Kort svar
Usynligt blod i afføringen er blod, som ikke kan ses med det blotte øje, men som en afføringsprøve kan finde. Patienthåndbogen skriver, at det opdages ved en afføringsprøve hos lægen eller som led i den nationale screening af 50-74-årige danskere. Kilden er tydelig på ét punkt: usynligt blod i afføringen bør altid føre til en nærmere undersøgelse af årsagen. Årsagerne er mangfoldige. Det kan være banale tarminfektioner eller rifter i tarmvæggen, men også kræft i mavesæk eller tyktarm. Lægen vurderer, hvilken videre udredning du har brug for.
Hvad betyder usynligt blod?
Patienthåndbogen skriver, at synligt rødt blod i afføringen som regel kommer fra endetarmen eller fra den nedre del af tyktarmen. Sker blødningen eller det sporadiske blodtab højere oppe i tarmkanalen, bliver blodets røde farvestof nedbrudt, før blodet når endetarmen. Når blodet er blandet med afføring, er det derfor ikke altid synligt. Det kaldes okkult blod eller skjult blod i afføringen.
Det betyder helt konkret, at du ikke selv behøver at have set noget. Du har typisk ikke mærket noget særligt, men en prøve har vist, at der er blod. Hvis du i stedet har set rødt blod, kan du læse artiklen om blod i afføringen, som Patienthåndbogen også henviser til for de hyppige årsager til synligt blod.
Hvordan opdager man det?
Ifølge Patienthåndbogen bliver usynligt blod opdaget på to måder: ved en afføringsprøve taget hos lægen eller som led i den nationale screeningsundersøgelse af 50-74-årige danskere. Du kan læse, hvordan en screeningstest foregår i artiklen om tarmkræftscreening og hjemmetest.
Patienthåndbogen skriver desuden, at hvis der bliver fundet usynligt blod i afføringen, er det fordi, man har været hos lægen eller er med i en screeningsundersøgelse. Lægen eller lægerne bag ordinationen vil handle på svaret. Det betyder, at du ikke skal være i tvivl om, hvem der tager næste skridt: Det gør lægen, der har bestilt prøven, eller lægen bag screeningen.
Hvorfor skal man altid finde årsagen?
Patienthåndbogen forklarer, at synligt blod i afføringen forekommer hyppigt, og at det i de fleste tilfælde skyldes hæmorroider. Betændelse i tarmens slimhinder er en hyppig årsag, men kræft i de nedre afsnit af tyktarmen og i endetarmen kan også give synligt rødt blod. Kilden skriver, at de fleste, som går til lægen på grund af blod i afføringen, kender sammenhængen med kræft og i første række ønsker et sikkert svar på årsagen til blødningen.
For usynligt blod skriver Patienthåndbogen, at det kan repræsentere en ringe blødning, og at man bør finde årsagen. Det kan måske være en lille polyp, altså et forstadie til en egentlig kræftsygdom, som man hurtigt kan fjerne i tide. Det er hele pointen med at undersøge: at finde en mulig årsag, mens den stadig er lille. Du kan læse mere om fund af polypper i artiklen om polypper i tyktarmen.
De hyppige årsager til usynligt blod
Patienthåndbogen opremser flere hyppige årsager til usynligt blod i afføringen. Rækkefølgen er kildens egen.
Kræft i tyktarmen
I løbet af livet får 5-6 % denne form for kræft, og risikoen øges med alderen. På den baggrund er der indført landsdækkende screening af 50-74-årige danskere. Tilstanden er længe symptomfri. De hyppigste symptomer er ifølge kilden nyopstået forstoppelse eller afføringsændringer efter 40-årsalderen og blod i afføringen. Læs mere i artiklen om tyktarmskræft.
Kræft i mavesækken
Forekommer især hos ældre mennesker. Symptomerne er ofte meget diffuse, for eksempel følelse af tidlig mæthed og oppustethed ved eller efter måltid, nedsat appetit, træthed, sygdomsfølelse og vægttab. Se også artiklen om mavesækskræft.
Colitis ulcerosa og Crohns sygdom
Begge er kroniske betændelsessygdomme i tarmen, som ofte opstår hos yngre voksne og veksler mellem aktive og rolige perioder. Patienthåndbogen skriver, at colitis ulcerosa i perioder kan give meget hyppige afføringer, fem til femten om dagen, ofte med synligt blod, pus og slim. Crohns sygdom kan vise sig på mange måder, men er præget af ublodig diarré, kolikprægede smerter ofte i nederste højre del af maven og lokale betændelser omkring endetarmen. Læs mere i artiklen om Crohns sygdom og colitis ulcerosa.
Mavesår
Mavesår forekommer oftest hos personer over 45 år og hos personer, som tidligere har haft mavesår eller perioder med ubehag i øvre del af maven. Kilden nævner perioder med ubehag øverst i maven, lindring ved mad eller syreneutraliserende midler, natlige smerter og ofte, at patienterne er rygere. Mavesår kan give både mindre og kraftigere blødninger.
Tarminfektioner
Infektioner, som trænger ind i tarmvæggen, kan give småblødninger i tarmen.
Polypper i tyktarmen
Polypper er som oftest symptomfrie. Store polypper kan skabe et forsnævret område i tarmen og kan nogle gange give lidt blødning.
Blodfortyndende medicin
Patienthåndbogen nævner, at behandling med præparater som warfarin og salicylater kan give små blødninger i fordøjelseskanalen, hvis dosis er for høj. Redaktionen skriver ingen råd om dosis. Er du i behandling og i tvivl, skal du tale med lægen, der har ordineret medicinen. Ændr aldrig selv din medicin (redaktionens eget råd).
