Kort svar

Laparoskopi er en kikkertoperation, hvor kirurgen arbejder gennem et eller flere små huller i bugvæggen. Patienthåndbogen skriver, at den kan bruges både til at stille diagnose og til at operere. Indgrebet foregår i fuld narkose. Fordelene i forhold til åben kirurgi er ifølge Patienthåndbogen mindre ar på maven, som regel færre smerter, kortere sygemelding, lavere risiko for sammenvoksninger og færre komplikationer generelt. De første dage er maven ofte oppustet, og nogle har ondt i skulderen.

Hvad er en laparoskopi?

Patienthåndbogen beskriver, at lægen ved en laparoskopi bruger et laparoskop, et tyndt rør med video, som kan sammenlignes med en kikkert. Kikkerten føres ind gennem et lille snit i navlen, og lægen ser organerne på en tv-skærm. Aleris beskriver, at kikkerten er koblet til en skærm, så speciallægen kan se organerne tydeligt. Aalborg Universitetshospital skriver, at man ved undersøgelsen kan se livmoder, æggeledere, æggestokke, dele af tarmene og leverens overflade.

Hvorfor udføres en laparoskopi?

Patienthåndbogen skiller mellem to formål. Ved en diagnostisk laparoskopi undersøger lægen organer og bughule for at finde årsagen til symptomer, og der kan tages prøver samtidig. Man kan for eksempel se cyster på æggestokken, afklemning af æggestok eller æggeleder, blødning fra æggestokken, endometriose og blindtarmsbetændelse. Ved en operativ laparoskopi udfører lægen også selve indgrebet, for eksempel fjernelse af sammenvoksninger, behandling af graviditet uden for livmoderen eller operation på æggeledere, æggestokke, cyster eller muskelknuder på livmoderen. Patienthåndbogen skriver, at livmoderen i nogle tilfælde kan fjernes helt, for eksempel ved at løsne den med kikkert og tage den ud gennem skeden. Tarm- og urinvejsindgreb kan også udføres med kikkert.

Aleris nævner blandt andet fjernelse af cyster på æggestokkene, undersøgelse og operation ved endometriose, fjernelse af sammenvoksninger på æggeledere, sterilisation, fjernelse af lukkede æggeledere, undersøgelse af passage gennem æggelederne, fjernelse af livmoderen og undersøgelse af underlivssmerter. Du kan læse mere om to af tilstandene i artiklerne om endometriose og hysterektomi.

Forundersøgelse og forberedelse

Aleris skriver, at du ved forundersøgelsen taler med lægen om symptomer og ønsker, får en gynækologisk undersøgelse og en vaginal ultralyd, og derefter får information om operationen, efterforløbet og mulige bivirkninger. Om selve ultralydsundersøgelsen kan du læse i artiklen om ultralydsskanning af underlivet hos kvinder.

Forberedelsen nævnt i kilderne omfatter blandt andet:

  • Du skal følge de instruktioner, personalet giver før indgrebet (Patienthåndbogen).
  • Patienthåndbogen skriver, at det kan mindske risikoen for komplikationer at holde op med at ryge og drikke alkohol, gerne 3-4 uger før indgrebet.
  • Aalborg Universitetshospital nævner sund og varieret kost, daglig motion og at overvægt kan øge risikoen for komplikationer.
  • Du skal have en pause med visse præparater, især smertestillende medicin, gigtmedicin, blodfortyndende medicin og naturmedicin. Aalborg Universitetshospital henviser til lægens anvisninger.
  • Faste: Aalborg Universitetshospital angiver, at du ikke må spise i 6 timer før, og at klare væsker må drikkes indtil 2 timer før. Aleris skriver, at du skal møde fastende. Følg altid den indkaldelse, du får.
  • Bad på operationsdagen, fjernelse af smykker og makeup, og ingen creme eller lotion på kroppen (Aalborg Universitetshospital, Aleris).

Sådan foregår operationen

Alle tre kilder beskriver narkose. Aalborg Universitetshospital og Aleris skriver, at der sættes et drop i hånden eller håndryggen, hvor bedøvelsesmidlet gives. Om bedøvelsesformer kan du læse i artiklen om narkose, rygbedøvelse og lokalbedøvelse. Patienthåndbogen beskriver forløbet således:

  1. Lægen laver et lille snit på 0,5-1 cm i navlen.
  2. Bughulen fyldes med kuldioxid, så der bliver plads til at se og arbejde.
  3. Laparoskopet føres ind gennem navlesnittet, og lægen undersøger bughule, livmoder, æggestokke, æggeledere og øvrige organer på en tv-skærm.
  4. Ved behov for operation laves 2-3 små snit nedad i bugvæggen til hjælpeinstrumenter.
  5. Et snit kan udvides, hvis der skal fjernes større mængder væv fra bughulen.
  6. Hvis operationen bliver for svær, eller der er mange sammenvoksninger, kan man i samme narkose skifte til åben operation.

Aleris skriver, at luften blæses ind gennem en tynd kanyle, at der laves 1-4 ekstra små huller til instrumenter, og at lokalbedøvelse lægges i sårene til sidst. Sårene syes med selvopløselig tråd. Aalborg Universitetshospital skriver, at man efter operationen udlufter gassen og lukker de små snit med tråde. Patienthåndbogen nævner, at der ved længerevarende operationer lægges et kateter i blæren, så den er tom under hele indgrebet.

Hvor lang tid tager det?

