Kort svar

Ondt nederst til venstre i maven har mange mulige årsager. Hos ældre er betændelse i udposninger på tyktarmen en klassiker, fordi udposningerne oftest sidder i den nedadgående del af tyktarmen i venstre side. Patienthåndbogen skriver, at betændelsen normalt giver smerter nedad til venstre i maven samt feber. Men forstoppelse, irritabel tarm, urinvejsinfektion og nyresten kan også give smerter i området, og hos kvinder kan underlivet være kilden. Mange tilfælde af akutte mavesmerter går over af sig selv, men ved pludselige eller stærke smerter, ved feber og ved smerter, der bliver værre, skal du kontakte en læge.

Siden er en oversigt over, hvad Patienthåndbogen skriver. Den kan ikke stille en diagnose, og den erstatter ikke en lægelig vurdering.

Hvorfor sidder smerten netop dér?

Maven rummer mange organer, og smerten kan have flere kilder. Patienthåndbogen skriver, at underlivssmerter kan stamme fra kønsorganerne, men også fra urinblære, urinleder eller tarmsystem. Smerten kan derfor have mange kilder, og det er netop derfor, at lægen spørger så grundigt til, hvordan smerten opfører sig.

Patienthåndbogen beskriver, at akutte mavesmerter er smerter, der har varet mindre end én uge. Ofte har man også kvalme, opkastninger og sjældnere diarré eller forstoppelse, og nogle gange føler man sig generelt syg. Smerterne kan have forskellig karakter og sidde forskellige steder i maven, eller de kan være mere diffuse. Smerterne kan være knugende og trykkende, eller de kan være skærende og jagende. De kan være konstante og komme lige pludseligt, eller de kan komme i ture. Nogle skal ligge helt stille, mens andre er så urolige, at de ikke kan holde sig i ro. Alt dette hjælper lægen med at indkredse årsagen.

Betændelse i udposninger på tyktarmen (divertikulitis)

Divertikler er udposninger af tyktarmens slimhinde gennem tarmvæggens muskellag. Patienthåndbogen skriver, at der kan være nogle få, men oftest er der mange, og at de i de fleste tilfælde sidder i den nedadgående del af tyktarmen i venstre side. Det forklarer, hvorfor smerterne fra divertikler typisk melder sig nederst til venstre.

De fleste mærker ingenting

Det er vigtigt at vide, at langt de fleste med divertikler ikke har symptomer. Patienthåndbogen kalder tilstanden uden symptomer for divertikulose og regner den ikke for en sygdom, men snarere for en almindelig tilstand. Jo ældre man bliver, jo flere divertikler kommer der: over 30 % af alle 60-årige og over 50 % af alle 70-årige har dem. Det anslås, at kun 10-20 % over tid får gener, altså divertikelsygdom. Udposningerne er ikke i sig selv et forstadie til kræft i tarmen.

Når der opstår gener

Ved divertikelsygdom beskriver kilden ændringer i afføringen, hvor forstoppelse er hyppigere end diarré, luftgener hvor maven kan føles oppustet, og smerter i venstre side af maven, som kommer og går og bliver lindret, når man har afføring.

Hvis der opstår betændelse i vævet omkring et divertikel, kaldes tilstanden divertikulitis. Så får man ifølge Patienthåndbogen feber, vedvarende smerter i venstre side af maven, luftgener med oppustet mave og kvalme, og enkelte gange blodig afføring. Smerterne beskrives som hurtigt indsættende, konstante og murrende nedadtil i venstre side. Der kan være både diarré og varierende grader af forstoppelse, og man føler sig syg. Symptomerne kan variere fra let til svær påvirkning af almentilstanden, og i de sværeste tilfælde kan der være tale om blodforgiftning eller en tilstand, der kræver akut operation.

Hvorfor får man udposninger?

Patienthåndbogen skriver, at det sandsynligvis er et samspil mellem flere faktorer. Mekanismen er forhøjet tryk i tarmen kombineret med svage områder i tarmvæggen. Risikoen øges af forstoppelse, irritabel tarm, fiberfattig kost og høj alder. Divertikelsygdom er ikke arvelig.