Sjældnere årsager
Patienthåndbogen nævner også sjældnere årsager. De er listet her, så du kan genkende ordene, hvis lægen bruger dem.
- Kræft i endetarmsåbningen (analcancer): en sjælden kræftform, som oftest ses hos ældre og giver lokale symptomer som sår, blødning og udvækst i og omkring endetarmsåbningen.
- Udposninger på tyktarmen (divertikelsygdom): findes hyppigst hos ældre, er ofte uden symptomer, men kan give afføringsændringer, luftgener og eventuelt blod i afføringen. Se artiklen om divertikulitis.
- Nedsat blodforsyning til tarmen (iskæmisk colitis): en forholdsvis sjælden tilstand hos ældre, ofte med kendt udbredt åreforkalkning, med episoder af krampelignende smerter i nedre del af maven og mild, ofte blodig diarré.
- Tarmbetændelse efter antibiotikabrug (pseudomembranøs colitis): en komplikation til antibiotikabehandling med mild til alvorlig betændelse i tyktarmen, vandig og til tider blodig diarré og mavekramper langt nede i maven.
- Betændelse i Meckels divertikel: opstår oftest hos børn under 10 år og giver stærke, turevise smerter, feber, kvalme, opkastning og udspilet mave.
- Åreknuder i spiserøret (øsofagusvaricer): skyldes som regel leversygdom og ses hyppigst ved alkoholmisbrug. Åreknuderne kan sprække og give blødning.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen er kort her. Hvis der er fundet usynligt blod, har du været hos lægen eller deltaget i screening, og lægerne vil handle på svaret. Ved længerevarende afføringsændringer bør du tale med en læge, som vurderer behovet for videre udredning.
Redaktionen kan ikke ud fra kilden give hjemmemidler, der fjerner eller forklarer blodet. Den vigtigste handling er at tage imod den undersøgelse, lægen tilbyder (redaktionens eget råd). Skriv gerne ned, hvornår du første gang bemærkede ændringer i afføringen, og om du har tabt dig, så du har det klar til samtalen (redaktionens eget råd).
Hvornår skal du kontakte læge?
Patienthåndbogen peger på, at du skal tale med din egen læge ved længerevarende afføringsændringer. Har du fået svar fra en prøve eller screening, som viser blod, skal du følge den vejledning, du har fået med svaret, og tage kontakt til din læge, hvis du er i tvivl om næste skridt (redaktionens eget råd). Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer (redaktionens eget råd).
Hvad spørger lægen om?
Patienthåndbogen opremser spørgsmål, lægen gerne vil have svar på:
- Har du på et tidspunkt selv set blod i afføringen?
- Har din afføring ændret sig i den senere tid?
- Har du diarré?
- Har du haft et utilsigtet vægttab?
- Er din almene tilstand god?
- Er du for nyligt blevet behandlet med antibiotika?
- Er der mange tilfælde af mavetarmsygdomme eller kræft i familien?
Hvis du kan svare på forhånd, bliver samtalen lettere. Spørgsmålet om vægttab handler om, hvorvidt du har tabt dig uden at ville det. Læs mere om det i artiklen om uforklaret vægttab.
Hvad undersøger lægen?
Ifølge Patienthåndbogen undersøger lægen din mave og føler formentlig op i endetarmen. Blodprocenten, altså hæmoglobinkoncentrationen, kontrolleres. Ved større eller langvarig tarmblødning vil blodprocenten falde. Du kan læse om blodmangel i artiklen om blodmangel.
Lægen kan også kigge med kikkert i tarmen. Patienthåndbogen nævner tre undersøgelser, afhængigt af hvor langt op man vil se: rektoskopi (endetarmen), sigmoideoskopi (den nedre del af tyktarmen) og koloskopi (hele tyktarmen). Ved behov for sigmoideoskopi eller koloskopi bliver du henvist til en speciallægepraksis eller et sygehus, og ved mistanke om alvorlig sygdom bliver du undersøgt på et sygehus. Læs, hvordan en koloskopi forløber, i artiklen om koloskopi, forberedelse og forløb.
Forbered dig på besøget
- Skriv ned, hvornår du første gang opdagede ændringer, og om de kommer og går (redaktionens eget råd).
- Tag svaret fra afføringsprøven eller screeningsbrevet med (redaktionens eget råd).
- Skriv en liste over din medicin, herunder blodfortyndende og smertestillende, så lægen kan se den (redaktionens eget råd).
- Skriv ned, om nogen i familien har haft tarmsygdom eller tarmkræft (redaktionens eget råd).
Gode spørgsmål at stille
- Hvilken undersøgelse anbefaler du for mig, og hvorfor lige den?
- Hvor lang tid går der, før jeg får svar?
- Skal jeg ændre noget i min medicin, før undersøgelsen?
- Hvad sker der, hvis undersøgelsen ikke finder en årsag?
Hvad er ikke verificeret
Patienthåndbogens side om usynligt blod indeholder ingen oplysning om, hvor stor en del af positive afføringsprøver der ender med en alvorlig diagnose. Redaktionen kan derfor ikke give tal for, hvor stor risikoen er for dig. Kilden indeholder heller ikke oplysninger om ventetid til undersøgelse, om forberedelsen til en kikkertundersøgelse eller om, hvordan screeningsresultatet meddeles. Vi har ikke læst Lægehåndbogen, Sundhedsstyrelsen eller patientforeninger til denne side. Siden erstatter ikke en samtale med din læge.