Patienthåndbogen angiver ikke en konkret varighed. Aalborg Universitetshospital angiver cirka 30 minutter, og Aleris angiver typisk 1-2 timer, afhængigt af omfanget. Aleris skriver, at varigheden afhænger af omfanget, så spørg afdelingen, hvor lang tid netop din operation forventes at tage.

Indlæggelse og hjemrejse

Patienthåndbogen skriver, at man efter mindre indgreb kan gå hjem efter nogle timer, mens der ved andre indgreb er overnatning nødvendig. Ved skift til åben operation skal du regne med 1-2 dages indlæggelse. Aleris beskriver dagkirurgi med udskrivning 3-6 timer efter operationen. Aalborg Universitetshospital skriver, at udskrivning samme dag sent på eftermiddagen er normalt, men at det kan anbefales at blive til næste dag, afhængigt af omfanget. Du må ikke køre bil det første døgn efter bedøvelsen (Aalborg Universitetshospital), og du bør ikke være alene den første nat efter fuld narkose (Patienthåndbogen).

Efter operationen

Patienthåndbogen skriver, at man kan drikke og spise 1-2 timer efter operationen, og at man i de fleste tilfælde står op samme dag. De første dage kan du have en oppustet mave og eventuelt ondt i skuldrene. Det skyldes irritation af mellemgulvet på grund af luften i bughulen. Har du haft kateter, kan det svie de første par gange, du tisser. Lidt blødning fra skeden kan forekomme, og hos nogle går der et par dage, før tarmen kommer i gang igen. Ubehaget lindres oftest med smertestillende håndkøbsmedicin.

Aalborg Universitetshospital og Aleris skriver, at du skal op og gå omkring få timer efter operationen, fordi det mindsker risikoen for komplikationer, herunder blodpropper. Aleris skriver, at der ikke er restriktioner på løft, og at du bør genoptage aktiviteter roligt de første uger og lytte til kroppen. Patienthåndbogen skriver, at du skal være fysisk aktiv og hvile, hvis du bliver træt.

Sår, bad og tråde

Patienthåndbogen skriver, at du kan tage brusebad næste morgen, vaske såret forsigtigt med vand og sæbe og dutte det tørt. Plasteret kan fjernes dagen efter. Er såret syet med nylontråd eller clips, fjernes de efter 1 uge, mens selvopløselige tråde ikke skal fjernes. Aleris skriver, at plasteret sidder urørt i 3-5 døgn, og at tråde opløses af sig selv efter 2-3 uger. Aalborg Universitetshospital og Aleris anbefaler at undgå karbad, svømmehal og havbad, til sårene er helet. Aalborg Universitetshospital skriver, at samleje er tilladt, når du har lyst.

Sygemelding

Patienthåndbogen skriver, at 1-2 sygedage er tilstrækkeligt ved mindre indgreb som sterilisation, og at sygemelding i mere end 7-10 dage sjældent er nødvendig efter en laparoskopi. Aleris forventer sygemelding i cirka 1 uge. Aalborg Universitetshospital angiver 1-2 dage og op til 3 uger, hvis operationen udvides til et bikinisnit. Hvor længe du selv har brug for at være hjemme, afhænger af indgrebet og af dit arbejde.

Risici og komplikationer

Patienthåndbogen skriver, at komplikationerne er færre end ved åben kirurgi. Operationen kan være vanskelig på grund af sammenvoksninger eller uventet kompleksitet, og så kan der skiftes til åben operation. Sjældent kan tarm eller blære skades. Det vigtigste er at opdage og rette skaden, og det kan kræve åben operation. Patienthåndbogen angiver ingen procenttal for komplikationer.

Aalborg Universitetshospital skriver, at de hyppigste problemer er kortvarig feber de første dage og infektion i operationssåret, at bedøvelsen har en lille risiko, og at blære, urinledere eller tarm meget sjældent kan skades. Hvis indgrebet er en sterilisation med kikkertmetode, angiver afdelingen, at komplikationer er sjældne, 0,4-2 %. Aleris nævner blærebetændelse efter kateter, yderst sjælden blødning, meget lille risiko for infektion og blodansamling i såret og øget infektionsrisiko ved rygning, sukkersyge og overvægt.

Svar på vævsprøver

Hvis der er fjernet væv, undersøges det mikroskopisk. Patienthåndbogen skriver, at svaret typisk foreligger efter 2-4 uger, og at sygehuset kontakter dig direkte, hvis der er brug for videre undersøgelse eller behandling. Din egen læge får kopi af svaret og et brev om indgrebet. Aalborg Universitetshospital angiver cirka 4 uger, og Aleris typisk 1-2 uger. Før udskrivelse aftales det, hvordan du får svar.

Hvornår skal du kontakte læge eller afdeling?

Patienthåndbogen nævner usædvanlig blødning fra skeden, tiltagende mavesmerter, uforklarlig feber og andre uforklarlige smerter eller ubehag. Du skal kontakte vagthavende gynækolog på sygehuset. Aalborg Universitetshospital nævner stærke smerter, kraftig blødning, rødme, ømhed eller hævelse ved sårene og feber. Aleris nævner tegn på infektion i såret: smerter, rødme, varme, hævelse, sivning fra såret og eventuelt feber over 38 grader. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813. Ring 112 ved akut livstruende sygdom.

Gode spørgsmål at stille

  • Hvorfor foreslår I en kikkertoperation i min situation, og hvad skal den afklare eller behandle?
  • Kan operationen ende som en åben operation, og hvad betyder det for min indlæggelse og sygemelding?
  • Skal jeg holde pause med noget af min medicin?
  • Hvor længe regner I med, at jeg er indlagt?
  • Hvornår og hvordan får jeg svar på eventuelle vævsprøver?