Behandling og forløb

Det er normalt ikke nødvendigt at behandle divertikler med medicin eller operation. Hvis man ikke er alment påvirket ved en betændelse, vil man oftest blot observere. Man kan formentlig uden risiko spise normal kost, og sengeleje er ikke påkrævet. Hvis der ikke er bedring, behandler man ofte med antibiotika i 7-10 dage og nogle gange med flydende føde. De allerfleste kan behandles hjemme. Alvorlige tilfælde kan kræve indlæggelse med antibiotika og væske i blodårerne, og man får som regel det bedre i løbet af 2-3 dage. Operation er sjælden, men kan blive nødvendig ved alvorlige tilfælde, hvor antibiotika ikke hjælper, eller hvis der går hul på tarmen.

Betændelsen kan komme igen. Patienthåndbogen skriver, at risikoen for at få divertikulitis igen er relativt lille, cirka 2 %, men at sandsynligheden stiger, jo flere tilfælde man har haft. Nogle får efter betændelsen en forsnævring af det tarmstykke, hvor betændelsen sad, og det kan gøre afføringen smertefuld og vanskelig, ligesom ved forstoppelse. Læs mere i artiklen om udposninger på tyktarmen og i divertikelbetændelse.

Andre mulige årsager i tarmen

  • Forstoppelse: Patienthåndbogen skriver, at den oftest rammer kvinder og ældre og normalt er en kronisk tilstand, men at den nogle gange også kan give akutte mavesmerter. Læs mere om forstoppelse.
  • Irritabel tarm: giver tilbagevendende gener i form af vekslende afføringsmønster, knibesmerter i den nedre del af maven og luftgener. Generne lindres typisk ved afgang af luft eller afføring. Læs mere om irritabel tyktarm.
  • Akut mavetarminfektion: er den hyppigste årsag til akut diarré, særligt blandt børn. Afføringen er uden blod, slim eller pus, og der er normalt ikke feber. Læs mere om mavetarminfektion.
  • Tarmslyng: kendetegnes af turevise smerter, opkastninger og en mave, der hæver op. Den opstår især hos personer, der tidligere er opereret i maven eller har haft betændelse i maven. Læs mere om tarmslyng.

Urinvejene og nyrerne

Urinvejsinfektion er ifølge Patienthåndbogen en hyppig årsag til akutte mavesmerter. De typiske symptomer er trykken over blæren, svie ved vandladning og hyppig vandladning. Nyresten giver intense, turevise smerter, som kan stråle til ryg, lyske, pung eller kønslæber, og ofte er der hyppig vandladning. Man har trang til at bevæge sig og er ofte meget urolig. Kilden skriver, at nyresten er hyppigst i alderen 30-50 år, og at 80 % er mænd. Smerterne kan opstå hurtigt og forsvinde hurtigt, hvis stenen flytter sig. Læs mere om nyresten.

Hos kvinder: underlivet

Hos kvinder er underlivssmerter en hyppig årsag til lægekontakt. Patienthåndbogen skriver, at de udgør 1-2 % af alle henvendelser til egen læge. Blandt de hyppige årsager til akutte smerter nævnes følgende, som også kan sidde i venstre side:

  • Bristet cyste på en æggestok: små cyster kan springe af sig selv, ved fysisk aktivitet eller ved samleje. Det kan give akutte, men ofte moderate smerter nedadtil i maven, og i langt de fleste tilfælde går smerten over af sig selv i løbet af nogle timer.
  • Spontan abort: sker som regel i 6-12 ugers graviditet og starter ofte som stærke menstruationssmerter, hvorefter blødningen tiltager.
  • Graviditet uden for livmoderen: viser sig typisk efter 6-8 ugers graviditet med smerte, udeblevet menstruation eller uregelmæssige småblødninger. Smerterne kan variere fra pludselige, stærke smerter til en let murrende ømhed.
  • Underlivsbetændelse: optræder hyppigst blandt seksuelt aktive yngre kvinder og har ofte en snigende debut med murrende smerter eller ømhed nederst i maven, øget udflåd, blødningsforstyrrelser og feber.
  • Drejet æggestok: en sjælden årsag, som giver akutte, meget stærke smerter i den ene side af underlivet, som kommer og går. Den syge vil helst ligge helt stille.

Ved kroniske smerter nævner kilden som de hyppigste årsager muskelspændinger i underlivet, endometriose og forstoppelse. Muskelknuder i livmoderen findes hos 30 % af kvinder over 30 år og giver normalt ingen symptomer, men store knuder kan give trykken i underlivet. Du kan læse mere i siderne om smerter i underlivet og endometriose.

