Kost ved irritabel tyktarm: hvad siger kilderne?

Skrevet af Redaktionen Udgivet 30. oktober 2026 Redaktionen tilføjede faktaboks og kilder 30. oktober 2026

Irritabel tyktarm, også kaldet IBS eller irritabel tarm, giver typisk mavesmerter, oppustethed og skiftende afføring. Mange spørger, om kosten kan gøre en forskel. Her er, hvad vi har kunnet læse hos Aleris, Region Nordjylland og Lex.dk. Siden er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig. Læs også lægens artikel om irritabel tyktarm (IBS): symptomer, årsager og behandling.

Kort svar: ingen kur, men kosten kan have betydning

Aleris skriver, at der ikke findes nogen helbredende behandling af irritabel tarm, og at årsagen er ukendt. Det er en udelukkelsesdiagnose, hvilket betyder, at lægen først skal afklare, om symptomerne skyldes noget andet. Lex.dk skriver, at fødevarer, der giver øget luftdannelse, kan bidrage til symptomerne, at justering af kosten kan give bedring, og at en FODMAP-reduceret diæt hjælper nogle. Det betyder ikke, at alle får det bedre af den samme kost.

Grundlæggende råd om kost og livsstil

Region Nordjyllands folder anbefaler at følge Sundhedsstyrelsens 10 kostråd så godt som muligt og beskriver det som et centralt led i behandlingen.
Samme folder anbefaler nok kostfibre og nævner Sundhedsstyrelsens anbefaling om dagligt ca. 300 g frugt, 300 g grønt og 75 g fuldkorn.
For de fleste voksne er 1½-2 liter væske om dagen passende ifølge folderen, og for lidt væske kan give forstoppelse.
En Aleris-vejledning nævner at spise regelmæssigt, ikke springe måltider over, tygge maden grundigt og holde sig til højst tre kopper kaffe, te eller cola om dagen, hvis symptomerne ikke bedres af de grundlæggende råd.

Er du i tvivl om, hvad de officielle kostråd indeholder, kan du læse de officielle kostråd forklaret.

Fibre kan virke forskelligt

Aleris-vejledningen skelner mellem symptomerne. Ved diarré nævnes det at skære ned på uopløselige fibre som hvedeklid, majs og nødder. Ved forstoppelse nævnes opløselige fibre som havre og byg. Lav ikke store ændringer på én gang, og tal med din læge eller en diætist, hvis du er i tvivl om, hvad der passer til dig.

Low FODMAP-diæten

FODMAP er en samlebetegnelse for kulhydrater, som er svære at nedbryde og danner luft i tarmen: laktose, større mængder fruktose, polyoler og oligosakkarider. Aleris skriver, at diæten går ud på at begrænse dem i en periode på 6-8 uger, og beskriver en lovende effekt på oppustethed, mavesmerter, mavrumlen og luftafgang. Bagefter kan laktose og fruktose tages ind igen, hvis de tåles. Aleris peger samtidig på, at andre lidelser som mælkeintolerance og cøliaki skal udelukkes, før diagnosen irritabel tarm stilles.

Aleris anbefaler i en anden vejledning, at en low FODMAP-diæt kun følges med vejledning fra en diætist. Det er derfor en god idé at tale med lægen, før du går i gang med at udelade større grupper af fødevarer.

Find dine egne udløsere

Aleris anbefaler at føre en mad- og symptomdagbog i en uge, før man ændrer kosten, fordi symptomerne ikke altid skyldes kosten. Vejledningen beskriver også eliminationsdiæter, hvor mistænkte fødevarer udelades i 2-4 uger og tages ind igen gradvist. Laktose, hvede og koffein nævnes som almindelige problemer. Det bør ske i samråd med en diætist.

Motion og stress

Region Nordjyllands folder skriver, at personer med irritabel tarm oplever færre symptomer ved motion, og henviser til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters daglig fysisk aktivitet. Lex.dk nævner generelle råd om stresshåndtering, mere fysisk aktivitet, regulering af toiletbesøg og kostjustering som det første skridt i behandlingen. Aleris nævner stress, angst og depression som mulige medvirkende faktorer.

Hvornår skal du til læge?

Hvis du har blod i afføringen, natlig diarré, feber eller vægttab. Lex.dk kalder dem alarmsymptomer, som der udredes ekstra for.
Hvis du er over 50 år, eller hvis der er tarmsygdomme i familien (Lex.dk).
Hvis du endnu ikke har fået stillet en diagnose, men har haft mavesmerter og ændret afføring i længere tid. Lex.dk nævner, at diagnosen bygger på symptomer, der har stået på mindst tre måneder, og at lægen typisk tager blodprøver og en afføringsprøve for at udelukke andet.

Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten. Nummeret afhænger af, hvor du bor. Ved akut, alvorlig sygdom ringer du 112.

Taber du dig uden at prøve, kan du læse uforklaret vægttab: årsager og hvornår du skal til læge.

Redaktionens tilføjelser

Redaktionen, 30. oktober 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.

Spørgsmål og svar

Hvilken kost er bedst ved irritabel tyktarm?

Det kan ingen svare entydigt på. Lex.dk skriver, at fødevarer, der giver øget luftdannelse, kan bidrage til symptomerne, og at en justering af kosten kan give bedring. Region Nordjyllands folder anbefaler at følge Sundhedsstyrelsens 10 kostråd så godt som muligt og at få nok kostfibre. Symptomerne skyldes ikke altid kosten.

Hvad er low FODMAP?

Aleris beskriver det som en periode på 6-8 uger, hvor man begrænser laktose, større mængder fruktose, polyoler og oligosakkarider (fruktaner og galaktaner). Det er kulhydrater, som er svære at nedbryde og danner meget luft i tarmen. Aleris beskriver en lovende effekt på oppustethed og mavesmerter. En anden Aleris-vejledning siger, at diæten kun bør følges med vejledning fra en diætist.

Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg ikke tåler?

Aleris anbefaler at føre en mad- og symptomdagbog i en uge for at finde mulige udløsere. Vejledningen beskriver også eliminationsdiæter, hvor man udelader mistænkte fødevarer i 2-4 uger og tager dem ind igen gradvist. Det bør kun ske i samråd med en diætist.

Hjælper motion?

Region Nordjyllands folder skriver, at personer med irritabel tarm oplever færre symptomer ved motion, uanset hvilken motionsform de vælger, og henviser til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters daglig fysisk aktivitet. Lex.dk nævner også mere fysisk aktivitet som en del af første skridt i behandlingen.

Hvornår skal jeg til læge med mavesymptomer?

Lex.dk skriver, at der især udredes for andre tilstande hos personer over 50 år, ved alarmsymptomer som blod i afføringen, natlig diarré, feber eller vægttab, og hos personer med tarmsygdomme i familien. Har du et af tegnene, skal du ikke prøve dig frem med kosten, men kontakte lægen.

Kilder