthåndbogen nævner også, at rygning øger risikoen for tarmkræft, og at man regner med, at en fiberrig kost nedsætter den, mens meget rødt kød eller forarbejdet kød øger den.
Hvordan skelner lægen mellem dem?
Lægen undersøger maven og føler i endetarmsåbningen efter udfyldninger eller andre uregelmæssigheder. Ved divertikler kan diagnosen stilles ved CT-skanning af tyktarmen eller ved koloskopi, hvor et bøjeligt rør føres op gennem endetarmen, så lægen kan se indersiden af tarmen. Koloskopi bruges oftest til at undersøge uklare gener fra tyktarmen.
Er der mistanke om divertikulitis, undlader lægerne i den akutte fase at lave koloskopi, fordi undersøgelsen ofte giver stærke smerter. Kikkertundersøgelsen foretages, når betændelsen er faldet til ro, for at sikre, at der ikke ligger en kræftsygdom bag. Patienthåndbogen skriver, at nyere store danske undersøgelser har gjort det sandsynligt, at det kun yderst sjældent er tilfældet. Du kan læse mere om undersøgelsen i artiklen om kikkertundersøgelse af tyktarmen.
Ved mistanke om tarmkræft foregår den videre udredning i dag næsten udelukkende på hospital eller hos en speciallæge, i et kræftpakkeforløb, som sjældent varer mere end to uger. Her tages blodprøver, og der laves CT-skanning af lunger og bughule for at se, om svulsten har spredt sig. Der er desuden indført national screening for tarmkræft for personer mellem 50 og 75 år med en simpel afføringsprøve, som finder flere tidlige tilfælde og forstadier. Du kan læse om den i artiklen om tarmkræftscreening.
Forskellen på behandlingen
Divertikler uden symptomer behandles ikke. Ved divertikelsygdom er det normalt ikke nødvendigt med medicin eller operation, og det vigtigste er at undgå forstoppelse med regelmæssige fiberrige måltider og rigeligt væske. Ved akut divertikulitis, hvor man ikke er alment påvirket, vil man oftest blot observere, og man kan formentlig uden risiko spise normal kost. Hvis der ikke er bedring, behandles ofte med antibiotika i 7-10 dage og nogle gange flydende føde. De allerfleste kan behandles hjemme, og man får det som regel bedre i løbet af 2-3 dage. Alvorlige tilfælde kan kræve indlæggelse og i sjældne tilfælde operation.
Tyktarmskræft behandles i grunden med operation, hvor svulsten fjernes, i langt de fleste tilfælde som kikkertoperation. Efter operationen, og nogle gange før, tilbydes en del patienter medicinsk kræftbehandling for at mindske risikoen for mikroskopisk spredning. Ved fremskreden kræft, der ikke kan fjernes ved operation, kan medicinsk behandling lindre symptomer og forlænge tiden med sygdommen, men ikke helbrede. Opdages svulsten i tide, kan den meget ofte helbredes.
Forskellen på forløbet
Efter en akut divertikulitis normaliseres tarmfunktionen hos de fleste. Der er dog risiko for, at betændelsen kommer igen. Patienthåndbogen opgiver risikoen til cirka 2 %, men jo flere opblussen man får, desto mere sandsynligt er nye tilfælde og dermed risikoen for operation. Nogle får en forsnævring af det tarmstykke, hvor der var betændelse, og det gør afføringen smertefuld og vanskelig. Sjældne komplikationer er hul på tarmen, blødning, fistler og blodforgiftning. Du kan læse mere i artiklen kan man få divertikelbetændelse flere gange.
Ved tyktarmskræft afhænger forløbet af, hvor tidligt den opdages. Opdages kræften tidligt, er der over 60 % chance for at overleve fem år. Selv med spredning til lymfeknuderne er over 60 % i live efter fem år, og ved spredning til indre organer lever ca. 30 % efter fem år. Risikoen for, at sygdommen kommer igen, er størst i de første to år efter operationen. Man kan også godt få kræft i resten af tarmen senere, selv om man er opereret.
Hvornår skal du til læge?
Søg læge, hvis du har ændret afføring, vægttab, blod i afføringen eller bliver tiltagende træt. Patienthåndbogen understreger, at jo tidligere diagnosen stilles, desto større er chancen for helbredelse. Frisk blødning fra tarmen skal altid undersøges. Ved feber, vedvarende smerter nederst i venstre side af maven og kvalme er det også en god idé at kontakte lægen, fordi det kan være divertikulitis. Du kan læse mere om smerter i den side i artiklen ondt nederst til venstre i maven.
Lad ikke frygten for kræft eller en kikkertundersøgelse få dig til at vente. De fleste, der får undersøgt ændret afføring, har ikke kræft, men det er først efter en undersøgelse, at du kan få svar (redaktionens eget råd).
Hvad kan du selv gøre?
Mange af rådene er de samme for begge tilstande. Spis fiberrig kost, drik rigeligt, og vær fysisk aktiv. Patienthåndbogen nævner mindst 30 minutters daglig aktivitet de fleste dage som led i at nedsætte risikoen for tarmkræft, og regelmæssig motion som et af rådene for at undgå ny divertikulitis. Undgå tobak og overvægt. Du kan læse mere om kost i artiklen fibre og forstoppelse.
Spørgsmål du kan tage med til lægen
- Kan mine symptomer skyldes divertikler, eller skal jeg undersøges for andet?
- Skal jeg have lavet koloskopi, og hvornår?
- Hvad kan jeg gøre for at undgå, at divertikulitis kommer igen?
- Skal jeg deltage i screening for tarmkræft?
- Har jeg kræft i familien, som lægen bør kende til?