Når smerten ikke kommer fra maven selv

Patienthåndbogen nævner også, at en indeklemt brok kan give smerter. Der er en øm hævelse i lysken, som ikke lader sig trykke på plads. Hos ældre med åreforkalkning kan en udposning på hovedpulsåren give pludseligt indsættende smerter, som stråler om i ryggen, og en blodprop i en blodåre i maven giver pludselig intens smerte. Kilden skriver også, at et hjerteinfarkt i nogle tilfælde kan give smerter i maven. Disse tilstande er sjældne, men de forklarer, hvorfor pludselige, stærke mavesmerter altid bør vurderes af en læge.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen giver disse anvisninger om akutte mavesmerter:

  • Med det samme hvis du får pludselige akutte mavesmerter, og ved pludselig forværring af mavesmerter.
  • Med det samme hvis du får feber, når du har mavesmerter. Det kaldes et faretegn.
  • Snarligt ved de allerfleste tilfælde af akutte mavesmerter, hvor der er behov for tilsyn af en læge.
  • Altid ved frisk blødning fra endetarmen eller blod i afføringen. Kilden om divertikler skriver, at frisk blødning altid skal ses af en læge.
  • Igen hvis du er blevet udskrevet uden en sikker diagnose og får samme slags smerter inden for den første uge. Kilden skriver, at det ikke er urimeligt at henvende sig igen.

Hvis du har milde mavesmerter, kan du eventuelt se det an, tage det med ro og afvente udviklingen. Har du en kendt diagnose, skal du følge de råd, du tidligere har fået. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, og ved mistanke om livstruende sygdom ringer du 112 (redaktionens eget råd).

Hvad spørger og undersøger lægen?

Patienthåndbogen skriver, at lægen gerne vil vide, hvor længe smerterne har varet, om de startede pludseligt eller blev gradvist stærkere, og hvilken slags smerter det er. Lægen spørger også til feber, kvalme, opkastninger, diarré, vandladningsgener og underlivsgener, til sidste menstruation, til om du har haft afføring og luftafgang det sidste døgn, og til andre kendte sygdomme og tidligere operationer i maven. Lægen vil også høre, hvor smerterne sidder, om de stråler ud, om du kan bevæge dig, eller om det er bedst at ligge stille, og hvilken medicin du tager.

Lægen undersøger din mave ved at se, lytte, banke og føle. Om nødvendigt føler lægen i endetarmen eller foretager en gynækologisk undersøgelse. Patienthåndbogen skriver, at en lægevagt kan kontrollere urin, at der i en lægekonsultation kan tages flere blodprøver, og at der på sygehus ofte tages blodprøver og foretages skanning af maven. Ved divertikulitis kan diagnosen stilles ved CT-skanning eller koloskopi. Koloskopi undlader man dog typisk i den akutte fase, fordi den kan give stærke smerter, og den foretages i stedet, når betændelsen er faldet til ro. Hos kvinder kan lægen tage graviditetsprøve og foretage en underlivsundersøgelse.

Hvis sygdomsbilledet ikke er dramatisk, kan lægen være usikker på, om der er en alvorlig tilstand under opsejling. Så aftales ny undersøgelse, og du bør kontakte lægen igen, hvis tilstanden ikke bedres eller bliver værre. Hvis lægen mistænker akut sygdom, der kræver behandling på sygehus, bliver du indlagt med det samme.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen skriver, at der ved akutte mavesmerter er lidt, du selv kan gøre, og at du ved kendte tilstande skal følge de råd, du har fået. For at undgå, at udposninger på tyktarmen giver gener igen, anbefaler kilden at undgå forstoppelse ved at spise mad rig på fibre, drikke rigeligt med væske og dyrke regelmæssig motion. Det kan hjælpe lægen, hvis du noterer, hvornår smerten kommer, hvad der lindrer den, og om du har feber, så du kan fortælle det ved konsultationen (redaktionens eget råd).

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på tre artikler i Patienthåndbogen: om akutte mavesmerter, divertikelsygdom og underlivssmerter. Vi har ikke læst artiklerne om de enkelte øvrige tilstande i fuld længde, så beskrivelserne af dem er kortere. Vi har ikke et samlet tal for, hvor mange der har ondt nederst til venstre i maven, og skriver derfor ikke et sådant tal. Siden gælder voksne, og børn er ikke omfattet. Den er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.